Børnenes U-landskalender 2020
Støtter piger i Etiopien med uddannelse
Piger i Afar har ret til en uddannelse
I over 50 år har Børnenes U-landskalender hængt i millioner af danske hjem i december måned. I 2020 går overskuddet af salget af U-landskalenderen til UNICEF Danmarks arbejde med at styrke piger i Etiopiens ørkenregion Afar.
En af de vigtigste superkræfter, som verdens børn kan få, er en uddannelse og muligheden for selv at forme deres egen fremtid, derfor er det også her, at UNICEF Danmark sammen med danskerne, Danida og Danmarks Radio sætter ind med overskuddet.
Over hele landet kommer danske skoleelever til at arbejde med Etiopien, børns rettigheder og deres egne superkræfter, når instruktører fra Spejderne besøger 125 skoler med en workshop, klasserne arbejder med årets undervisningsmateriale både i form af elevbøger og online.
Derhjemme kan I sammen se en serie til DR Ramasjang om børns liv i Etiopien, og du kan udfordre dine børn til at danse med, når Oh Land offentliggør årets sang.
Se, hvordan pigerne i Afar bor

skoler i Afar er involveret i projektet omkring Børnenes U-landskalender 2020, der skal styrke pigers muligheder i Etiopien
Sådan virker projektet, der støtter Etiopiens ørkenpiger
- På 135 skoler i Etiopiens ørkenregion Afar oprettes elevklubber, hvor eleverne sammen med en lærer kan tale om de udfordringer, som eleverne oplever, og hvordan de kan hjælpe hinanden. Nogle af de emner, som er på dagsordenen, er blandt andet børnerettighederne, børneægteskaber, uddannelse og klimatilpasning. Igennem samtaler fjernes blandt andet sigmatisering, der skabes forståelse mellem drenge og piger, og sammen kommer elevklubber frem til løsning og måder, de kan støtte hinanden på.
- Piger og drenge mellem 12 og 16 år bliver undervist i at undervise før-skolebørn i simpel matematik og bogstaver. Det gør, at der bliver indskrevet flere børn og flere gennemfører skolen, når deres forældre og lokalsamfund tidligt kan se fordele ved at børnene går i skole.
- Der bliver udviklet nye og innovative undervisningsmaterialer, radioprogrammer og tegneserier, som sætter fokus på ligestilling og tager nogle af de udfordringer, som især piger står overfor, op. Når undervisningsmaterialerne bliver skrevet til begge køn, gør det både elever og lærere opmærksomme på udfordringerne samtidig med, at pigerne bliver styrket i troen på sig selv. Materialerne bliver uddelt til mindst 135 skoler i Afar, hvor også lærerne bliver undervist i at undervise i dem, og radioprogrammerne bliver sendt over hele Etiopien.
- På tre skoler i Afar bygges toiletforhold og der graves brønde, så familierne kan hente vand på skolerne. Det betyder, at pigerne både kan hente vand og gå i skole.
- Læs mere om projektet HER


Børnenes U-landskalender har et stort og spændende undervisningsunivers med film, billeder, opgaver og digitale spil
Læs mere her