Danske Janneke arbejder for
børn i Sudan

Hjem » Mød vores medarbejdere » Danske Janneke arbejder for børn i Sudan

Danske Janneke arbejder for børn i Sudan

Janneke er dansk og arbejder som ernæringsekspert for UNICEF i Sudan, hvor hun bor med sin mand Martin og deres to små børn Sofia og Carl. Familien taler dansk sammen og kommer hjem til Danmark flere gange om året.

Her i Sudan er der ernæringsproblemer over alt. Landet er utroligt komplekst med mange forskellige folk, sprog og traditioner. Det gør arbejdet udfordrende, men også spændende. Og når jeg tænker på de liv, som vi er med til at redde, bliver jeg stolt.

 

Danske Janneke hjælper børn i Sudan sammen med UNICEF.

0

"I år regner vi med at kunne redde en kvart million underernærede børn her i Sudan", siger Janneke.

Taknemmelig for danskernes støtte

Vi redder knap 700 fejlernærede børn hver eneste dag her i Sudan”, siger Janneke. ”Det ville vi ikke kunne uden hjælpen fra UNICEFs støtter. De bidrag, vi får fra Verdensforældre og andre støtter, er livsvigtige.

De gør, at vi kan hjælpe børn, der har brug for det, uanset hvor de bor i landet. Og uanset hvilken baggrund de har. Så på vegne af alle de mange tusinde børn, vil jeg gerne sige af hjertet tak!

 

Video: UNICEF Sudan

Min familie er heldigvis forstående

Det er utroligt vigtigt for mig, at mine børn oplever forskellige verdener og lærer om forskellige måder at leve på. At selvom vi er forskellige, er vi stadig meget ens.

Min familie betyder alt for mig, så jeg er heldig, at de alle er meget omstillingsparate, og at de synes, det er spændende med nye oplevelser og lande. Og heldigvis har jeg en meget forstående og støttende mand, fortæller Janneke.

Har du lyst til at møde en anden dansk medarbejder, der kæmper for børns liv ude i verden og langt fra vores hjemlige himmelstrøg? Så kan du møde Rikke, der er en del af UNICEF i Tanzania her.

Det er blandt andet underernærede børn som Hash fra Sudan, Janneke arbejder for. Den særlige mælk indeholder netop de kalorier og vitaminer, han har brug for, så han kan blive rask igen. © UNICEF/UN0211899/Noorani

Lille Hash fra Sudan er underernæret. Her får han en særlig beriget mælk, der indeholder alle de kalorier, vitaminer og mineraler, han skal bruge for at blive rask igen.
© UNICEF/2018/Noorani