UNICEF-lastbiler fyldt med nødhjælp kører i øjeblikket i pendulfart ind til de tusindvis af Rohingya børn og familier, der er flygtet til Bangladesh fra Myanmar.

Over 429.000 mennesker er flygtet siden 25. august, og hver eneste dag ankommer tusindvis af nye til Cox Bazar i Bangladesh. Over 60 procent er børn.

"De mangler ALT. Mest kritisk er deres behov for tag over hovedet, mad, beskyttelseog rent vand," siger UNICEFs chef i Bangladesh, Edouard Beigbeder. "Forholdene for de mange flygtninge er lige nu så dårlige, at børnene er i højrisiko for at få vandbårne sygdomme. Vi har en kæmpe opgave foran os med at beskytte de mest udsatte børn."

UNICEF hjælper med alt fra legetøj til vacciner

UNICEFs nødhjælp inkluderer vandrensningstabletter, sæbe, bleer, håndklæder og vandspande. Og for at forebygge kolera vil der inden længe også blive sendt kolera-nødhjælpspakker fra UNICEFs lager i København til Bangladesh.

UNICEF har også hjulpet regeringen i Bangladesh med at udføre en større vaccinationskampagne, som over syv dage i midten af september vaccinerede 150.000 Rohingya børn mod mæslinger, polio og rubella.

Mange af Rohingya børnene har meget voldsomme oplevelser på nethinden. UNICEF støtter 42 mobile børnevenlige områder, der indtil videre har givet over 14.400 børn et sted at lege, lære og få bearbejdet traumer i samarbejde med faguddannet personale.

Indsatsen er enorm - og fortsætter

Den seneste uge er der sket et fald i antallet af flygtninge, der på daglig basis ankommer til Bangladesh. Til gengæld er dem, der ankommer, endnu mere ilde tilredt, fortæller vores kollegaer på stedet.

"Vores indsats vil fortsætte i stor skala den kommende tid for at imødekomme de udtalte behov blandt børnene," siger Edouard Beigbeder.

UNICEF har appelleret verdenssamfundet om 7,3 millioner dollar til indsatsen for Rohingya børnene over de næste fire måneder.

Støt indsatsen gennem vores katastrofeberedskab

 

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
M: 20 14 44 30
Send e-mail

Julie Troldborg
Presseansvarlig
M: 29 80 18 45​
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Pressemedarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook