
HJÆLP BØRN
PÅ FLUGT NU
Vi skal beskytte børn på flugt
Børn på flugt er udmattede og skræmte. De har oplevet krig, mistet søskende, forældre eller andre helt tæt på
og mange er dehydrerede og syge af den hårde rejse.
Der er brug for vores fælles hjælp
og beskyttelse
De her børn har alvorligt brug for vores beskyttelse. Flere er blevet væk fra deres mor og far midt i kaos, og ankommer alene til UNICEFs telte.
Børnene har brug for:
- Mad og rent vand
- Hjælp til at finde deres mor og far igen
- Telte med omsorg og leg

Hjælp børn som Juliette
Syriske Juliette var iskold og drivvåd af regnen, da vi mødte hende i UNICEFs telt ved den Makedonske grænse. Takket være UNICEFs støtter kunne vi give hende et varmt tæppe, lidt omsorg og en hårdt tiltrængt pause.
I UNICEFs telt kan børnene komme og lege og glemme deres bekymringer og tab et øjeblik. Når de ankommer til grænseområdet, giver vi børnene og deres forældre vand. Vi sørger for bleer og babymad til de mindste, og vi hjælper de ulykkelige børn, der er blevet væk i virvaret, så de kan komme tilbage til deres mor og far igen.
Hjælp os med at hjælpe børnene.

© UNICEF/2016/Al-Issa
Hvad gør UNICEF?
UNICEFs fokus er at hjælpe de mest udsatte børn først. Vi hjælper børnene i de områder, de flygter fra, og i de lande de flygter igennem. Vi yder både direkte hjælp og beskyttelse, og vi gør et stort arbejde for at påvirke regeringer til at sikre ordentlige forhold for børnene.
UNICEF har stor ekspertise i at levere basal nødhjælp som vand, mad, tæpper, tøj og medicin og i at give børnene den psykologiske støtte, de har brug for. Der, hvor flygtningene kommer frem, etablerer vi områder, hvor børn kan lege og lære i trygge rammer. Vi ved, at traumehjælp, tryghed og skolegang er børnenes chance for en fremtid.
Vidste du at ...

UNICEF er ikke finansieret af FN. Vores livsvigtige arbejde er kun muligt ved hjælp af frivillige bidrag fra staten, fonde, virksomheder og privatpersoner.




Når du donerer går 89,5% til arbejdet for børn, lidt over 8% til indsamlingsaktiviteter, som sikrer at vi får samlet så meget ind som muligt og 1% til administration.




UNICEF Danmark er godkendt som indsamlings-organisation af SKAT. Det betyder, at du kan trække hele dit bidrag fra i skat, når du donerer til UNICEF.