Et rekordstort antal kriser og konflikter betyder, at millioner af børn verden over ikke får opfyldt deres ret til skolegang.
Et rekordstort antal kriser og konflikter betyder, at millioner af børn verden over ikke får opfyldt deres ret til skolegang.

Et rekordstort antal kriser og konflikter betyder, at millioner af børn verden over ikke får opfyldt deres ret til skolegang. Næsten 30 millioner børn er forhindret i at komme i skole i konflikt- eller katastroferamte lande. 

Det svarer til næsten halvdelen af alle de børn, der ikke går i skole på verdensplan. Skoler er blevet udsat for angreb, og millioner af børn har måttet flygte fra deres hjem og skolegang.

Skolegang er en livline

I Liberia og Sierra Leone vil de offentlige skoler forblive lukkede i hvert fald indtil udgangen af året på grund af udbruddet af ebola, som påvirker over 3,5 millioner børn.

"For børn i katastrofer er skolegang en livline. Det at kunne fortsætte med at lære giver en følelse af normalitet, som kan hjælpe barnet med at overvinde traumatiske oplevelser. Det er en investering – ikke kun i de enkelte børn, men i deres landes fremtidige styrke," siger Josephine Bourne, leder af UNICEFs globale uddannelsesprogrammer.

I konfliktramte lande:

  • 1/3 af skolerne i Den Centralafrikanske Republik har enten været udsat for kugleregn, påsatte brande, plyndringer eller besættelse af væbnede grupper
  • Over 100 skoler blev brugt som tilflugtssteder for mere end 300.000 mennesker under den seneste konflikt i Gaza, og de har alle behov for reparation og/eller genopbygning
  • Elever og lærere er blevet dræbt eller bortført i det nordøstlige Nigeria, inklusiv mere end 200 skolepiger, som endnu ikke er blevet frigivet
  • Omkring 290 skoler er blevet skadede eller helt ødelagte under de seneste kampe i Ukraine

For at give børn mulighed for at fortsætte deres uddannelse selv midt under katastrofer støtter UNICEF nødundervisnings-initiativer - lige fra teltskoler og midlertidige læresteder for internt fordrevne og flygtningebørn, til forsyning af millioner af kladdehæfter, skriveredskaber, skoletasker og andre basale skolematerialer. 

UNICEF støtter også hjemmestudier for børn, som af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan forlade deres hjem, og vil blandt andet hjælpe med at producere undervisningsprogrammer for børn, som skal sendes på radiokanalerne i ebola-ramte lande.

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
M: 20 14 44 30
Send e-mail

Julie Troldborg
Presseansvarlig
M: 29 80 18 45​
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Pressemedarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook