BESTSELLERs medarbejdere og kunder over hele verden tog aktivt del i GIVE-A-DAY den 10. april.

BESTSELLER har doneret hele sin globale omsætning fra d. 10. april til velgørenhed. Det imponerende resultat på 112 millioner kroner går bl.a. til UNICEF, som får 18 millioner kroner.

Fredag den 10. april 2015 gik 50 % af BESTSELLERs globale omsætning nemlig til tre projekter hos henholdsvis UNICEF, Internationalt Red Barnet og GAIN (Den Globale Alliance for bedre ernæring). De resterende 50 % af omsætningen gik til 39 lokale velgørenhedsorganisationer verden over. I Danmark gjaldt dette Red Barnet og organisationens projekt ”Plads til alle”.

”Det samlede resultat overstiger alle vores forventninger, og vi kan slet ikke vente med at få pengene ud og arbejde for de børn, vi er sat i verden for at hjælpe,” siger Steen M. Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark."Vi kan slet ikke vente med at få pengene ud og arbejde for de børn, vi er sat i verden for at hjælpe"

UNICEF vil bruge sin andel af pengene på at bekæmpe malaria i Angola, Kenya og DR Congo. Børn kan undgå malaria, hvis de sover under myggenet - alligevel dræber malaria et barn hvert eneste minut verden over. De 18 millioner kroner fra BESTSELLER vil blive brugt på at uddele myggenet og lære familierne at bruge dem, teste børn og gravide for malaria og behandle dem, der er blevet syge.

Det er første gang, at BESTSELLER har afholdt GIVE-A-DAY, hvilket sker samme år, som den danske modevirksomhed kan fejre 40 års jubilæum.

Om GIVE-A-DAY

Fredag den 10. april donerede BESTSELLER et beløb svarende til nettoomsætningen af alle BESTSELLER-ejede og partner-ejede butikker, alle BESTSELLER-ejede online butikker samt nettoomsætningen af deres engros-salg til velgørende formål. 50 % af hvert lands nettoomsætning bliver doneret til en lokal velgørende organisation, og de resterende 50 % doneres til Internationalt Red Barnet, UNICEF og GAIN.

Se listen over de 39 lokale velgørenhedsorganisationer påbestseller.com/giveaday
Se billeder fra dagen via det officielle hashtag #bestsellergiveaday på bl.a. Instagram.

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
Send e-mail

Susan Knorrenborg
Presseansvarlig
T: 35 27 38 66​
M: 29 89 19 15
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Kommunikations-
medarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook