Støt

Sådan taler du med dit barn

om frygten for krig i Danmark

”Kan der komme krig i Danmark?”

Alle danskere skal kunne klare sig selv i op til tre døgn med mad, vand og elektricitet. Sådan lyder det nu fra de danske myndigheder. Det kan skabe utryghed hos mange børn og få spørgsmålene til at tårne sig op. ”Kan der komme krig i Danmark?”, ”Betyder det, at jeg ikke kan komme i skole og ikke lege med mine venner?”

Bør du tale med dit barn om risikoen for et angreb mod Danmark? Eller skal realiteterne holdes væk fra barnet, så længe det overhovedet er muligt? Det kan være svært at vide, hvordan og hvor længe man skal beskytte børn mod livets barske realiteter. 

Som forældre og omsorgspersoner kan det også være svært at vide, hvordan man bedst tager snakken om emner, der kan gøre barnet bange For hvordan fortæller man om det, der foregår – men på en måde, der ikke skaber mere utryghed hos barnet? 

I UNICEF mener vi, at børn har ret til omsorg og beskyttelse. Men samtidig har de også ret til at blive informeret om, hvad der sker ude i verden – når de er parate og store nok til det. Det er vigtigt, at børn ikke går alene rundt med deres tanker. Børns fantasi er nemlig ofte værre end virkeligheden. Når børn stiller spørgsmål om noget, de har set på tv eller på de sociale medier, er det derfor vigtigt, at man som voksen tager sig tid til at lytte, forklare og skabe tryghed hos barnet. 

1. Skån dit barn så længe du kan

Små børn i førskolealderen bør først høre om krig, terror, katastrofer, fattigdom og sult, når det er uundgåeligt at skærme dem for det, hvilket typisk er, når de begynder at gå i skole. Her begynder børnene at kunne læse selv og hører måske om verdens gru gennem klassekammeraterne. Børn skal blive klogere på verden i små portioner og ikke være bange eller se frygt alle vegne. Det skal vi som voksne hjælpe dem med.

2. Lyt til barnets bekymringer

Spørg nysgerrigt ind til, hvad barnet har hørt og set, og hør, om det vil dele sine tanker. Lad barnet sætte ord på sine bekymringer og stille alle de spørgsmål, det brænder inde med. Undgå at gøre snakken til et forhør, men gør det klart, at du står til rådighed.

3. Vær obs på tv, radio og de sociale medier

I dag bliver børn bombarderet med billeder og historier fra mange kanaler. Nyhedsudsendelserne kører døgnet rundt, og de sociale medier er en evig kilde til historierne om, hvad der sker ude i den store verden og hvad det betyder for vores hverdag i Danmark. Voldsomme nyheder skræmmer og påvirker børn. De forstår ikke helt, hvad det er, de ser – og det kan få fantasien til at løbe løbsk. Små børn i førskolealderen bør derfor ikke se nyheder, og større børn bør kun se dem sammen med en voksen, som kan hjælpe dem med at fortolke indtrykkene.

4. Prøv ikke at ignorere og fortie situationen

Som forælder til større børn bør du en gang imellem sætte dig ned sammen med dit barn og tale om de ting, børnene har set eller hørt på tv, radio eller sociale medier. Forsøg ikke at ignorere dit barns spørgsmål eller fortie situationen. Det vil blot sætte gang i barnets fantasi, og bekymringerne vil vokse sig større. Svar på dit barns spørgsmål, så godt du kan og eksemplificer gerne dine svar.

5. Anerkend barnets følelser

Ofte kan det at sige tingene højt hjælpe med at lette børns bekymringer. Også selvom vi voksne ikke altid har alle svarene på deres spørgsmål. Fortæl barnet, at du sætter pris på, at det kommer til dig og afvis aldrig oplevelser eller følelser som overdrevne eller langt ude.

6. Vær konkret og giv korte og klare svar

Ofte kan det at sige tingene højt hjælpe med at lette børns bekymringer. Også selvom vi voksne ikke altid har alle svarene på deres spørgsmål. Fortæl barnet, at du sætter pris på, at det kommer til dig og afvis aldrig oplevelser eller følelser som overdrevne eller langt ude.

7. Tilpas informationen til barnets alder og fællesskaber

Børn kan have forskellige afsæt for at tale om deres frygt for krig. Både i forhold til alder, erfaringer, viden og de fællesskaber, de indgår i. Sørg for at fortælle med brug af ord, som barnet kender og forstår. Vær også opmærksom på, om det kender andre børn, hvis familie har bånd til de lande, der udgør en trussel mod Danmark. Fortæl, at det for disse børn kan være en særlig svær tid lige nu, og lad barnet vide, at det kan komme til dig, hvis der opstår spændinger i klassen eller vennegruppen.

8. Forklar dit barn, at Danmark ikke er i højere risiko for at blive inddraget i en krig

Opfordringen fra myndighederne om, at vi skal kunne klare os selv i tre dage, betyder ikke, at Danmark i dag er i højere risiko for at blive inddraget i en krig. Det er en vigtig pointe, fordi mange børn vil tro, at der er en direkte sammenhæng mellem forberedelse af en akut opstået krise og et egentligt angreb. Forklar barnet, at de trusler, som myndighederne henviser til, primært er ekstreme vejrhændelser, cyberangreb eller sabotage, som f.eks. kan få betydning for vand- eller elforsyningen. Barnet skal ikke frygte, at Danmark bliver inddraget i en krig i lighed med de billeder, de ser i medierne fra Ukraine og Mellemøsten. Det mest sandsynlige scenarie vil være, at der ikke er strøm i stikkontakten eller vand i hanen. Fortæl også, at hvis det skulle ske, vil det være godt, at I som familie kan klare jer selv i nogle dage, så myndighederne kan fokusere på at genoprette normalen.