Kvindernes Kampdag

På Kvindernes Kampdag
står vi sammen med
Ukraines mødre

Dine 50 kr. hjælper mødre med at give deres børn tryghed!

Dine 185 kr. hjælper mødre med at give deres børn tryghed!

Dine 350 kr. hjælper mødre med at give deres børn tryghed!

I dag – på Kvindernes Kampdag – slår vi armene om ukrainske kvinder og mødre og viser dem, at vi ser dem. At vi hører dem. For deres børn – alle vores børn – fortjener meget bedre end dette.

Bag hvert barn, står en mor.

Lige nu sætter mødre i Ukraine alt på spil for at beskytte deres børn. Mødrenes krop, deres tilstedeværelse – er børnenes primære ly og sikre sted, så de slår deres arme om dem, når luftalarmer og eksplosioner larmer uden for ”Du er okay lille skat. Vi er i sikkerhed her,” siger de til dem uden at vide, om det er sandt.

HJÆLP UKRAINES MØDRE MED AT PASSE PÅ DERES BØRN

Støt nu

I disse mørke tider, føler jeg hver en mors smerte, og jeg hører hvert et barns gråd. Vær sød at stoppe op et øjeblik og lyt til dit hjerte.
Iryna

IRYNA

 
IRYNA

Iryna er fra i Lviv i Ukraine, hvor hele hendes familie stadigvæk bor. Hun kom til Danmark for 13 år siden og mødte sin mand tre år senere. Sammen har de datteren Sofia på 4 år. Siden torsdag den 24. februar, da konflikten eskalerede i Ukraine, har hun brugt alle sine vågne timer på at gøre en forskel for sit land og familie.

”Jeg kan ikke sove. Jeg kan ikke spise. Jeg vil gøre alt, hvis det hjælper Ukraine. Jeg har Ukraine i mine øjne – så når folk kigger på mig, håber jeg, at de kan se, de børn og mødre der lider i Ukraine. Børn, der sidder i fugtige og kolde kældre. Mødre, som skriver børnenes blodtyper på deres tøj, når sirenerne lyder – som gemmer børnene med deres egen krop. Når jeg kigger på min datter, mens hun sover, kan jeg ikke lade være med at tænke på alle dem, som lige nu beskytter sine børn og babyer under utrolig svære omstændigheder”.

Hele Irynas familien er i Lviv, så de er sikre indtil videre. Hendes mor fortæller om kampfly og kirkeklokker, der ringer simultant med luftalarmerne, så ingen overhører, at et luftangreb er på vej. Og så fortæller hun om et land og lokalsamfund, der står sammen og bliver sammen.

”Min mor er lærer, og i dag har hun lavet camouflagenet sammen med de andre kvinder. Min kusine, som bor i en anden større by, hjælper med at lave mad til de ukrainske soldater. Børn, som bor tæt på grænserne, bager småkager og laver the til folk på flugt. Jeg kender også folk, der er i Kyiv og som ikke kan flygte. De sidder i kældre og venter – mange med små børn. Selv her trodser lokale faren og kommer forbi med mad til dem. Alle i Ukraine står sammen, og alle ukrainere verden over står med dem.”

I tider med krig, står kvinder og mænd i Ukraine sammen som jævnbyrdige på vejen mod fred.
Olga

OLGA

Olga er født og opvokset i Kherson i Ukraine, men bor i Danmark med sin mand og to børn. Siden konflikten brød ud, har hun fulgt med fra sidelinjen, mens hendes familie og venner på hver deres måde kæmper for Ukraine.

”Alle mine veninder har store børn. En af mine veninder bor i Kyiv. Hendes søn har meldt sig som frivillig i hæren. Hun vil ikke flygte fra Ukraine, for hun vil ikke efterlade sin søn. I stedet laver hun molotovcocktails sammen med de andre kvinder. For – som de selv siger – hvis de ikke kan kæmpe, kan de støtte dem, der gør. For dem, er det ikke et valg”.

Olga er bekymret for sin mor, der befinder sig i det omringede Kherson uden mulighed for at flygte. Men hendes mor er stærk og bevarer troen på Ukraine.

”Min mor fortalte mig, at alle butikkerne i Kherson er ødelagte – russiske soldater gik rundt og stjal mad og bankede på døre for at få mad. Så for to dage siden kom der en masse russiske biler med gratis mad osv., men ingen dukkede op. Min mor sagde; jeg vil hellere dø af sult, end at få mad af dem. I stedet hjælper alle ukrainere i byen hinanden – de deler, hvad de har, og det er nok”.

OLGA
No Blood - But compassion!
Elisabeth

ELISABETH

Elisabeth er halvt dansk og halvt Ukrainsk, og som klassisk pianist har hun en stor kærlighed for ukrainsk kunst og kultur.

