En halv million børn risikerer at blive tvunget til at flygte fra volden i Mosul. Noor er en af de mange børn ramt af volden i Irak. Nu bor hun i en flygtningelejr Debaga med sin familie. "Jeg savner min skole," siger hun.
En halv million børn risikerer at blive tvunget til at flygte fra volden i Mosul. Noor er en af de mange børn ramt af volden i Irak. Nu bor hun i en flygtningelejr Debaga med sin familie. "Jeg savner min skole," siger hun.

Mosul i det nordlige Irak er scene for væbnet kampe mellem IS og de irakiske styrker, der forsøger at genvinde kontrollen med byen. Mere end en halv million børn og deres familier er i fare og risikerer at blive tvunget på flugt, advarer UNICEF. Vi står klar til at hjælpe børn, uanset hvor de er.

”Børn i Mosul har allerede lidt meget i løbet af de seneste to år. Nu risikerer mange at blive tvunget til at flygte eller at ende i midten af ​​kampene,” siger Peter Hawkins, chef for ​​UNICEF Irak.

8. december uddelte UNICEF og FNs Fødevareprogram livsvigtig nødhjælp såsom mad og vandrensnings- og hygiejneudstyr til 42.000 mennesker i Mosul. Det var første gang i over to uger, at sikkerhedsforhold tillod humanitære organisationer at nå familier, der bor i forstæderne til det østlige Mosul, hvor mange har desperat behov for hjælp.

"Jeg så tusindvis af glade børn i dag. Det var en vigtig uddeling af nødhjælp, der nåede mere end 21.000 børn," fortæller Bastien Vigneau, UNICEFs nødhjælpskoordinator. "Nu skal vi fokusere på at levere langsigtet hjælp til disse områder for at genskabe acceptable levevilkår for børnene der."

Over en million civile skønnes at være berørt af kampene i Mosul, hvoraf halvdelen er børn. UNICEF er parat:

  • UNICEF har planer om at nå 784.000 ofre i Mosul eller på flugt fra byen.
  • Mobile hold er klar til at hjælpe børn med behov for psykosocial støtte.
  • Vi forbereder flygtningelejre og sikrer, at rent vand og livreddende leverancer er klar. Vi vil også oprette midlertidige skoler i lejre og formidle oplysninger for at sikre, at børn bliver beskyttet mod vold.

Vi arbejder døgnet rundt for at sikre, at vi kan hjælpe børn, uanset hvor de er.

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
M: 20 14 44 30
Send e-mail

Julie Troldborg
Presseansvarlig
M: 29 80 18 45​
Send e-mail

Jakob Colville-Ebeling
Public Affairs Manager
M: 61 65 61 95
Send e-mail

Facebook

Unicef