Hvad sker der lige nu?
Efter mere end 5,5 års kampe i Syrien har regeringsstyrkerne indtaget det østlige Aleppo. De hårde kampe har tvunget mange på flugt. Der har været eksempler på børn, som er blevet skudt, mens de har forsøgt at flygte, eller er blevet skudt på vej til skole.

Hvordan hjælper UNICEF?
Vi er til stede i hele Syrien med 200 ansatte. Dette gælder også i Aleppo og i flere kvarterer tæt på den østlige del af byen. Den umiddelbare prioritet lige nu er at evakuere syge og tilskadekomne børn, så de kan få adgang til lægehjælp. Vi hjælper også med at genforene uledsagede børn med deres forældre eller anden familie. Samtidig har vi set mange tilfælde af underernæring blandt børnene og uddeler bl.a. højenergimælk og jordnøddemos, der kan hjælpe dem til hægterne igen.

Kan I give konkrete eksempler på UNICEFs hjælp?

  • Vi uddeler vintertøj til børnene og fortsætter med at give adgang til lægehjælp via mobile sundhedsklinikker.
  • Vi leverer flere millioner liter rent vand om dagen og reparerer ødelagte vandforsyninger.
  • Vi leverer hygiejnekits til de fordrevne, herunder sæbe, tandbørster og bleer. En god hygiejne forebygger spredning af sygdomme, samtidig med at det bidrager til familiernes følelse af værdighed.
  • Vi står for psykosociale aktiviteter, der hjælper børnene med at bearbejde de rædsler, de har oplevet.
  • Vi uddanner børn i at genkende og undgå ueksploderede miner og ammunition.
  • Vi genforener uledsagede børn med deres forældre. De børn, som ikke har familie, har vi forbundet med plejefamilier. En partner i det østlige Aleppo hjælper os med at sikre, at børn ikke bliver adskilt fra deres familier, blandt andet ved at give børnene identifikationsarmbånd på.
  • Vi har startet midlertidige skoler og tilbyder ligeledes ’før-skole-aktiviteter’. De mindste børn under fem år har aldrig oplevet andet end krig, og det er vigtigt, de får den nødvendige stimuli og læring, så de udvikler sig, som de skal.
  • Vi behandler tusindvis af børn, der lider af underernæring.

Hvad vil UNICEF gøre fremover?
Vi har lige udsendt en appel om, at vi har brug for ca. 110 millioner kroner til at kunne imødekomme behovet for hjælp alene i Aleppo. Vi vil blandt andet sikre skolegang, men også udvide den nuværende hjælp til endnu flere børn. Vores mange ansatte i Syrien vil  fortsat uddele vintertøj og tæpper, så børnene kan klare kulden.

Hvad siger UNICEF til de stridende parter og verdens regeringer?
Vi bakker op om FN’s opfordring til våbenhvile. Civile, der ønsker at forlade det østlige Aleppo, skal have lov til at gøre det i sikkerhed og med værdighed. Vi opfordrer alle parter i konflikten til at muliggøre sikker evakuering af alle børn.
Alle børn har ret til særlig beskyttelse, fastslået i de internationale menneskerettigheder og i den humanitære folkeret - ethvert barn, der mistænkes for tilknytning til væbnede grupper, bør behandles som et "offer" med fokus på særlig omsorg og beskyttelse.
Vi opfordrer regeringer til fortsat at sikre støtten til det humanitære arbejde for børn i og uden for Syrien.

Hvordan kan jeg være sikker på, at min støtte hjælper der, hvor den skal?
UNICEF har eksisteret i 70 år og har dermed en årelang erfaring og ekspertise i at få hjælpen effektivt og sikkert frem til de mest udsatte. Vi har lokale samarbejdspartnere, som er nøje udvalgte, og alle processer og budgetter bliver løbende monitoreret. Opdager vi uregelmæssigheder, bliver der slået ned på det med det samme. For os er der ikke noget vigtigere end at få hjælpen frem. Vi bruger hver en krone, vi kan, på det, vi er sat i verden for; at hjælpe børn i nød.

Hvor mange af pengene går til formålet?
Når du donerer 100 kroner, vil minimum 75 kroner gå direkte til at hjælpe børnene i Syrien. I UNICEF Danmark har vi en administrationsprocent på under fem procent. Se vores fordeling her

Nytter det overhovedet at støtte?
Ja! I den grad. Konflikten i Syrien kan og skal kun løses på et politisk niveau. Vores opgave er imens at gøre situationen så tålelig, vi overhovedet kan, for de mange millioner uskyldige ofre. Vi hjælper børnene med at overleve, indhente tabt skolegang og bearbejde traumer, så de den dag, krigen forhåbentlig slutter, har en realistisk mulighed for at bygge en fremtid op. Når du støtter vores indsats i Syrien, er du meget konkret med til at få børn til at håbe, drømme og smile igen. Vores indsats er 100 procent afhængig af støtte udefra, og vi er dybt taknemmelige for den store opbakning, vi mærker til vores arbejde for Syriens børn. Hver gang, der kommer en donation ind, kan vi hjælpe lidt flere børn. Støt her

Få også vores 5 tips til, hvordan du taler med dit barn om alt det, der sker i Aleppo lige nu.

Flere artikler i samme kategori

Krigen i Syrien er på vej ind i sit sjette år. For 3,7 millioner børn - svarende til hvert tredje syriske barn - betyder det, at de har aldrig har oplevet andet. De er nemlig alle under fem år.Det viser en statusrapport, som UNICEF har offentliggjort i anledning af 5-års dagen for krigen den 15....
Historisk mange mennesker i verden på flugt – nærmere bestemt 60 millioner, hvoraf omkring halvdelen er børn. Mange kvinder er allerede gravide, når de flygter, mens andre bliver det undervejs eller i den flygtningelejr, hvor de bosætter sig.I dag offentliggør UNICEF tal, der viser, at over 16...
En lille dreng leger imellem teltene i Idomeni, Grækenland. Børn udgør næsten halvdelen af de flygtninge, der er strandet i Grækenland på grund af lukkede grænser
Flygtningekrisen i Europa er højt på dagsordenen på G7 topmødet i disse dage. Og det hilser UNICEF meget velkomment.Siden januar 2015 er over 1 million flygtninge ankommet til Grækenland. De fleste er rykket hurtigt videre, men siden grænserne lukkede i marts, er mindst 54.000 flygtninge strandet i...

Billeder og video i samme kategori

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
M: 20 14 44 30
Send e-mail

Julie Troldborg
Presseansvarlig
M: 29 80 18 45​
Send e-mail

Jakob Colville-Ebeling
Public Affairs Manager
M: 61 65 61 95
Send e-mail

Facebook

Unicef