The Ministry of Health launched the National immunization campaign against Measles, Rubella and Polio diseases. This campaign took place in the whole territory during 2nd of July until 14th of July 2018.

Vi arbejder i 190 lande

UNICEF er verdens største og mest
indflydelsesrige børneorganisation

Hjem » Vi arbejder i 190 lande

Verdenskort UNICEFs indsatsområder

Hvor arbejder UNICEF?

UNICEF arbejder i 190 lande og territorier, og vi er hvert år med til at redde millioner af børns liv og forbedre chancerne for mange flere.

Vi har i vores arbejde fokus på de mest udsatte børn, og vi er massivt til stede i de lande, hvor børn har størst brug for hjælp. I de grønne lande på kortet ligger UNICEFs national komiteer, der historisk har samlet penge ind til arbejdet og informeret om børns rettigheder.

Derudover har UNICEF 156 landekontorer over hele verden med mere end 10.000 medarbejdere, hvoraf 88 procent arbejder i deres eget hjemland. Læs mere om vores arbejde i alle landene

Hvad laver UNICEF i de 190 lande og territorier?

UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen afhænger af frivillige bidrag.

UNICEF er der for børn – som børnenes stemme på regeringskontorerne, i den mindste hytte og med nødhjælp under de værste krige og katastrofer. Vi redder børns liv og sikrer deres trivsel, fra de ligger i mors mave til voksenlivet begynder.

Udover at være den børneorganisation, der når flest børn, har UNICEF også rollen som organisationen, der sørger for data om børns overlevelse og trivsel. Det er en styrke for eksempel i forhold til at kunne påvirke regeringer, at vi kan pege på tal og fakta. Se vores omfattende data om verdens børn

Gennem 70 år har vi vist resultater, så flere børn overlever, får en uddannelse og vokser op i sikkerhed. Læs mere om UNICEFs historie, vision og mission

UNICEF arbejder effektivt og bruger forskning og innovation til at hjælpe alle verdens børn. Vi samarbejder med andre organisationer, lokale myndigheder og regeringer og bruger vores store erfaring og ekspertise til at redde børn og forbedre deres liv hver eneste dag. Læs mere om UNICEFs effektive og innovative arbejdsmetoder

 

Internt fordrevne henter rent vand ved en UNICEF vandpost Abs lejren i Yemen.

19 millioner mennesker i humanitære situationer fik leveret rent vand af UNICEF i 2018.
© UNICEF/2017/Clarke for UNOCHA

Elever kigger på en oppustelig globus, som er en del af det undervisningsmateriale skolen har fået af UNICEF. Skolen ligger i Uchiprang flygtningelejren i Bangladesh, hvor et stort antal rohingyaer er flygtet til fra Myanmar.

11,3 millioner børn fik lærematerialer af UNICEF i 2018.
© UNICEF/2017/LeMoyne

UNICEF hjælper børn med at overleve og trives. Jordemoder Konaté Awa Draba undersøger et nyfødt barn på et sundhedscenter i Baraouéli, Mali.

27 millioner børn kom sikkert til verden på sundhedsklinikker med assistance fra uddannede fødselshjælpere i 2018.
Foto: UNICEF/2018/Keita

Vi hjælper børn før, under og efter katastrofer

Når katastrofen pludselig rammer, og børn mister alt det trygge, de kender, er det et vigtigt parameter, at UNICEF allerede er tilstede i området.

UNICEF arbejder i forvejen over hele verden, og derfor kan vi hurtigt rykke ud med nødhjælp. Vi hjælper med rent drikkevand, beskyttelse, traumebehandling og anden nødhjælp. Sammen med UNICEF hjælper du både før, under og efter, at katastrofen slår ned.

UNICEF bygger bro mellem akut og langsigtet, bæredygtig hjælp. Vi arbejder for at gøre området stærkere end før, og vi forlader det ikke, selvom mediernes rampelys begynder at pege i andre retninger. Læs mere om vores effektive indsats i katastrofer

Herunder kan du se nogle af de lande og katastrofesituationer, vi har særlig fokus på lige nu.

6-årige Zakariya og 5-årige Doha smiler stort uden for deres nye hjem i Aleppo, som UNICEF har givet dem. Zakariya og Doha hører til de mange syriske børn, som er blevet væk fra eller har mistet deres forældre under krigen. Det UNICEF-støttede børnehjem kan huse 74 børn, som går i skole, får traumehjælp og omsorg.

6-årige Zakariya og 5-årige Doha smiler stort uden for deres nye hjem i Aleppo, som UNICEF har givet dem. Zakariya og Doha hører til de mange syriske børn, som er blevet væk fra eller har mistet deres forældre under krigen. Det UNICEF-støttede børnehjem kan huse 74 børn, som går i skole, får traumehjælp og omsorg.
© UNICEF/2017/Al-Issa