Frivillig i UNICEF

Du kan gøre en forskel, der redder børns liv i udviklingslandene, ved at yde en frivillig indsats for UNICEF i Danmark.

Frivillig i UNICEF Danmarks eventteam

UNICEF Danmark vil altid gerne fortælle den gode historie om det vigtige arbejde, som UNICEF laver, og fortælle om de muligheder, som folk i Danmark har, for at gøre en forskel i det arbejde. Derfor har vi oprettet et eventteam, der tager ud og formidler UNICEFs arbejde på forskellige interessante og engagerened måder. Vi er altid på jagt efter gode frivillige kræfter, der kan hjælpe og styrke det arbejde. Opgaverne i eventteamet er beskrevet i vores jobsektion her. 

Frivillig i UNICEF butik i FN Byen

UNICEF Danmark står for driften af UN-City Gift-Shop, hvor vi primært sælger UNICEF produkter (kort, T-shirts, bamser osv.) men også ting for de andre FN-organisationer i bygningen. Butikken er åben alle hverdag kl. 12-14 og bemandes med frivillige. Du kan komme en gang om ugen eller hver anden uge som det passer dig og du tilmelder dig vagter i et online booking system. Du skal kunne tale basis engelsk, da kun få af kunderne i dette internationale miljø taler dansk.
Hvis du er interesseret send venligst en mail med et par ord om dig selv på tc@unicef.dk

Lokalafdelinger

I lokalafdelingerne er rig mulighed for at møde engagerede frivillige, der arbejder med at oplyse om UNICEFs arbejde og med at samle ind til hjælpearbejdet. I lokalafdelingerne varetager medlemmerne UNICEFs interesser lokalt for eksempel ved at sælge UNICEF kort og produkter, de kontakter butikker, virksomheder eller institutioner, hvor det er muligt at stille opsamlingsbøsser op eller de informerer om UNICEFs arbejde ved arrangementer og på skoler. Derudover har lokalafdelingerne også ofte kontakt til lokalpressen, foreninger og klubber.Her på siden kan du finde kontaktinformationer til lokalafdelingerne, hvis du er interesseret i at være frivillig i UNICEF. Hvis ikke der er en lokalafdeling, hvor du bor, kan du også tage initiativ til at oprette en. Ring til Fundraisingafdelingen på tlf. 35 27 38 00 og hør, hvordan du kan være med til at etablere en lokalafdeling.


View Lokalafdelinger UNICEF Danmark in a larger map