NÅR DU STØTTER OS
STØTTER DU BØRN SOM DISSE

Du giver børn en god skolestart

Lige så stille vender børn herhjemme tilbage til skolen og hverdagen. Takket være dig og de andre gode Verdensforældre får en masse skolebørn i andre dele af verden også denne mulighed. Tusind tak!

Din månedlige støtte er blandt andet med til at sikre, at vores kolleger i hele verden kan give skolebørn basale ting som skoletasker og skriveredskaber i et lille sæt, som vi kalder “Undervisnings-sæt” (Educational kits).

Sættet sikrer, at alle børn har samme udgangspunkt for at lære, uanset hvilken økonomisk og social baggrund de kommer fra. Derfor får de lyst til at blive i skole og møde op til undervisningen. Ifølge Herve Ludovic De Lys, som arbejder for UNICEF i Venezuela, giver undervisnings-sættet både børn og lærere en god skolestart.

Her kan du møde nogle af de børn, som har fået UNICEFs undervisnings-sæt.

Det er afgørende, at børn bliver i skolen og færdes i sikre omgivelser, hvor de kan lære, socialisere og få mad. Skolen giver børn en følelse af normalitet, og det er vigtigt, da mange af børnene har det svært.
Herve Ludovic De Lys, UNICEF i Venezuela

Forventningsfulde elever har sat sig klar til at modtage deres undervisnings-sæt fra vores kolleger i Venezuela.

Her har en af eleverne, Johanyelis på ni år, fået sin egen skoletaske, som hun med det samme prøver på.

Darío Moreno er en af vores kolleger i UNICEF Venezuela. Her giver han en high five til Yeiberling, som lige har fået sin taske.

Da alle tasker er uddelt, går børnene i gang med at undersøge, hvad der gemmer sig i de nye rygsække.

I hver rygsæk ligger der en pakke blyanter, en pakke farver og et blåt kladdehæfte, som børnene kan tage noter i.

Darío arbejder med børn og uddannelse. Gennem leg lærer han børn, at det er vigtigt at fortælle andre, hvordan man har det.

Yeiberling knuser sin nye skoletaske. For mange børn i denne del af Venezuela er det noget helt særligt at have sin egen taske.

Når eleverne får mulighed for at deltage aktivt i undervisningen, giver det dem mere lyst til at møde op hver dag.

Undervisning og indlæring bliver lettere, når man ikke skal bekymre sig om at mangle helt basale skolesager.

Den bedste investering er uddannelse. Det er det eneste fornuftige at satse på – også økonomisk. Hver gang, et barn dropper ud af skolen, skader det fremtiden for et helt land. Det har Venezuela ikke råd til!
UNICEFs landedirektør i Latinamerika og Caribien, Bernt Aasen

Yeiberling har taget sit nye kladdehæfte med på legepladsen, så ingen andre fristes til at snuppe det!

Første skoledag er overstået. Denne dag blev ekstra god for netop denne klasse i Venezuela.

UNICEF uddeler skoletasker med indhold i hele verden, da undervisning er en vigtig del af vores arbejde for børn.

Mange af børnene kommer fra økonomisk dårligt stillede familier. Skoletaskerne med indhold skaber mere lighed mellem dem.

Med de nye undervisnings-sæt bliver det lettere for børnene at vende tilbage til skole, da alle har samme skolesager.

Her løber eleverne hjem gennem bydelens gader. Alle har deres nye UNICEF-skoletasker på!