Fakta om børns
sundhed og sygdom

Hjem » Fakta til opgaven » Fakta om børnesygdomme

Vacciner beskytter mod livsfarlige sygdomme

Når du bliver stukket hos lægen, så er du faktisk heldig. Selvom det gør ondt, så beskytter vacciner dig mod smitsomme sygdomme og børnesygdomme. I de fattige lande kan børnene ikke altid komme til lægen, de får ikke altid mad nok, og de må slås med sygdomme.

 

Hvilke sygdomme er farlige for verdens børn?

Når du bliver stukket hos lægen, så er du faktisk heldig. Selvom det gør ondt, så beskytter vacciner dig mod smitsomme sygdomme og børnesygdomme. Som barn i Danmark får du sikkert også mad nok, du kan drikke rent vand, og du kan komme til lægen, hvis du får det dårligt. Sådan er det bare ikke i store dele af verden.

I de fattige lande kan børnene ikke altid komme til lægen, de får ikke altid mad nok, og de må slås med sygdomme som polio og malaria, som slet ikke findes i Danmark. Polio og Malaria er nogle af de sygdomme, som man kan vaccinere imod.

Hvilke børnesygdomme kan vi vaccinere imod?

Polio

Polio bliver også kaldt børnelammelse. Den kan lamme luftvejene, så man dør med det samme. Den kan for eksempel også lamme benene, så man er handicappet resten af livet. Sygdommen er udryddet i Danmark efter en effektiv vaccination af alle børn. I resten af verden virker en indsats med vaccination også rigtig godt. Polio er faktisk næsten udryddet.

Mæslinger

Mæslinger er en børnesygdom, der påvirker luftvejene og kan give rødt udslæt. Den er meget smitsom og kan have meget alvorlige følgevirkninger – f.eks. hjernebetændelse.

Stivkrampe

Stivkrampe er en dødelig sygdom, der rammer nervesystemet og giver kramper i musklerne. Til sidst stopper vejrtrækningen helt. Stivkrampe smitter, når bakterier fra jord og snavs sætter sig i åbne sår.

Difteri

Difteri er en sygdom, der rammer luftvejene. Den giver ondt i halsen, feber og kan give åndenød og kvælningsanfald. Den smitter gennem host og nys. I Danmark vaccinerer lægerne børn mod difteri, når de er små.

Kighoste

Kighoste smitter gennem bakterierer rammer luftvejene. Den giver ondt i halsen, feber og kan give åndenød og kvælningsanfald. Den smitter gennem host og nys. I Danmark vaccinerer lægerne børn mod difteri, når de er små fra nys eller host. Den er ekstra farlig for små børn under to år. Sygdommen giver sejt slim, så den kan blokere små børns smalle luftveje.

Tuberkulose

Tuberkulose en sygdom i lungerne, den smitter gennem host, nys og spyt. Den giver hoste og nogen gange blodigt opspyt. Sygdommen er mest almindelig i Afrika syd for Sahara.

Der er dog også nogle sygdomme, som vi ikke kan vaccinere imod. Nogle af dem er slet ikke farlige for børn i Danmark, men kan være dødelige for børn i udviklingslandene. Vi kan heldigvis hjælpe på andre måder – for eksempel med rent vand og ekstra næring.

Hvilke sygdomme kan vi ikke vaccinere imod?

Diarré

Diarré er rigtig ubehageligt at få herhjemme, men det er ikke farligt. Det er det til gengæld især i Sydasien og Afrika, hvor børn dør af det hver dag. Diarré giver dehydrering, svagt immunforsvar og fejlernæring, og mange hundrede børn dør hver dag af diarré. Diarré kan i de fleste tilfælde nemt behandles med en blanding af sukker og salt. Rene vandforsyninger og god hygiejne kan forhindre, at børnene får det i første omgang. Diarré er den næststørste grund til, at børn under fem år dør.

Luftvejsinfektioner

Luftvejsinfektioner som lungebetændelse og bronkitis giver hurtig og irriteret vejrtrækning. De smitter via luften gennem for eksempel host og nys. Sygdommen kan behandles med penicillin, hvis den bliver opdaget i tide. Men i de fattigste lande er luftvejsinfektioner en af de største grunde til at børn under fem år dør.