”Min ukrainske baggrund har betydet meget i min uddannelse og i mit virke – både sprogligt og kulturelt. Lige nu er min mission at promovere og vise ukrainsk kunst og kultur i Danmark. Det også vigtigt i disse tider. Vi skal ikke kun kende Ukraine for de tragiske ting, der sker lige nu. Men også for alt den flotte kunst og kultur, landet byder på.  

Det er hårdt at sidde på sidelinjen, når man har så mange i Ukraine, man holder af. Langt de fleste af mine ukrainske venner er på min alder. Mange mænd skjuler sig og afventer, om de skal i krig. Nogle kvinder prøver at komme ud, mens andre ikke vil forlade landet – de vil også i kamp. Mange familier er skilt ad – nogle er uden fædre, uden brødre.

Det er helt utroligt at opleve, hvor stærke og modige folk er. Både kvinder, børn og mænd. Der hersker en overvældende følelse af, at det her er noget, vi vinder. Ukraine vil altid være et frit land.

Mit hjerte er derovre – det føles som om, det er blevet revet væk, og jeg er bange for, at som dagene går, begynder verden at stoppe med at råbe og skrige. Derfor vil jeg fra nu af gå med en helvedes klokke for at sikre, at Ukraine ikke bliver glemt.  

 

 

 

Alt for mange mødre og børn
lever på flugt fra krig og konflikt

Overalt i Ukraine gemmer børn og mødre sig i beskyttelsesrum, kældre og metrostationer, mens andre er flygtet fra deres hjem til nabolandene. 3 millioner ukrainere er drevet på flugt på under to uger – de fleste af dem er kvinder og børn. Børn er blevet såret, børn er blevet dræbt, og endnu flere er blevet adskilt fra deres familier. 7,5 millioner børn er lige nu i fare.

Sandheden er, at det er den barske virkelighed for mange børn og mødre verden over. Alt for mange mødre er på flugt med deres børn og forsøger at forhindre, at børnenes verden falder fra hinanden. Uanset om et barn er krøbet sammen i sin mors favn i Ukraine, Yemen, Etiopien eller et andet konfliktramt land, er hendes eneste opgave nu at beskytte sine børn fra den vold, fattigdom, magtesløshed og kaos, der følger med. Hun har ikke selv valgt det. Intet kan forberede hende på den opgave, hun står overfor, men hun gør det uden at tøve.

Så i dag – på Kvindernes Kampdag – slår vi armene om ukrainske kvinder og mødre og viser dem, at vi ser dem. At vi hører dem. For deres børn – alle vores børn – fortjener meget bedre end dette.

 

UNICEF er til stede i Ukraine og nabolandende

UNICEF arbejder på højtryk for at hjælpe de mødre og børn, som har brug for os – både i Ukraine og i nabolandene. Vi sørger blandt andet for varmt tøj, tæpper, hygiejneprodukter og medicin. Og vi har åbnet støttecentre – såkaldte Blue Dots – langs de store migrationsruter, hvor børn og deres mødre blandt andet kan få et hvil, få medicinsk og psykisk førstehjælp, og uledsagede børn bliver identificeret, så vi kan genforene dem med deres familier.

HJÆLP UKRAINES MØDRE MED AT PASSE PÅ DERES BØRN

Støt nu

Tak til Stine Heilmann for de smukke portrætter

Billederne af de Ukrainske kvinder er taget af Stine Heilmann – portræt-, dokumentarisk- og botanisk fotograf gennem de sidste 30 år.

”Mit fokusområde og hjertebarn er udsatte kvinder og børn. Jeg næres ved blomster og råvarer – og har altid bygget og leget med blomster og råvarer som fisk, grøntsager og alt, hvad der har form, struktur og farver. I 1992 byggede jeg min første grøntsagsstilethæl – Porreskoen.

Idéen til denne portrætserie startede med et hint fra en god veninde, der havde set en ukrainsk fotograf og kunstners arbejde – og da hun viste mig serien, måtte jeg bare…! Alle mine favoritelementer er med i portrætterne – en hyldest til kvinden, blomsterne og selvfølgelig den humanitære del. Med portrætterne vil jeg hylde og støtte op om de ukrainske kvinder og børn – og derigennem deres mænd, der lige nu kæmper i krigen for dem og deres land. I Ukraine er den 8. marts “Kvindernes Dag”, og kvinder i hele landet bliver hyldet og elsket med fester og farver, blomster og gaver. På den måde går hele projektet op i en højere enhed.”

Også en stor tak til Søren Hedegaard for at style kvindernes hår og makeup og til Cille Grut for de smukke blomsterdekorationer.

Stine Heilmann