Børns ret til medbestemmelse
Mediekonkurrence 2020

Hjem » Elevsite: Mediekonkurrencen 2020 » Elevsite: Ret til medbestemmelse

Børn har ret til at blive hørt og ret til medbestemmelse. Det indebærer, at børn har ret til indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

 

Ret til at blive hørt og ret til at blive medinddraget

I har f.eks. ret til at blive hørt, i alle væsentlige forhold, der vedrører jer. Hvis jeres forældre f.eks. skal skilles. Forældre eller myndigheder skal lytte til jer, inden de træffer en beslutning, der vedrører jer. Jeres alder og modenhed afgør, hvordan I skal høres og medinddrages. Når du er over ti år, og hvis er utilfreds eller ked af en samværsordning eller andet, har du også ret til at bede Familieretshuset om at arrangere et møde dine forældrene. Hvis du vil deltage i mødet, har du ret til en bisidder, der gratis hjælper og lytter til dig.

Hvis du er utilfreds med din skolegang, har du ret til at klage og blive hørt. Måske har dine forældre, skolen eller kommunen truffet en beslutning om skolegang og undervisningstilbud, der ikke imødekommer barnets tarv. Derfor er det vigtigt, at du høres og inddrages, hvis du f.eks. skal skifte skole. Det gælder også, hvis en skole beslutter at bortvise en elev.

Når et barn skal anbringes udenfor hjemmet, har barnet ret til at blive hørt og inddraget i beslutningen om, hvor barnet fremover skal bo.

© UNICEF Danmark/1320461/Brasen

Download her

Læs og download FN's Børnekonvention

Download her
Undervisningens målsætning: Samfundets ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner, at den forbereder barnet til et aktivt liv som voksen, fremmer respekten for menneskerettighederne og udvikler respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.
FN's Børnekovention, Artikel 29

Medinddragelse og demokrati

Flere steder og på flere niveauer i samfundet er der eksempler på demokratisk dannelse, hvor I bliver hørt og inddraget. Nogle eksempler er der lovgivet om, andre er frivillige initiativer fra myndigheder og samfundsorganisationer. Nedenfor følger nogle eksempler.

 

Elevråd

På alle folkeskoler har I ret til at danne et elevråd, hvis skolen har mindst fem klassetrin. Elevrådet taler på jeres vegne og samarbejder med skolens ledelse, lærere og pædagoger. Alle elever på skolen har valgret og er valgbare til elevrådet.

Elevrådene på skolerne kan melde sig ind i Danske Skoleelever, der er en interesseorganisation for landets skoleelever. De arbejder for at udbrede elevdemokratiet. Thea Enevoldsen, 16 år, blev i 2019 valgt som formand og har flere gange opfordret børn og unge til at stå frem og gøre brug af deres rettigheder.

 

Ungeråd

I flertallet af landets kommuner er der etableret ungeråd. Det er en måde at imødese medbestemmelsesartiklerne i kommunale beslutninger. Børn og unge i alderen 12-20 år vælges ind i ungerådene og bliver dermed inddraget i kommunens politiske beslutninger.

260 elever fra 42 skoler over hele landet mødtes torsdag d. 24. oktober 2019 i FN Byen i København til UNICEF Danmarks årlige Børnetopmøde, hvor der stod fællesskab på dagsordenen.

Som skolelevernes tidligere formand kæmper Thea Enevoldsen hver dag for at blive hørt. Derfor var det naturligt for hende at pege på Børnekonventionens artikel 12 om respekt for børns mening som den vigtigste børnerettighed.

Jeg ved godt hvem, der er de modigste mennesker, jeg kender. Det er børn og unge med mening, som tør sige den højt (…). Det mod, som så mange børn og unge har i sig, skal næres og ikke kvæles med pseudoinddragelse og anerkendende klap på hovedet. Men derimod opmuntres til mod til at sige sin mening.”

Thea Enevoldsen, tidligere formand for Danske Skoleelever

Ungdomsparlamentet

Folketinget bidrager også til at udvikle den demokratiske dannelse hos børn og unge. Hvert andet år afholdes Ungdomsparlamentet på Christiansborg, hvor 179 elever fra 8.- og 9. klasse får mulighed for at agere folketingsmedlemmer og sætte dagsordenen på Christiansborg i selskab med folketingsmedlemmer og ministre. Her får eleverne et indgående kendskab til, hvordan lovgivningsarbejdet i Folketinget fungerer.

Eleverne udvælges på baggrund af de lovforslag, de har indsendt. Eleverne afgiver deres stemmer i Folketingssalen på Christiansborg, møder folketingsmedlemmer og ministre og diskuterer deres forslag til nye love.

Ungdomsparlamentet giver elever kendskab til Folketinget.

Ungdommens Folkemøde

Ungdommens Folkemøde

Ungdommens Folkemøde er et andet initiativ, der engagerer og inddrager unge. Ungdommens Folkemøde er et årligt arrangement afholdt af Ungdomsbureauet. Folkemødet er en demokratifestival, hvor unge kan debattere, diskutere og blive hørt. Festivalen blev afholdt for første gang i 2016 i København.

 

Rettighedsskoler

I Danmark er der 50 Rettighedsskoler. Det er skoler, der forpligter sig til at arbejde indgående med de børnerettigheder og værdier, der står i FN’s Børnekonvention. Skolerne er baseret på rummelighed, respekt, tryghed og engagement.  Læs mere om UNICEF’s Rettighedsskoler.

Skolebørn arbejder sammen på Kildegårdskolen i Herlev. Det er en af UNICEFs Rettighedsskoler. danske børn i danmark Foto: Finn Brasen

Skolebørn arbejder sammen på Kildegårdskolen i Herlev. Det er en af UNICEFs Rettighedsskoler.
Foto: Finn Brasen

Ret og pligt – hvem har ansvaret?

Staten tager ansvar, når den bygger skoler eller sørger for sundhed og lægehjælp. Forældre eller værger tager ansvar ved at give jer mad og et trygt hjem. Voksne skal i det hele taget beskytte jer mod alle former for diskrimination, trusler, vold og overgreb. De skal forhindre, at jeres rettigheder krænkes, og de skal vide hvordan, de skal agere, hvis de er bekymrede for, at et barn får krænket sine rettigheder.

Men I – børn og unge, kan også hjælpe hinanden, så I får opfyldt jeres rettigheder. I skal respektere et nej og lade være med mobbe eller diskriminere hinanden. Hvis nogle elever larmer i timen, kan andre elever have svært ved at lære noget. Dermed er de larmende elever med til hæmme retten til undervisningen for andre. Og hvis I passer godt på jeres toiletter i skolen, så de ikke bliver ulækre, er de med til at give både jer selv og jeres klassekammerater en tryg hverdag og forbedre sundheden på skolen.

For at leve op til børnekonventionens artikler er det derfor vigtigt, at man respekterer hinanden. I skolen, i hjemmet og i samfundet.