Støt
In August 2015, Martha Jere, 19, living with HIV, reaches for the hand of her son, Rahim Idriss, 8 months old.Martha Jere was born with HIV in 1996 in Malawi. At the time, an HIV diagnosis was practically a death sentence, especially for children in low income countries. Now 19 and a mother herself, Martha has defied the odds and her son is part of Malawi’s AIDS-free generation.

Sådan samarbejder vi med

regeringer og partnere

UNICEFs arbejde afhænger af støtten fra regeringer og partnere

UNICEF samarbejder med regeringer og partnere, ligesom med lokale frivillige, andre hjælpeorganisationer og engagerede støtter over hele verden. Og det er helt afgørende. Det er nemlig derfor, vi kan gøre en forskel for så mange børn. Siden UNICEF blev grundlagt for mere end 70 år siden, har vores arbejde været finansieret udelukkende af frivillige bidrag. Vores indsats er derfor 100 procent afhængig af den støtte vi får fra private, virksomheder, fonde og regeringer.

Verdens regeringer er vores partnere

UNICEF er verdens mest indflydelsesrige børneorganisation. Vi har gennemslagskraft og samarbejder med beslutningstagere lige fra de enkelte landes regeringer til lokale græsrødder.

Vi sidder med ved forhandlingsbordet, fordi vi er en del af FN. Og dét er vigtigt.

Det giver os mulighed for at påvirke regeringer og lovgivning i de forskellige lande, vi arbejder i. Det kan for eksempel være at få regeringen til at sætte flere penge af til sundhedsinitiativer for børn eller at droppe kravet om dyre skolegebyrer, der forhindrer de allerfattigste børn i at komme i skole.

Vi arbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Derfor inddrager vi den lokale befolkning og sikrer os, at landets regering og øvrige myndigheder investerer og tager ansvar, så hjælpen har en langsigtet, bæredygtig effekt.

UNICEF/2017/Fuad
A child suffering from cholera has his arm measured by a health professional with a Mid-Upper Arm Circumference (MUAC) measuring tape to determine whether or not he is also suffering from malnutrition, at the Alsadaqah Hospital, Aden, Yemen, Monday 14 August 2017.

Afgørende partnerskaber

UNICEF samarbejder med en lang række af verdens store virksomheder og fonde. De betragter os som en attraktiv samarbejdspartner, fordi vi opnår imponerende resultater, er upartiske og har en høj troværdighed.

Multinationale virksomheder som LEGO, Pandora og Novo Nordisk og fremsynede fonde som Hempel Fonden, Poul Due Jensens Fond, LEGO Fonden og Novo Nordisk Fonden fra Danmark bidrager med både ressourcer og innovation til vores kamp for alle verdens børn.

Til gengæld bakker UNICEF op om virksomheder, der ønsker at bidrage positivt til verdenssamfundet. Vi rådgiver for eksempel virksomheder om, hvordan de bedst muligt tager hensyn til børns rettigheder, når de producerer og markedsfører deres produkter. Og vi anerkender deres indsats og støtter dem i at nå deres CSR- og forretningsmål.

Millioner af børn verden over har fået afgørende hjælp til at overleve og skabe sig en bedre fremtid, takket være disse strategiske partnerskaber.

“Tomater er røde, og æbler er grønne,” siger en entusiastisk gruppe 3-årige børn på Diepsloot Pre-School i Sydafrika og rækker stolte røde og grønne LEGO® DUPLO klodser i vejret. LEGO Fonden har doneret klodserne og trænet børnehavens pædagoger. Partnerskabet i Sydafrika er en del af det globale samarbejde mellem LEGO Fonden og UNICEF, som blev lanceret i marts 2015 med en målsætning om at promovere læring gennem leg for børn over hele verden.
EU er en vigtig samarbejdspartner for UNICEF. Sammen har vi blandt andet sikret skolegang til 230.000 syriske børn, der nu bor i Tyrkiet. Projektet til 255 millioner kroner repræsenterer det største EU-bidrag nogensinde til katastroferamte børns uddannelse.
Bill og Melinda Gates Foundation spiller en helt central rolle som partner i UNICEFs kamp for at sikre børns overlevelse. Sammen har vi bidraget til at redde 122 millioner børns liv siden 1990 – primært ved at vaccinere børnene for at beskytte dem mod livstruende sygdomme.
Siden 2006 har Pampers og UNICEF haft et strategisk partnerskab med mål om at udrydde stivkrampe blandt mødre og nyfødte. Samarbejdet har genereret 300 millioner vacciner til 100 millioner mødre, hvilket har reddet omkring en halv million nyfødte børns liv.

Partnerskab

Vil I indgå i et partnerskab med UNICEF?

Mere om UNICEFs effektive og innovative arbejdsmetoder

  • Innovation

Sådan hjælper vi flest børn

  • Innovation

Sådan skaber vi innovative løsninger for børn