20. november
Børnenes Kampdag
Den 20. november er det Børnekonventionens fødselsdag, hvor vi fejrer Børnenes Dag. Det er dagen, hvor vi sætter
ekstra fokus på de rettigheder, som alle verdens børn har ifølge FN’s Børnekonvention.
I 2022 havde vi fokus på klima.
Børn står forrest,
når klimakrisen rammer
Børnenes Dag fejres over hele verden, og vi bruger dagen til at opfordre børn i alle lande til at tage ordet. Vores opgave som voksne er at lytte til børnene, og give dem modet og styrken til at sige deres mening.
I 2022 fyldte FNs Børnekonvention 33 år, og selvom langt de fleste af verdens lande har vedtaget, at de tilslutter sig og arbejder for at opfylde børns rettigheder, så kan tidens største krise – klimakrisen – sagtens betegnes som en børnerettighedskrise. Den står nemlig i vejen for, at verdens mere end to milliarder børn får opfyldt deres rettigheder.
Løsninger skal findes i fællesskab af børn og voksne. Børnene skal komme med inspiration, og de voksne tage klimakrisen alvorligt, så vi sikrer verdens børn den nutid og fremtid, som de har ret til.

Klimaforandringerne truer børns chance for at overleve. Det ekstreme vejr tvinger millioner af børn på flugt, ødelægger vand- og sanitetsfaciliteter med sygdom og underernæring til følge.
Knap halvdelen af alle verdens børn, cirka

er ekstremt truet af klimaforandringerne, viser et nyt indeks over klimatruslen mod børn.
Læs mere og download rapportenAktiviteter i forbindelse med
Børnenes Kampdag
Børnenes Kampdag
Hvad kæmper du for #BørnenesKampdag?
Både online og offline giver vi danskerne – store som små – mulighed for at vise, hvad de synes, er vigtigt at kæmpe for ved en klimavenlig fremtid.
På 540 cafeer og biografer landet over vil der i uge 45 og 46 være GoCards, som man kan skrive sit eget budskab på. Det samme gælder Instagram, hvor man på sin egen knyttede hånd kan skrive sit budskab og lægge billedet op – se evt. inspirationsmateriale og download postkortet.
Man kan eksempelvis skrive:
Jeg vil gerne inddrages
Vi har ingen planet B
Vi skal løse klimakrisen

Go Blue
Under normale omstændigheder ville monumenter og bygninger verden over være lyst op i blåt, men på grund af den global klima- og energikrise opfordrer vi i år til, at bygningerne er mørklagt hele dagen – bortset fra 15 minutter, hvor de i stedet lyses helt op.
Herved sætter vi stadig fokus på børns rettigheder med blåt lys, men vi respekterer også den krise, vi står midt i.
Tidligere har både Empire State Building i New York og Pyramiderne i Giza været oplyst i blåt lys for at markere børns rettigheder.

Stafet
I løbet af november bærer elever fra fem rettighedsskoler en stafet-boks igennem landet. Den skal sætte fokus på, at børn og unge vil inddrages og sammen med de voksne tage ansvar for en mere klimavenlig fremtid.
På hver skole fylder eleverne boksen op med kreative projekter, som viser deres bud på, hvordan vi skal skabe en klimavenlig nutid og fremtid.
Stafetten starter på Bornholm og ender i Aalborg, hvor den også bliver en del af et event, hvor Aalborg Kommune fejrer, at de bliver børnevenlig kommune. Efterfølgende bliver boksen med alle idéerne udstillet på kulturhuset Nordkraft, hvor den skal stå resten af 2022.

Øvrigt fokus på Klima

Klimakrisen er nu!
Skybrud, sneløse vintre, hyppige og lange hedebølger er bare nogle af eksemplerne på det ekstreme vejr, klimaforskerne har advaret om i årtier. Klimaforandringerne har konsekvenser i hele verden. Særligt hos dem, der har mindst indflydelse på de høje temperaturer - nemlig børnene. Klimakrisen er her og nu, og den har sendt et rekordhøjt antal børn og unge i en katastrofesituation, som kræver hjælp nu!
Læs mere om klimakrisen

COP27
For første gang siden COP15 i København er UNICEF Danmark med på en COP. I forbindelse med Børnenes Kampdag vil vi bruge vores deltagelse til at vise, hvordan børn og unge i hele verden kæmper for deres fremtid og er innovative i deres tilgang til klimakrisen. Vi glæder os og tager Danmarks nye klimaforkæmper Selma De Montgomery med til at formidle klima i børn og unges øjenhøjde.
Læs mere om COP27

Unge slukker for lyset
I samarbejde med organisationen UngEnergi sætter vi klima på dagsordenen i uge 46. UNICEF har fået lov til at være en del af deres årlige klimakampagne på gymnasier og erhvervsskoler.
De mere end 50 tilmeldte skoler opfordres blandt andet til at slukke for lyset onsdag den 16. november og være med i den digitale nævekampagne.
Læs mere om kampagnen
Støt vores arbejde for børns rettigheder
Hjælp nu..