BMW bringer UNICEFs budskab
rundt i landet


 

BMW x UNICEF

Kan man som mellemstor virksomhed bidrage med noget af nævneværdig værdi? Det var det store spørgsmål, som BMW Jan Nygaard AS stillede sig selv i overvejelserne om et partnerskab med UNICEF.

 

Som partner er der mange
måder at bidrage på …

Sammen fandt UNICEF og bilforhandleren frem til et samarbejde, der skulle vise sig at få stor betydning for UNICEFs mulighed for at udbrede sit budskab til potentielle støtter.

Som partner er der mange måder at bidrage på. Store som små virksomheder kan engagere sig og støtte UNICEFs arbejde på hver deres, unikke måde. Det er partnerskabet med BMW-forhandler Jan Nygaard AS et rigtig godt eksempel på.

”Da vi blev kontaktet af UNICEF, var jeg faktisk lidt bekymret for, om en virksomhed af vores størrelse kunne bidrage med noget, som for alvor kunne gøre en forskel. Vi er jo ikke i stand til at give store, kontante bidrag,” fortæller adm. direktør i BMW Jan Nygaard.

Dialogen mellem de to parter gik i gang, og det viste sig hurtigt, at der var god fornuft i og mange gode grunde til at kæde det, som BMW har med at gøre til daglig sammen med UNICEFs behov.

BMW besluttede at stille fem elbiler til rådighed, så UNICEFs medarbejdere kunne komme rundt i hele landet og afholde arrangementer. På den måde fik UNICEF mulighed for at bringe vigtige budskaber ud til danskerne i selv de fjerneste egne.

”Vi kan helt konkret se, at vores sponsorat af elbiler har gavnet. Med vores støtte har vi været med til at skabe synlighed om UNICEF, og det de står for. På den måde har vi været med til at give nødlidende børn mulighed for at komme i skole, få en bedre opvækst osv. Og det, synes vi, er helt fantastisk,” siger Jan Nygaard.

Jan Nygaard BMW

Jan Nygaard fortæller om BMW-forhandler Jan Nygaard AS's samarbejde med UNICEF.

BMW og UNICEF Danmark samarbejder
UNICEF har været god til at gøre opmærksom på de gode resultater, som vores sponsorat har ført med sig. Det har helt sikkert været bidragende til, at vores medarbejdere har følt en stor stolthed ved vores arbejde med UNICEF.

Jan Nygaard.

Glade kunder og ansatte

BMW har aldrig haft en kommerciel tilgang til partnerskabet med UNICEF, fortæller Jan Nygaard. Han er dog overbevist om, at kunderne har bemærket samarbejdet, og at det er til gavn for virksomheden.

”Det er klart, at vores arbejde med UNICEF sender et stærkt signal, og jeg er sikker på, at det har påberåbt sig noget opmærksomhed blandt vores kunder – både til gavn for os og vores brand, men også for UNICEF. Jeg ved, at en del af vores kunder har taget kontakt til UNICEF efter, at de har hørt om samarbejdet.”

Også BMW’s egne medarbejdere har bakket op. For dem har det været vigtigt at kunne følge med i effekten af samarbejdet.

”UNICEF har været god til at gøre opmærksom på de gode resultater, som vores sponsorat har ført med sig. Det har helt sikkert været bidragende til, at vores medarbejdere har følt en stor stolthed ved vores arbejde med UNICEF. Også i forhold til rekruttering og fastholdelse er jeg sikker på, at det har en positiv effekt. Jeg føler mig overbevist om, at mulige medarbejdere ser vores engagement som en stor fordel,” siger Jan Nygaard.

”Vi kan helt konkret se, at vores sponsorat af elbiler har gavnet. Med vores støtte har vi været med til at skabe synlighed om UNICEF, og det de står for.”
Jan Nygaard, BMW-forhandler Jan Nygaard AS

Et unikt samarbejde

Samarbejdet med UNICEF har også givet BMW en mulighed for at arbejde mere fokuseret med verdensmålene.

”BMW er kendt for at have et stort fokus på miljø. Vi har været verdens mest bæredygtige bilproducent igennem en årrække nu,” fortæller Jan Nygaard, som kalder elbil-programmet ’spot on’ i forhold til samarbejdet med UNICEF.

”At kunne gøre en forskel for verdens mest udsatte børn og samtidig tænke miljøet ind i projektet, det så vi som en interessant og rettidig mulighed og en oplagt måde at arbejde for verdensmålene på.”

Jan Nygaard anbefaler gerne et partnerskab med UNICEF til andre – både store som små.

”Samarbejdet med UNICEF har været helt unikt. Medarbejderne i organisationen er utrolig professionelle og meget aktive. Vi føler en ægthed omkring det arbejde, der udføres, og en stor passion for at gøre en forskel. Der må være rigtig mange interessetimer inde hos UNICEF,” siger Jan Nygaard og fortsætter: ”I vores travle hverdag kan det være svært at være den udfarende og den aktivt deltagende. Derfor har det været rart og vigtigt, at responsen er kommet fra UNICEF. Og det har bestemt også givet appetit på et fortsat samarbejde.”

Vil I indgå i et partnerskab med UNICEF?

Kontakt os nu

 

Se flere partnerskaber