Børnenes U-landskalender 2020

UNICEF Danmark tilbyder i samarbejde med Spejderne en skoleworkshop
Tilmeld dine elever her

Hjem » Børnenes U-landskalender 2020: Forhåndstilmelding til skoleworkshop

Skal dine elever være hverdagens helte?

Årets skoleworkshop i forbindelse med Børnenes U-landskalender tager dine elever med på ud på en rejse, hvor de både skal finde deres eget heltekryptonit, som de kan bruge i hverdagen, og redde resten af skolen fra kaffetørstige voksne.

UNICEF Danmark tilbyder i samarbejde med Spejderne en skoleworkshop, som over to lektioner får dine elever op af stolen, giver dem udfordringer, og gør dem klogere på børns rettigheder samtidig med, at de lærer om årets projektland Etiopien.

 

Det praktiske

Tilmeldingen er åben frem til 19. juni 2020, hvorefter vi trækker lod blandt alle de interesserede skoler i tilfælde af flere tilmeldinger end vi kan tilgodese, og i løbet af uge 26 sender vi svar ud til alle skoler.

Det er en forudsætning, at skolen har bestilt klassesæt og vil gennemføre en periode med undervisningsmaterialet til dette års U-landskalender.

Der er i tilmeldingsmodulet mulighed for at vælge en ønsket periode, men vi kan ikke love, at man får besøg i sin ønskede periode, men vi tilstræber, at alle får deres ønskede periode.

Et par uger inden selve skoleworkshoppen modtager skolens kontaktperson en mail med yderligere informationer, så I har mulighed for at fortælle eleverne lidt mere om, hvad de to lektioner, som skoleworkshoppen tager, indeholder.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at sende en mail til unicef@unicef.dk med dit spørgsmål. Husk at skriv i emnefeltet, at spørgsmålet handler om Børnenes U-landskalender.

Tilmeldingen er nu lukket.

Børnenes U-landskalender har et stort og spændende undervisningsunivers med film, billeder, opgaver og digitale spil

Læs mere her