
Så langt rækker hjælpen
Så langt rækker hjælpen
Erfaring, effektivitet og stædig dedikation gør, at vi når langt, når vi hjælper børn. Intet barn bor for langt væk til at få den beskyttelse og tryghed, ALLE børn har ret til. Vi ved, hvad der skal til for at nå flest børn på den bedst tænkelige måde. Og vi strækker os langt for at nå frem til hvert eneste barn, der har brug for akut beskyttelse eller langsigtet hjælp.

100 kroner fra dig
20.000 liter rent vand til børn
Indsatsen nytter
Over 50 procent flere børn under fem år overlever i dag i forhold til i 1990, og antallet af børn, der bliver underernærede, er næsten halveret siden 1990. Vi når langt for verdens børn, fordi vi har systemet og opbakningen fra vores støtter til det.
Som en del af FN har vi adgang til regeringskontorer i de lande, vi hjælper børn i. Derfor kan vi påvirke love og budgetter indefra. Det batter virkelig noget.
I starten af 2018 blev over 4 millioner børn for eksempel vaccineret mod røde hunde og mæslinger på én måned i Indien. Kampagnen, der blev til i et vellykket samarbejde med landets regering og sundhedsministerie, nåede også udsatte børn i fjerntliggende områder. Fordi ALLE børn har ret til beskyttelse.

Børn fra den nordøstlige del af Indien viser stolte deres vaccinationskort frem. Nu er de sammen med 4 millioner andre børn i området - beskyttet mod banale, men livsfarlige sygdomme.
Så langt når vi på under 14 dage
Vi kan redde 9 ud af 10 underernærede børn, hvis vi sætter ind i tide. Det er 4-årige Nyajime fra Sydsudan et godt eksempel på. Den lille pige var døden nær, da hun blev indlagt på en UNICEF-støttet klinik, men hun fik livet tilbage igen. I galleriet kan du se, hvordan få ugers behandling gør en livreddende forskel.
Sådan får vi effektiv hjælp frem til børn
- Lokal forankring – global rækkevidde
- Stordrift, der giver lave omkostninger
- Effektivitet under katastrofer
- Innovative løsninger
- Samarbejde og partnerskaber
Fordi ALLE børn skal have en fair chance.
