UNICEFs Verdenslager i København sender livreddende hjælp til verdens børn

Hjem » UNICEFs Verdenslager i København

Lagerets hylder rummer alt fra medicin til fodbolde

I København ligger UNICEFs tre fodboldbaner store Verdenslager. Herfra sendes vigtige forsyninger til verdens udsatte børn. På lagret er der palle op og ned med alt fra medicin og hospitalsudstyr, til fodbolde, farveblyanter og hele skoler, der kan være i små bokse. Forsyninger fra Verdenslageret redder børns liv. Men de er også med til at give børn en tryg opvækst med skole og leg, selv midt i den dybeste fattigdom og i de værste konfliktområder.

I 2017 brugte UNICEF 22,6 milliarder kroner på at hjælpe verdens udsatte børn. Og hvert år pakker og sender vi forsyninger til børn for omtrent 900 millioner kroner direkte fra UNICEFs lagre, hvor langt størstedelen kommer fra det store lager i København.

Hurtig levering redder børneliv

I det otte-etagers store Verdenslager er der plads til 36,000 paller med over 850 forskellige UNICEF-nødhjælpsprodukter. Alt er nøje organiseret, og lageret er udstyret med den nyeste teknologi. Udover det store Verdenslager, har UNICEF tre regionale lagre i Dubai, Panama og Shanghai for at reducere transporttid og transportomkostninger. Det gør, at det er muligt for os at pakke og sende katastrofehjælp til et hvilket som helt sted i verden indenfor 48 timer.

Det er afgørende at nå frem med hjælp til børn i konflikt- og katastrofeområder så hurtigt som muligt, fordi det kan betyde forskellen på liv og død for små børn. Men det er også vigtigt hurtigt at få etableret noget, der minder om en normal hverdag for børn ramt af konflikt og katastrofe. En hverdag, hvor børnene kan fortsætte deres skolegang, og hvor der er plads til, at børn kan være børn med tryghed og leg.

Supply-division-UNICEF-verdenslager-københavn
supply-division
© UNICEF/UN036828/Dehoux
I januar 2019 var UNICEF-ambassadør Millie Bobbie Brown på besøg hos Verdenslageret i København. Her får hun fortalt lidt om vores Early Development Childhood Kit, der blandt andet indeholder legetøj til børn under 8 år. Leg er en vigtig måde for kriseramte børn at få et afbræk fra en ellers barsk hverdag. © UNICEF/2019/Tachman
Verdenslageret i København er otte etager højt og fylder det samme som tre fodboldbaner. © UNICEF/2017/Guhle
Der er plads til 36,000 paller i det kæmpe lager, og hyllerne rummer mere end 850 forskellige slags nødhjælpsartikler. © UNICEF/2017/Twells
Her pakkes sunheds- og sanitetspakker til det nordøstlige Nigeria. © UNICEF/2016/Guhle
UNICEF kan nå ud til alle steder i verden med nødhjælp på 48 timer. © UNICEF/2016/Dehoux
© UNICEF/2016/Hing

Specialdesignede sæt skaber sundhed, håb og glæde hos børn

Blandt nogle af de forsyninger, UNICEF har på Verdenslageret i København, er 38 færdigpakkede og special designede sæt. De indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at beskytte børn i nødsituationer og for at skabe håb, trivsel og en følelse af normalitet hos kriseramte børn. Sættene er klar til brug og indeholder instruktioner, så de kan distribueres direkte til afsidesliggende skoler, nødhjælpsposter og flygtningelejre. Blandt nogle af sættene er:

  • Katastrofe sundhedssæt: Vores katastrofe sundhedssæt er designet til at imødekomme de første sundhedsbehov hos flygtninge uden adgang til medicinsk hjælp. Sættet indeholder medicin og basal medicinsk udstyr til at behandle 10.000 mennesker i tre måneder.
  • Leg-og-lær sæt: Vores sæt til børn under 8 år indeholder legetøj, der er nøje udvalgt til at stimulere små børns udvikling, og som hjælper børn til at få et vigtigt afbræk midt i en barsk hverdag.
  • School-in-a-Box: Vores skole-i-en-kasse er specialdesignet til at sikre, at børn kan fortsætte deres skolegang selv i krisesituationer. Kassen indeholder skolematerialer til en hel klasse med en lærer og 40 elever. Den indeholder alt fra kladdehæfter og blyanter til klodser med tal og plakater med bogstaver. Kassens låg kan males med det medfølgende tavlelak og kan derefter fungere som tavle.

Sådan ser en School-in-a-Box ud. Den indeholder alt det en lærer skal bruge for at undervise en klasse på 40 elever, og den er særligt designet til at fungere som midlertidig skole i krisesituationer.

UNICEF er verdens førende distributør af nødhjælp

UNICEF er verdens største opkøber af medicin og vacciner til børn. Det gør, at vi er i stand til at forhandle meget lave og favorable priser på medicin og andre nødhjælpsforsyninger i forhold til mindre opkøbere. Læs mere om vores arbejde med at påvirke priser og markeder

Vi har aftaler med både lokale og internationale leverandører. På den måde er vi sikre på altid at have forsyninger klar, når krisen rammer. Det er vigtigt for os altid at holde omkostningerne på forsyninger og transport så langt nede som muligt, så vi kan hjælpe så mange børn som muligt.

Her får syriske børn på flugt varmt tøj og tæpper, så de kan komme godt igennem den kolde vinter uden at fryse.
©UNICEF/2018/Haidar

Se pakningen af et hygiejnesæt, inden det når ud til verdens udsatte børn:

Støt UNICEFs arbejde for alle verdens børn

støt nu