Du er her:

Det er nu tredie uge efter Nepal’s største jordskælv i mere end 80 år. Selvom der stadig regelmæssigt er aftershocks, er livet i Katmandu til en vis grad vendt tilbage til det normale. Men vi ved, at situationen er meget anderledes ude i distrikterne.

UNICEF er ude at hjælpe i alle de hårdest ramte områder – og arbejder hårdt på at støtte alle de udsatte børn, der nu bor under plastpresenninger eller i jordskælvsramte huse.

Massive ødelæggelser

Denne lørdag kørte vi nordpå fra Katmandu, først ind i området Nuwakot og derfra videre til Rasuwa. Det er svært at beskrive, hvor massive ødelæggelserne er. Synet der mødte os, da vi kørte gennem den ene destruerede landsby efter den anden, var rystende: børnene legede på murbrokker og ruiner af det, der engang var deres hjem. Ingen skoler er endnu genåbnet efter katastrofen, og vi kørte forbi flere skolebygninger, der var faldet fuldstændigt sammen. Så vi blev på mindet, om hvor heldige vi var, at jordskælvet ikke skete, da alle børnene var i skole – eller lå og sov derhjemme.

Problemer med vejbaner

Uden for landsbyerne var jordskred det store problem. Nogen steder var vejen slået halvt i stykker og nærmest ufremkommelig på grund af store klippestykker, andre steder var vejbanen begravet under dynger af grus og sand fra bjergsiden.

Vi ankom til en større flygtningelejr på grænsen mellem de to distrikter. Her havde alle indbyggere fra tre fattige landsbyer samlet sig på bredden af en brusende flod. Toiletfaciliteterne var buske og krat spredt mellem telte og et par bygninger, der havde været under opførsel, da jordskælvet ramte.

Under disse forhold er der naturligvis øget risiko for, at sygdomme kan spredes, men det er også utrygt og usikkert for børn og kvinder at gå på toilettet under åben himmel og i mørket. UNICEF uddelte derfor hygiejnekit til alle berørte familier. Pakken indeholder blandt andet et nødtoilet, der kan bruges i teltene, en potte til småbørn og vandrensnings tabletter, en lommelygte og hygiejnebind. Derudover er tolv latriner nu under opførsel for at forbedre situationen i denne ene lejer. Men der er tydeligvis et meget stort behov for hygiejnekits og anden hjælp.

Ville have de tomme kasser

Jeg så hundredvis af mennersker, som stod relativt roligt ved vores lastbil og ventede på, at det skulle blive deres tur i køen. Men der bredte sig let uro hver gang en papkasse var tømt – alle håbede på at få den tomme kasse.

En af mine lokale kollegaer fra UNICEF forklarede mig, at det er fordi, de har mistet alt og kan bruge kassen som bord - måske beklædt med et stykke stof - for at give teltet en hjemlig følelse. Efter tre timer i regnen var det tid til at køre videre. Der er stadig hundredvis af spontane lejre, hvor UNICEF endnu ikke er nået ud. Det skyldes blandt andet, at mange søger tilbage til deres landsbyer og finder dem fuldstændigt destrueret. De beslutter sig for at samle sig i grupper tæt på og sætte lejre op. Arbejdet fortsætter, men det er nu et kapløb mod tiden for snart begynder monsunregnen og så vokser udfordringerne. Nye jordskred vil reducere fremkommeligheden yderligere og veje og stier vil blive oversvømmet.

UNICEF og vores samarbejdspartnere arbejder derfor nu i døgndrift på at nå så mange som muligt.

 

 

Pressekontakter:

Line Grove Hermansen
Kommunikations-
direktør
T: 35 27 38 28​
Send e-mail

Susan Knorrenborg
Presseansvarlig
T: 35 27 38 66​
M: 29 89 19 15
Send e-mail

Mads Nørgaard-Larsen
Kommunikations-
medarbejder
M: 27 46 63 33
Send e-mail

Facebook