I marts 2017 samlede UNICEF Danmarks samarbejdsprojekt med Grønlands Selvstyre, NAKUUSA, ind til en indsats mod seksuelle overgreb begået mod børn. I dag skydes indsatsen ”ULLUT TAMAASA” (HVER DAG) i gang, og det er NAKUUSAs håb, at indsatsen vil klæde enhver borger på til at tage del i kampen mod overgreb. På kort sigt er indsatsens mål, at ingen borgere skal være i tvivl om omfanget af overgreb begået mod børn, og at man som borger kan være med til at forhindre, at overgreb sker igen, hvis man handler på sin viden eller mistanke. På lang sigt er målet at bringe antallet af seksuelle overgreb markant ned.

”Problemet er desværre meget omsiggribende, og ingen borger må være i tvivl om, at man selv kan tage del i kampen for at bringe antallet af overgreb ned. Vi håber, at kampagnen vil give alle borgere mod, viden og vejledning til at tage ansvar og handle,” fortæller programleder for UNICEFs arbejde i Grønland, Arnavaraq Jørgensen. "En stor udfordring for os har været at formulere et sprog, som gør et meget svært og smertefuldt emne tåleligt at tale om og som anviser til handling. Det tror vi på kan gøre en forskel og på sigt bringe antallet af overgreb markant ned”.

Arbejdet med kampagnen har stået på i måneder, og fra start til slut har faggrupper som psykologer, lærere, socialfagligt personale, politi, sundhedspersonale og MIO (børnetalsmanden i Grønland) været inddraget. Børn og unge, som er én af NAKUUSAs primære målgrupper, har bidraget gennem besøg på skoler og workshops, ligesom ofre for seksuelle overgreb har været med i udviklingen. Kampagnen vil køre i TV og radio de næste seks uger. Foruden radio og TV består indsatsen af blandt andet plakater, foldere, velkommen til verden-pakker til alle nyfødte og deres forældre, pins til salg i udvalgte butikker og en bog til teenagere om psykiske og fysiske grænser.

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
Send e-mail

Susan Knorreborg
Presseansvarlig
T: 35 27 38 66​
M: 29 89 16 15
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Pressemedarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook