Vi hjælper børn,
der er udstødt

Vi hjælper børn, der er udstødt

Børn bliver hver dag ekskluderet på grund af deres etniske tilhørsforhold, fordi de bliver beskyldt for at være hekse, fordi de har et handicap, lever med hiv eller har overlevet en sygdom som ebola. Vi kæmper for deres ret til at høre til, være trygge og få en chance for at bruge de evner, de er født med. For det har ALLE børn ret til.

Vi beskytter børnene. Vi får dem væk fra potentielle farer og diskrimination. Vi går i dialog med regeringer, beslutningstagere, forældre, skolelærere og lokalsamfund for at nedbryde fordomme og uvidenhed. Og vi hjælper børnene med at finde deres egen styrke.

INGEN børn er hekse

Uvidenhed er roden til meget ondt. Grace er kun 8 år gammel, alligevel har hun oplevet ting, ingen burde udsættes for. En lokal præst fik overbevist hendes mor og far om, at hun var en heks.

Forældrene bandt Graces hænder og lagde hende til at dø på en losseplads. Efter tre døgn i bagende sol uden vand og mad blev hun fundet af en venlig sjæl, der reddede hendes liv. Nu er Grace i sikkerhed. Og hendes forældre er i fængsel.

Vi opsøger og identificerer børn, der bliver beskyldt for at være hekse som Grace. Vi får børnene i sikkerhed. Og vi går i dialog med familier og lokalsamfund om fordomme og børns ret til tryghed og beskyttelse. Er der ikke potentiale for forsoning, sikrer vi børnene et alternativt trygt sted at vokse op.

Børn har ret til at være med til at lære

“Alle børn har ret til at gå i skole, så de kan få succes her i livet,” siger 12-årige Myrianne, der er albino.

Hun er stærk. “Jeg har ikke noget imod, at jeg har albinisme, fordi jeg ved, at min hud bare mangler pigment. Jeg er jo ikke syg,” siger hun. Og hun er ambitiøs. “Jeg vil være sygeplejerske, når jeg bliver voksen,” fortæller hun.

Det er selvtillid, styrke, vilkår og muligheder som hendes, vi kæmper for på vegne af alle børn, der ser anderledes ud, eller på anden måde er udsatte eller særligt sårbare.

Vi kæmper for lovændringer

10-årige Adama har et alvorligt handicap, men går i skole ligesom alle andre børn. Og det er ikke kun godt for ham, men også for hans klassekammerater. Som skolens rektor siger: “Ved at gå i skole sammen med børn med særlige behov, lærer de andre børn at være medfølende.” En god historie.

Problemet er, at den kun gælder for ganske få børn i Elfenbenskysten, hvor både Adama og Myrianne bor. Kun seks procent af børn med handicap går nemlig i skole her. Dét kæmper vi for at ændre. Vi er i dialog med regeringen, og det er lykkedes at få dem til at udarbejde en national strategi for social beskyttelse af børnene. Det er ikke nok. Men det er en start. Og vi fortsætter kampen.

Vi giver børnene omsorg og styrke

Det er ikke let at være hiv-smittet som 7-årige Ruslan fra Tadsjikistan. Derfor er det også vigtigt med ekstra omsorg som supplement til den medicin, han får gratis på sundhedscenteret. Her er der også et børnevenligt område, hvor Ruslan er glad for at komme og lege. Han kan for eksempel læse tegneserier og børnebøger, som UNICEF har udviklet specielt til hiv-smittede børn og deres forældre.

Siden 2008 har vi samarbejdet med sundhedsministeriet i Tadsjikistan om bedre hiv-screening af gravide, rådgivning og psykosocial støtte til smittede børn og deres voksne og børnevenlige områder, hvor børnene kan blive stærkere på trods af deres diagnose.