SÅDAN: Effektivitet og innovation

Hjem » SÅDAN: Effektivitet og innovation

Vi arbejder effektivt og inddrager innovation for at hjælpe alle verdens børn

UNICEF hjælper børn i 190 lande og territorier, hvilket er mere end nogen anden børneorganisation. Vi samarbejder med lokale myndigheder og regeringer, andre FN-organisationer, andre børneorganisationer og bruger vores store erfaring og ekspertise til at redde børn og forbedre deres liv hver eneste dag.

De positive erfaringer og resultater, vi får i ét land eller lokalområde, kan vi genbruge i et andet. Vi kobler altid den akutte nødhjælpsindsats med det langsigtede udviklingsarbejde. Og fordi vi har et netværk, der strækker sig over hele verden, er vi i stand til at skabe resultater for alle verdens børn.

Vi arbejder målrettet med at påvirke markederne for de forsyninger, vi indkøber til verdens børn, så vi altid sikrer os den bedst mulige pris og mest hjælp for pengene. Vi indgår stærke partnerskaber med virksomheder og fonde. Og vi bruger forskning og innovation som løftestang for at skabe fremskridt og varige forbedringer for ALLE verdens børn.