Musikerlandsholdet, som vandt UNICEF Cup i 2016.
Musikerlandsholdet vandt UNICEF Cup i 2016 og går benhårdt efter at vinde pokalen igen i år

Tag hele familien med, når vi for 5. gang slår dørene op til UNICEF Cup. Det bliver årets sjoveste og mest hyggelige fodboldturnering, hvor du kan opleve de kendte helt tæt på. 

Forskellige landshold

Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold har udfordret syv stjernespækkede hold i kampen om UNICEF Cup pokalen - og alle spiller for at samle ind til UNICEFs arbejde med at skaffe rent vand til verdens udsatte børn.

Mød Musikerlandsholdet, Komikerlandsholdet, TV-værtlandsholdet, YouTuberlandsholdet, FCK Legends, Ingeniørlandsholdet fra Dansk IngeniørService lørdag den 9. september 2017. 

25 millioner liter rent vand til udsatte børn

Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold har siden 2009 forsøgt at ændre verden gennem fodbold blandt andet ved at arrangere UNICEF Cup i samarbejde med børneorganisationen UNICEF og Boldklubben Skjold. Tidligere har det velgørende hold samlet ind til 250.000 poliovacciner, og i år er målet at samle ind til 25 millioner liter rent vand til udsatte børn.

Sådan spilles bolden videre…

Verden over lever 844 millioner mennesker uden adgang til basale vandforsyninger, hvilket har alvorlige konsekvenser for børnenes sundhed. Hvert år dør 361.000 børn under fem år af diarré - en sygdom, der i høj grad er forbundet med bakteriefyldt vand og dårlig hygiejne. Det samme gælder sygdomme som kolera, leverbetændelse og tyfus. Adgang til rent vand og god hygiejne er den mest simple og effektive måde at forhindre sygdomme som disse. Takket være Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold kan nogle af verdens mest udsatte børn få adgang til rent vand.

Praktiske detaljer

Hvor: Østerbro Stadion den 9. september klokken 14-17. Portene åbnes kl. 13.

Pris: 50 kr. for voksne, børn under 12 år gratis. Al overskud fra entré og køb af mad og drikke går til UNICEF. Alle beløb gør en forskel. For 50 kr. kan UNICEF skaffe vandrensningstabletter nok til at rense over 8.000 liter vand!
Billetter købes hos Ticketmaster
 
FC København giver alle tilskuere til UNICEF Cup et gavekort på 2 billetter til en valgfri hjemmekamp (dog ikke FCK-Brøndby).
 

Følg med på Facebook

Vi har oprettet UNICEF Cup 2017 som event på Facebook. Her kan du følge med, når vi løbende poster nyt om arrangementet og offentliggør navnene på de kendte spillere, som skal dyste om pokalen. Følg med på Facebook her
 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
M: 20 14 44 30
Send e-mail

Julie Troldborg
Presseansvarlig
M: 29 80 18 45​
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Pressemedarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook