Ødelæggelser efter orkanen Dorian i Bahamas 2019

Voldsom orkan
i Bahamas

Hjælp børnene med akut nødhjælp

Dine 78 kr. kan købe 2.600 vandrensningstabletter, der kan sørge for over 13.000 liter rent vand til de katastroferamte familier.

Dine 189 kr. kan købe en nødhjælpspakke med 2 tæpper, 3 bøtter mælkepulver og 10 poser nærende jordnøddemos

Dine 568 kr. kan sørge for, at 2 familier får en stor presenning og 4 varme tæpper, så de kan skabe sig midlertidige hjem.

Opdateret 17. september 2019

Hjælp børn i nød efter orkan i Bahamas

Voldsom orkan i Bahamas har bragt tusindvis af børn og deres familier i akut nød.

Orkanen Dorian, som er den kraftigste i Bahamas historie, efterlader sig gigantiske ødelæggelser.

Voldsomme oversvømmelser har ramt lokalsamfundene i det nordvestlige Bahamas, hvor mange tusind familiers hjem er blevet ødelagt. 50 mennesker har mistet livet, og 1.300 er stadig savnet.

UNICEF vurderer, at 18.000 børn er ramt af katastrofen. Mange af dem har mistet alt og har desperat brug for nødhjælp.

Med din hjælp, kan vi give børnene hurtig hjælp


Børnene har brug for akut nødhjælp

Vores fokus er på at hjælpe og beskytte de børn, som er ramt af katastrofen. Lige nu knokler vi for:

  • at sikre rent vand og sanitet til 15.000 mennesker,
  • at forene bortkomne børn med deres familier og sørge for, at børnene får traumebehandling og støtte til at komme sig over den frygtelige oplevelse, de har været igennem,
  • at genskabe adgangen til skolegang for mere end 10.000 børn

UNICEF er på stedet og arbejder sammen med Bahamas regering, andre FN-organisationer og lokale partnere med at hjælpe de nødstedte børn og deres familier.

Lige nu er der desperat mangel på rent vand, fordi vandforsyningerne er ødelagte i de hårdt ramte områder. Det øger risikoen for spredning af vandbårne sygdomme, som udgør en alvorlig trussel mod børnenes liv. UNICEF har derfor leveret 400.000 vandrensningstabletter, adskillige 5.000 liters vandtanke og 1.000 vanddunke til nødstedte familier.

Du kan sikre børnene nødhjælp som rent vand, mad, beskyttelse, psykosocial støtte og midlertidig skolegang.

15-årige Benson Etiennes familie mistede deres hun under den voldsomme orkan

Benson Etienne på 15 år var hjemme i familiens hus, da orkanen ramte. Først blæste taget af og efterlod familien uden beskyttelse mod regnen og de kraftige vinde. Så gik vinduerne itu. Familien nåede lige at slippe ud inden murene også kollapsede. ”Vi måtte svømme for livet i beskidt vand med stærke strømme. Nu er alting ødelagt. Alle skolerne. Og der er intet vand at drikke,” fortæller Benson.

Ødelæggelserne efter orkanen er meget voldsomme i det nordvestlige Bahamas. Øerne Abaco og Grand Bahama er særligt hårdt ramt, viser disse billeder, som UNICEF har taget fra oven. I området omkring Marsh Harbour er skoler og hospitaler jævnet med jorden, huse og veje er kollapset og biler og både hænger i træer.

Altid klar til nødhjælpsindsats

UNICEF er til stede før, under og efter katastrofer takket være vores langvarige tilstedeværelse i mere end 190 lande og territorier. Så vi er altid klar til at yde nødhjælp, når katastrofen pludselig rammer. Sidste år hjalp vi børn i næsten 300 katastrofesituationer i 90 lande.

Naturkatastrofer rammer ofte de samme lande og områder, så vi er altid godt forberedt og har nødhjælp klar på lokale lagre.

UNICEF kan sende nødhjælp til hele verden indenfor 48 timer takket være vores globale forsyningskæde og tilstedeværelse i hele verden. En stor del af nødhjælpen bliver sendt fra UNICEFs Verdenslager i København, som er verdens største nødhjælpslager.

 

Ledende rolle

UNICEF spiller en ledende rolle under katastrofer. Vi leder nødhjælpsindsatser for at nå katastroferamte børn med rent vand og sanitet, ernæring og uddannelse.

Og når de mest akutte behov er dækket, sætter vi ind med mere langsigtede indsatser som vaccination og uddannelse. På den måde bygger vi bro mellem akut og langsigtet, bæredygtig hjælp.

Nødhjælpsforsyninger fra UNICEF og Røde Kors ankommer til Bahamas

Nødhjælp fra UNICEF ankommer til Bahamas med et fly fra Røde Kors. Med ombord er forsyninger, der skal sikre rent vand til flere end 9.500 børn og deres familier. I katastrofer som denne samarbejder UNICEF altid med internationale hjælpeorganisationer som Røde Kors.

Mindst 75 procent til arbejdet for børn

UNICEF er sat i verden for at hjælpe så mange udsatte børn som muligt. Derfor er vi meget påpasselige med vores omkostninger og administration. Når du donerer 100 kroner til UNICEF, kan du derfor som gennemsnitsbetragtning være sikker på, at mindst 75 kroner går til formålet.

I 2018 oplevede vi så stor opbakning fra danskerne, at vi kunne sende en meget stor andel af midlerne ud at arbejde for børn. Så hvis du donerede 100 kroner i 2018, gik hele 77,4 kroner af din støtte direkte til formålet. Fordelingen af UNICEF Danmarks anvendelse af midler er påvirket af regnskabsår med store eller mindre katastrofer i verden og egenkapitalens bevægelser. Derfor er det mest retvisende at se på UNICEF Danmarks anvendelse af pengene over en periode på fem år. Du kan læse mere om, hvordan vi anvender de indsamlede midler her.

Det går pengene til

Vidste du at…

UNICEF Danmark for alle verdens børn

Vi er helt afhængige af frivillige gaver og donationer

UNICEFs arbejde er ikke finansieret af FN. UNICEFs livsvigtige arbejde er kun muligt på grund af frivillige bidrag fra regeringer, fonde, virksomheder og private personer.

UNICEF Danmark for alle verdens børn

Ud af én doneret krone går kun 4 øre til administration

Når du donerer, går 78 procent til arbejdet for børn, 4 procent til administration, og resten bliver investeret i at skabe større indtægter til børn.

UNICEF Danmark for alle verdens børn

Du får skattefradrag på donationer

UNICEF Danmark er godkendt som indsamlings-organisation af SKAT. Det betyder, at når du donerer til UNICEF, kan hele dit bidrag trækkes fra i skat.