Malaria

Malaria er en sygdom, der bliver overført af en særlig type myg. Sygdommen er dødelig, hvis den ikke bliver behandlet, men man kan undgå sygdommen ved at sove under et myggenet.

Aids

Aids er en virussygdom, der ødelægger immunforsvaret. Først bliver man smittet med hiv-virus og den kan udvikle sig til aids, som man dør af. Den smitter gennem sex, blod og kropsvæsker og fra mor til barn, hvis en gravid kvinde er smittet. Man kan ikke helbrede hiv/aids eller vaccinere voksne mod virussen, men med medicin kan man forhindre, at hiv udvikler sig til aids, eller at en mor smitter sin baby, når hun føder.

Hvordan foregår en vaccinationskampagne?

UNICEF sender hvert år millioner af vacciner af sted fra vores verdenslager i København. På lageret har vi vacciner mod en masse sygdomme. Vi har også kølebokse, der kan holde vaccinerne kolde og nåle og kanyler til at stikke med. I katastrofesituationer eller ved vaccinationsdage sender UNICEF vacciner, nåle og kølebokse af sted til det land, hvor børnene skal vaccineres.

I det land hvor børnene skal vaccineres, får UNICEF hjælp af tusindvis af frivillige. Så kan vi nå helt ud til børnene i de fjerneste landsbyer. I Sudan bruger sundhedsarbejderne for eksempel kameler med kølebokse på ryggen til at bære vaccinerne gennem ørkenlandskaber. I Cambodja og Indien går sundhedsarbejderne gennem sumpe eller sejler i båd ud til børnene. Når de kommer ud til landsbyerne, har landsbyboerne tit samlet sig, så alle børnene kan få vaccinerne på samme tidspunkt.

Det er ikke sjovt at blive stukket, men det er hurtigt overstået, og så har børnene større chancer for at overleve.

 

Hvad gør UNICEF for at få verdens børn sundere?

  • UNICEF leverer A-vitamin for at styrke børnenes immunforsvar
  • UNICEF leverer vaccinationer mod mæslinger, polio, difteri, kighoste, tuberkulose
  • UNICEF deler myggenet ud, så børnene ikke får malaria
  • UNICEF fortæller om hiv/aids, og hvordan man undgår at få det
  • UNICEF deler medicin ud mod aids, så hiv-smittede kan leve længere
  • UNICEF sørger for medicin, der kan forhindre, at en mor med hiv smitter sit barn under fødslen
  • UNICEF rykker ud i katastrofer og sørger for rent vand og uddannelse i, hvordan man sikrer hygiejnen
  • UNICEF sørger for at børn, der er ramt af katastrofer, får hjælp til at få en normal hverdag igen

En baby bliver vaccineret på et UNICEF-støttet sundhedscenter i Nouakchott, hovedstaden i Mauretanien.
© UNICEF/2020/Pouget

En medarbejder på den UNICEF-støttede klinik i Balukhali-lejren i Bangladesh fortæller to Rohingya-børn, om hvad en koleravaccine er. I maj måned 2018 var der en koleravaccine-kampagne i Cox's bazar, hvor flygtningelejren ligger, hvor omtrent 1 million mennesker blev vaccineret.
© UNICEF/2018/Sokol

Hvad står der i Børnekonventionen om børns sundhed?

I Børnekonventionens artikel 24 står der, at børn har ret til den bedst mulige sundhed og behandling af sygdomme. Regeringen i et land skal også arbejde på at nedbringe børnedødeligheden og afskaffe gamle traditioner, der skader børn. Et eksempel kunne være at stoppe omskæring af piger.

UNICEF/2018/Njiokiktjien/Child/Newborn/Mali
Barnets ret til at opnå den højst mulige grad af sundhed og at have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp med særlig vægt på forebyggende sundhedspleje. Statens forpligtelse til at nedbringe børnedødeligheden og til at arbejde for afskaffelse af traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed.

Børnekonventionen, artikel 24.

Sidst opdateret d. 2. juni 2020.