Du er her:

Andreas Hasman arbejder for UNICEFs regionale kontor i Sydasien som vaccinespecialist. Han bor sammen med sin seksårige datter Sofie og hustru Therese i et hus i Sanepa distriktet af Kathmandu.

Det er nu mere end en uge siden, det største jordskælv ramte Nepal i 80 år. Jeg besluttede mig for at tage til udkanten af Kathmandu. 

Hovedstaden er næsten mennesketom

De fleste indbyggere er taget til landsbyerne, fordi de ikke har været i stand til at få kontakt til deres pårørende i de værst ramte områder. Frygten for deres familier og venner og frygten for nye jordskælv i Kathmandu har fået dem til at tage væk.

Flygtningen fra Pakistan

Lidt uden for Kathmandu stoppede vi ved en lille teltlejr – der er nu tusindvis af dem over det meste af Nepal. Under nogle plastpresenninger, som var spændt ud over bambusrør, fandt vi omkring 20 voksne og 10 børn. Gruppen viste sig at være flygtninge fra Pakistan. De var kristne, drevet ud af deres land af frygt for ekstremister.

Disse mennesker, der allerede har mistet alt én gang, og som efter katastrofen er blandt de mest udsatte, bød på frokost, og vi spiste sammen i vejkanten. De fortalte deres historie om Pakistan, og hvordan de havde oplevet jordskælvet og de mange efterskælv. Hver gang der var en dyb rumlen fra en lastbil på vejen, blev børnene bange og fór sammen – var det nu endnu et jordskælv?

Ingen læger er nået frem

Jeg talte også med en af vores gode venner, Mira, der netop var vendt tilbage fra sine aldrende forældres landsby to timers motorcykelkørsel fra Kathmandu. Hun fortalte med tårer i øjnene, at næsten alle husene i byen var faldet sammen, at der ikke er mobildækning, og at ingen læger er nået frem endnu. Selvom hendes forældre har overlevet jordskælvet, var der mange døde i landsbyen. Miras far er for ti dage siden kommet hjem fra hospitalet, indlagt pga. lungeproblemer, og har brug for både iltmaske og medicin, så bekymringen er stor. Nu er der mangel på mad og vand, læger og telte. Miras beretning er desværre ikke enestående i disse dage. Frygteligt mange er i chok over skaderne og lever i konstant frygt.

Der arbejdes i døgndrift

Hjælpen er på vej fra blandt andre UNICEF, selv om det er frusterende, at det tager tid at nå ud til afsidesliggende landsbyer. Der arbejdes i døgndrift på at nå så mange som muligt.

Naturen vanskeliggør arbejdet

Der er 75 distrikter i Nepal, ud af disse er 39 påvirket af jordskælvet; 12 distrikter er særligt hårdt ramt. UNICEF og vores partnere er nu i fuld gang i områderne og leverer støtte til børn i 6 ud af de 12 distrikter – og vi er ved at finde måder at nå de resterede på. Nepal er jo kendt for sin smukke natur og bjergene. Men lige nu er det netop denne natur, som vanskeliggør arbejdet. Bakkerne er stejle, og regnen har gjort det mudret og svært fremkommeligt.

Distribution af telte og hygienekits

UNICEF er også aktiv i mange andre berørte områder. Næsten 90.000 har fået rent vand i Kavrepalanchok, Lalitpur og Kathmandu. Distribution af telte, hygienekits, m.m. er også begyndt mange steder - der er synlig fremgang. UNICEFs landekontor har modtaget 60% af den hjælp, det behøver for en effektiv, hurtig respons, blandt andet på grund af den massive støtte fra den danske befolkning og regering.

Men der er forsat et stort behov for hjælp – både i den umiddelbare krise, hvor antallet af omkomne og tilskadekommene fortsætter med at stige, men også på længere sigt. Mange steder er klinikker, hospitaler og skoler fuldstændig ødelagte. En lykkelig fremtid for Nepals børn afhænger af det varme venskab og den støtte, Danmark og andre lande viser Nepal.

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
Send e-mail

Susan Knorrenborg
Presseansvarlig
T: 35 27 38 66​
M: 29 89 19 15
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Kommunikations-
medarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook