Tirsdag i denne uge offentliggjorde UNICEF den årlige oversigt over, hvor stort behovet er for hjælp til børn i verdens brændpunkter: 22 milliarder kroner. Krig og kriser trækker både fokus samt kroner fra arbejdet før og efter – det langsigtede. Netop støtten til den indsats kommer fra Danmarks Indsamling, som DR blænder op for på lørdag.

For få år siden trak ebola store overskrifter, og hjælpen strømmede ind. Behovet var akut blandt andet i det vestafrikanske land Sierra Leone, der udover selve sygdommens hærgen, oplevede et dramatisk fald i BNP. I dag er mediernes søgelys flyttet til andre kriser: Syrien, Yemen, Sydsudan og DR Congo, for nu bare at nævne nogle. 28 millioner børn er på flugt. 52 millioner børn sulter.

Den alvorlige udvikling for børn, der hvor konflikten rammer, er en enorm udfordring. Tallene vidner om, at vi på mange måder står med den største udfordring, siden FN’s børnefond blev skabt som respons på børns situation efter Anden Verdenskrig. I denne uge udsendte UNICEF den årlige oversigt til de internationale donorer, som viser, hvad behovet er, hvis vi skal kunne sætte ind og redde liv gennem den humanitære indsats: 22 milliarder kroner. Sidste år var beløbet lignende, og her manglede UNICEF 65 procent af den nødvendige finansiering, da året var omme. Intet i sol og måne tyder på, at udkommet bliver bedre i 2018. Og i takt med, at hjælpeorganisationer kæmper desperat for indsatsen under katastrofer, kommer finansieringen af den langsigtede udvikling yderligere under pres.

Et af de lande, hvor det er tydeligt, er Sierra Leone. Udover at landet ligger tæt på nederst, når det gælder forskellige udviklingsparametre, var det ikke mindst i Sierra Leone, at ebola-udbruddet ramte i perioden 2014-2016. Landet gik i stå, investorer flygtede og flyselskaber lukkede ruter, mens sygdommen hærgede. Det har taget tid at bygge op igen. Og for nogle bliver livet aldrig det samme: Omkring 12.000 børn blev forældreløse efter ebola-krisen; nogle har mistet begge forældre og mange bor nu på gaden.

Et af børnene er 10-årige Musa. Ebola tog begge hans forældre, og Musa blev efterladt hos en tante. Da jeg mødte ham, var det nærmeste, han kunne kalde hjem, et marked i landets næststørste by. Han var blevet drevet væk fra tanten, fordi der aldrig var mad til ham, når fætrene og kusinerne havde spist. Musa ejede kun det tøj han gik i, inklusive et par klipklappere så ødelagte, at han nærmest gik på bare tæer, og her morgen vågner han på et hårdt betongulv i et lille, nedlagt offentligt toilet. For ham og de andre gadebørn på markedet handler dagen stort set kun om at skaffe mad. Det gør de blandt andet ved at feje for markedsejerne, når boderne lukker. En tjans, Musa får et par kroner for, som han bruger på at få noget at spise.

I Sierra Leone er den humanitære bistand, der kom under ebola-krisen, brugt op, og selvom økonomien langsomt bedres, er udfordringerne både for de fattigste og for myndighederne enorme. Langt hen ad vejen ved vi, hvad der skal til. F.eks. kan vi hjælpe Musa og tusindvis af andre børn som ham gennem en blanding af økonomi til direkte støtte samt hjælp og træning til Sierra Leones socialarbejdere. Men de penge har UNICEF ikke. I dag går en stadig større andel af donorernes penge nemlig til katastrofer, og situationer som den, Musa står i – der kaldes ’silent emergencies’ - får ikke meget opmærksomhed eller tilstrækkelig finansiering. Og det selvom situationen ikke virker særlig stille, når man står midt i den.

På lørdag får Musa og de hjemløse børn i Sierra Leone et vindue af opmærksomhed, når DR for 12. gang sender den årlige Danmarks Indsamling. TV-indsamlingen er blevet en institution, hvor hele Danmark går sammen om at løfte de fattigste mennesker i verdens udviklingslande. I år er temaet ’Børn uden hjem’. Ingen ved præcis, hvor mange børn, der ikke har et hjem, men estimater lyder på, at der er op mod 150 millioner gadebørn i verden. Fokus i Danmarks Indsamling er at nå de børn, der har mest brug for støtten – og ikke kun børn, der sidder i en synlig, akut katastrofe, der nemmere kan trække overskrifter, opmærksomhed og penge.

Lykkes det at nå et indsamlingsresultat, som det danskerne oftest bidrager med, kan Danmarks Indsamling i år nå et samlet resultat over årene på en milliard kroner. En afgørende støtte fra danskerne rettet mod det langsigtede udviklingsarbejde – alt, hvad vi kan gøre før eller efter katastrofen. Et fokus og en støtte, vi ellers ikke kunne få. Og en forandring af livet for børn som Musa. 

Blog