LEGO Koncernen, LEGO Fonden og UNICEF fejrer i dag to globale partnerskaber, der har til formål at fremme børns rettigheder og støtte tidlig kvalitetslæring gennem leg.

I det første partnerskab forpligter LEGO Koncernen og UNICEF sig til sammen at fremme Children's Rights and Business Principles – et 10-punkts charter, der beskriver handlinger, virksomheder kan foretage sig for at respektere og støtte børns rettigheder. I dette treårige partnerskab har LEGO Koncernen forpligtet sig til at styrke forvaltningen af børns beskyttelse i sin egen virksomhed og dele best practices med andre i erhvervslivet.“Børn er vores største ansvar."

“Børn er vores største ansvar. Det har altid været en af vores kerneværdier at levere kreative produkter af høj kvalitet, som hjælper børn med at udvikle sig, og at drive en virksomhed, der tager ansvar i forhold til børn,” siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør i LEGO Koncernen.

Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør i LEGO Koncernen, følger ivrigt med i, hvad børnene bygger under lanceringen af samarbejdet med UNICEF i New York.

En stolt direktør

“Jeg er stolt af at kunne offentliggøre, at LEGO Koncernen er den første i vores branche, der etablerer et globalt partnerskab med UNICEF. Det er en tilkendegivelse af vores støtte til de 10 Children’s Rights and Business Principles. Vi ser UNICEF som en vigtig partner i vores fremtidige bestræbelser vedrørende børns rettigheder, og vi ser virkelig frem til samarbejdet. ”

LEGO Koncernen, LEGO Fonden og UNICEF mener, at leg er grundlæggende for, at børn kan udvikle de fysiske, kognitive, kreative, sociale og følelsesmæssige evner, de behøver for livslang læring og udvikling. Mange børn har ikke mulighed for at lege. Mange børn har ikke mulighed for at legeIfølge en ny UNICEF-undersøgelse har næsten en tredjedel af børn under fem år i lande med lav og middelhøj indtægt forringede muligheder for læring med begrænset adgang til nogen former for legetøj, og mødre fortalte, at de ikke havde leget med deres barn de sidste tre dage før undersøgelsen.

“Børn har ikke bare ret til at lege, de har behov for at lege. Det hjælper dem til at lære og udvikle sig for livet. Legen former simpelt hen deres mentale udvikling”, siger UNICEFs administrerende direktør Anthony Lake. ”UNICEF er meget glad for at samarbejde med LEGO Koncernen og LEGO Fonden om at give flere børn en chance for at lege –“Børn har ikke bare ret til at lege, de har behov for at lege"og inspirere flere virksomheder til at støtte op om børns rettigheder. Ligesom hver eneste LEGO klods er hvert eneste partnerskab en byggesten til en bedre fremtid for børn.”

Det andet partnerskab mellem LEGO Fonden og UNICEF vil fremme tidlig kvalitetslæring gennem leg for børn i hele verden. Der vil blive foretaget en global gennemgang af politikker for udviklingen i den tidlige barndom, og beslutningstagernes forståelse af den afgørende forbindelse mellem leg og børns udvikling vil blive øget. LEGO Fonden har doneret USD 8,2 millioner til det tre og et halvt-årige partnerskab. 

Ved at samarbejde med regeringen i Sydafrika omkring ændring af politik og udvikling af programmer vil partnerskabet med LEGO Fonden have potentiale til at nå 4,5 millioner børn i alderen ni år og yngre, der vil modtage støtte og omsorg fra forældre, omsorgspersoner og undervisere, som har fået oplæring i at forstå og anvende leg som et redskab til stimulering og læring.

“Dette partnerskab er et vigtigt skridt i retning af vores mål om at skabe en fremtid, hvor læring gennem leg styrker børns evne til at være kreative, engagerede og lære gennem hele livet, og vi glæder os til at begynde vores samarbejde med UNICEF om at få fokus på vigtigheden af at forbedre udviklingen i den tidlige barndom,” siger Hanne Rasmussen, "Vi ved, at de første år i et barns liv er helt afgørende"administrerende direktør for LEGO Fonden. “UNICEF har en unik position i forhold til at samarbejde med regeringer om at sikre, at de yngste børn får den opmærksomhed og de ressourcer, der er nødvendige, for at give dem en god start på livet. Vi ved, at de første år i et barns liv er helt afgørende, og ved at investere i vores børn tidligt er vi med til at bygge et solidt fundament, der gavner dem, deres lokalområde og samfundet en hel livstid”.

Partnerskaberne udtrykker den overbevisning, som alle tre organisationer har om, at erhvervslivet har et ansvar for at respektere og støtte børns rettigheder og trivsel.

Læs mere om partnerskabet på UNICEFs internationale hjemmeside

Lego
 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
Send e-mail

Susan Knorreborg
Presseansvarlig
T: 35 27 38 66​
M: 29 89 16 15
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Pressemedarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook