UNICEF og WHO er lige nu i gang med en gigantisk vaccinationskampagne i Vest- og Centralafrika for at udrydde polio én gang for alle.

190.000 frivillige har hjulpet til

I den forgangne uge har mere end 190.000 frivillige vaccinationsmedarbejdere knoklet med at vaccinere over 116 millioner børn i 13 lande mod polio, som er en sygdom, der kan give børn livsvarige lammelser.

Vaccinationskampagnen er en af de største i Afrika nogensinde.

Udryddelsen af polio vil være en kæmpe sejr

Målet for kampagnen har været at vaccinere alle børn under fem år mod polio i landene Benin, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Chad, Elfenbenskysten, Den Demokratiske Republik Congo, Guinea, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria og Sierra Leone.

”Udryddelsen af polio vil være en sejr uden sidestykke, som ikke bare vil redde alle fremtidige generationer af børn fra en sygdom, som kan forebygges, men som også vil vise verden, hvad Afrika kan, når man samler sig om et fælles mål”, siger UNICEFs regionale chef for Vest- og Centralafrika, Marie-Pierre Poirier.

En ekstraordinær indsats er nødvendig

Frivillige har leveret polio-vacciner til hvert eneste hus i hver en by og lille landsby i de 13 lande. Sammen med sundhedsarbejdere har de arbejdet op til 12 timer om dagen og rejst til fods eller på cykel i ofte kvælende fugtighed og temperaturer over 40 grader. Vaccinerne er blevet transporteret i særlige bæretasker fyldt med isposer for at holde vaccinen under de påkrævede 8 grader.

”Denne ekstraordinære koordinerede indsats er præcis, hvad der er nødvendigt for at stoppe dette polioudbrud”, siger Michael K. McGovern, formand for Rotary Internationals PolioPlus Komité.

”Hvert eneste hjørne af civilsamfundet i disse afrikanske lande står sammen, hvert eneste lokalsamfund, hver eneste forælder og hver eneste lokale leder, for at indfri et fælles mål: at beskytte deres børn fra livslang lammelse forårsaget af denne dødbringende sygdom”.

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
M: 20 14 44 30
Send e-mail

Julie Troldborg
Presseansvarlig
M: 29 80 18 45​
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Pressemedarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook