H&M og UNICEF sætter fokus på den magiske udvikling af børns hjerner

UNICEF og H&M har sammen udviklet UNI_FORM – en interaktiv, digital "jakke", som viser, hvordan spil og leg stimulerer udviklingen af barnets hjerne i den tidlige barndom.

Jakken hedder UNI_FORM og er skabt af H&M Foundation og UNICEF for at sætte fokus på børns tidlige udvikling.

Formålet med UNI_FORM er at oversætte neurovidenskab til et visuelt og let forståeligt sprog, så forældre og andre voksne verden over kan få indblik i den nærmest magiske udvikling, som børns hjerne gennemgår i løbet af de fem første leveår.

Leg stimulerer børns hjerner

Jakken har indbygget en række forskellige kognitive lege, som stimulerer barnets hjerne i takt med at barnet bliver ældre. Legene er skræddersyet til hver alder baseret på UNICEFs forskning i børns tidlige udvikling.

”Den tidlige barndom repræsenterer en åben dør af muligheder, som definerer barnets fremtid. Ved at bruge UNI_FORM som symbol ønsker vi at skabe opmærksomhed omkring det faktum at børn, som bliver stimuleret i løbet af deres tidlige barndom, lærer mere effektivt, når de kommer i skole og får en højere indkomst og bedre sundhed som voksne end børn, som ikke har disse muligheder”, siger Diana Amini, Global Manager i H&M Foundation.

”Børn, som bliver opfostret med kærlighed, ordentlig ernæring og beskyttelse i et stimulerende miljø i deres tidlige barndom bliver modstandsdygtige, lærer effektivt og bliver i stand til at hjælpe med at skabe stærke, sikre lokalsamfund og samfundsøkonomier, når de bliver voksne”, siger Pia Britto, som står i spidsen for UNICEFs arbejde med børns tidlige udvikling. ”Vi er stolte af at lancere dette interaktive redskab, som hjælper med at give børn den berigelse, de har brug for i de vigtigste øjeblikke af livet”.

Millioner af børn når ikke deres fulde potentiale

Verden over lever omkring 249 millioner børn under fem år i risiko for ikke at udvikle sig alderssvarende og nå deres fulde potentiale, fordi de lever i ekstrem fattigdom og ikke får den næring og stimulering, som de har brug for.

På theuniform.org kan børn og voksne lege med UNI_FORM jakken og på samme tid bakke op om alle børns ret til at få den bedste start i livet. De første øjeblikke af barnets liv rummer lige så store muligheder for at præge udviklingen af barnets hjerne som barnets DNA, fordi de neurale forbindelser foregår med en hastighed på op til 1.000 i sekundet og en gang for alle skaber grundlaget for barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling.  

Relaterede artikler

 

Kontakt os:

Hanna Line Jakobsen
Udviklingsdirektør
T: 28 92 33 22
M: 28 92 33 22
Send e-mail

Christina Laursen
Senior corporate relations manager
T: 23 42 17 07
Send e-mail

Charlotte Bøie
Senior corporate relations manager
T: 24 83 29 13
Send e-mail

Louise Lund-Larsen
Corporate relations manager
T: 31 85 31 54
Send e-mail

Linked In

Facebook