Støt

Bestyrelse og netværk

Bestyrelsen i UNICEF Danmark

Der står en lang række dedikerede personer bag de resultater, som UNICEF Danmark opnår. Bestyrelsen er ansvarlig for ledelsen af UNICEF Danmark og arbejder både frivilligt og ulønnet. Bestyrelsesmedlemmerne bliver valgt for to år ad gangen og bidrager hver især med viden og kompetence til ledelsen og udviklingen af Den Danske UNICEF Fond og vores indsats for verdens mest udsatte børn.

Astrid Haug

  • Forperson
  • Direktør, Astrid Haug Bureau
Klaus Rudbæk

Direktør Astrid Haug Bureau

Astrid Haug er indtrådt i bestyrelsen i 2019. I 2021 blev hun valgt som næstforperson, og 2023 er hun valgt til forperson. Hun har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2025.*

Fødselsår: 1974

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Erfaring med ledelse, marketing/ kommunikation og IT/digitalisering.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Astrid Haug er også næstformand i Nørrebro Teaters bestyrelse samt bestyrelsesmedlem hos Symbion, Veras Vintage, Re-Zip, Cobis – Copenhagen Bio Science Park og Udviklingsplatformen for scenekunst.

Udover sin konsulentvirksomhed er Astrid Haug også tilknyttet som underviser og censor i medievidenskab på Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt på bestyrelsesuddannelsen på Copenhagen Business School.

I 2023 blev hun medlem af Akademiet for de tekniske videnskabers digitale vismandsråd, hvor hun har særligt fokus på samspillet mellem grøn omstilling og digitalisering.

Hun er desuden forfatter til en række bøger om sociale medier, digitalisering og ledelse.

Søren Skibsted

  • Næstforperson
  • Partner, Kromann Reumert

Søren Skibsted er indtrådt i bestyrelsen i 2020. I 2023 er han valgt til næstforperson. Han har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2026.*

Fødselsår: 1971

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Erfaring med ledelse, strategi, governance, økonomi, jura og IT/ digitalisering.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Søren Skibsted er også Co-Chair for The International Bar Associations Presidential Task Force om Cyber Sikkerhed.

Udover sit arbejde som partner i Kromann/ Reumert er han også tilknyttet som underviser i cybersikkerhed for bestyrelser ved Copenhagen Business School.

Derudover har Søren Skibsted siden 1990 været major af reserven i Hæren.

Jakob Høyer

  • Bestyrelsesmedlem
  • Konstitueret kommerciel direktør, Dansk Boldspil-Union (DBU)

Jakob Høyer er indtrådt i bestyrelsen i 2020. Han har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2026.*

Fødselsår: 1971

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Faglig erfaring med fritid samt erfaring med ledelse, strategi og marketing/ kommunikation.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Jakob Høyer er medlem af teatret Aveny-Ts bestyrelse.

Anne Louise Eberhard

  • Bestyrelsesmedlem
  • Non-executive Director

Anne Louise Eberhard er indtrådt i bestyrelsen i 2021. Hun har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2027.*

Fødselsår: 1963

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Særlige kompetencer, som Anne Louise Eberhard bidrager med i forbindelse med arbejdet i UNICEF Danmarks bestyrelse, tæller bl.a.: Erfaring med strategi, risikostyring og finansielle forhold, bestyrelsesarbejde, ledelse, IT/ digitalisering.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Anne Louise Eberhard er formand for bestyrelsen i Finansiel Stabilitet og virksomheden Moneyflow Group.

Derudover sidder hun i bestyrelserne hos FLSmidth og Bavarian Nordic, hvor hun begge steder leder revisionsudvalgene. Hos Knud Højgaards Fond er hun medlem af bestyrelsen samt ejendoms- og investeringsudvalgene.

Desuden er hun underviser og en del af fakultetet på bestyrelsesuddannelsen på Copenhagen Business School.

Marianne Skjold

  • Bestyrelsesmedlem
  • Direktør, Psykiatrifonden

Marianne Skjold Larsen er indtrådt i bestyrelsen i 2021. Hun har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2027.*

Fødselsår: 1967

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Erfaring med strategisk ledelse, økonomi- og forretningsforståelse, interessevaretagelse og fundraising.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Marianne Skjold Larsen er medlem af Advisory Boardet for Kvinder i Bestyrelser (KIB)/ We Grow Companies og medlem af vidensnetværket hos ’Cabi – bedre arbejde til flere’, hvor hun særligt rådgiver omkring udvikling af projekter og serviceydelser, der skal øge beskæftigelsen i Danmark.

Claus Hjortdal

  • Bestyrelsesmedlem
  • Formand for Skolelederforeningen

Claus Hjortdal er indtrådt i bestyrelsen i 2020. Han har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2026.*

Fødselsår: 1960

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Faglig erfaring med børneinddragelse og uddannelse samt erfaring med ledelse, governance og marketing/ kommunikation.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Foruden rollen som medlem af UNICEF Danmarks bestyrelse er Claus Hjortdals stilling som formand for Skolelederforeningen et tillidshverv, derudover er han også talsperson for de ca. 40.000 offentligt og privat ansatte ledere i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

David Hansen

  • Bestyrelsesmedlem
  • Ekstern Lektor, Institut for Teknologi og innovation, SDU

David Hansen er indtrådt i bestyrelsen i 2019. Han har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2025.*

Fødselsår: 1985

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Faglig erfaring med børneinddragelse, uddannelse, fritidsområdet, Grønland, bestyrelsesarbejde, ledelse, økonomi og fundraising.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: David Hansen er bestyrelsesmedlem i IDAs hovedbestyrelse og forretningsudvalg, IDA Forsikring og IDA Conference A/S.

Mette Maix

  • Bestyrelsesmedlem
  • Tidl. administrerende direktør Rosendahl Design Group og Flying Tiger Copenhagen

Mette Maix er indtrådt i bestyrelsen i 2023. Hun har mulighed for at sidde i bestyrelsen frem til 2029.*

Fødselsår: 1969

Anses medlemmet for at være uafhængigt: Ja

Kompetencer: Erfaring med bestyrelsesarbejde, ledelse, governance, økonomi, marketing/ kommunikation, IT/ digitalisering og salg/online/data.

Øvrige bestyrelsesposter og tillidshverv: Mette Maix er næstformand i bestyrelsen og medlem af vederlags- og nomineringskomitéerne hos Matas A/S samt bestyrelsesmedlem hos Aarstiderne A/S og Good Food Group A/S.

Det er UNICEF Danmarks målsætning at sikre en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen. Andelen af kvinder udgjorde ved efter seneste valg til bestyrelsen i april 2023 55 procent.*Bestyrelsesmedlemmets anciennitet fra Foreningen UNICEF Danmark er talt med, da foreningens aktiviteter er videreført i Den Danske UNICEF Fond, som er oprettet i 2021.

Her kan du læse vores vedtægter

 

Øvrige Netværk

Udover bestyrelsen og ledelsen af UNICEF Danmark hjælper en række kendte ambassadører med at formidle UNICEFs arbejde og samle ind til verdens børn.

Ledelsen i UNICEF Danmark