FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU.

BLIV RIG PÅ MERE END PENGE

Sæt et unikt og uforglemmeligt aftryk

Du kan blive den, der byggede skoler i Bhutan og løftede hele samfund ud af fattigdom. Eller den, der forsynede en hel region i Tanzania med rent vand og påvirkede Indiens regering til at give piger de samme rettigheder som drenge.

Som major donor i UNICEF kan du investere i præcis det område og den verdensdel, hvor du brænder for at gøre en forskel. Uanset hvor og hvordan du sætter ind, garanterer vi, at du kommer til at forandre børns liv og fremtid.

”UNICEF er en af de virkelig veldrevne og meget vigtige organisationer i FN systemet.”
Mogens Lykketoft Formand for FNs generalforsamling 2015-2016

HVAD ER EN MAJOR DONOR?

En major donor er en filantropisk person eller gruppe, der donerer et større beløb til UNICEF og indgår i et skræddersyet forløb i en periode på for eksempel tre år. Du har indflydelse på, hvor og hvordan din støtte skal gøre gavn, og du hjælper børn, der måske ikke ellers ville få hjælp. 

SÅ LANGT RÆKKER DIN DONATION

UNICEF er til stede i over 190 lande på verdensplan. Vi er specialister i børns overlevelse, udvikling og trivsel. Som en del af FN har vi et stærkt mandat, som vi bruger til at påvirke børns levevilkår og sikre, at regeringer og myndigheder prioriterer børns rettigheder i alt, hvad de gør og beslutter. Dét skaber forandringer! Din donation bliver derfor en investering med et meget stort afkast.

NYTTER DET?

Ja! Rekordmange børn overlever de første fem år, fordi flere for eksempel har fået adgang til rent vand og hjælp til at beskytte sig mod livstruende sygdomme. Samtidig er der flere børn end nogensinde, der kommer i skole og får chancen for at få den uddannelse, der kan løfte dem og deres familier ud af fattigdom.

Unicef