Antallet af flygtninge vokser

Hjem » Antallet af flygtninge vokser

Antallet af flygtninge vokser

Over 68 millioner mennesker verden over lever i dag som flygtninge – næsten halvdelen er børn. Siden 2013 er det tal steget fra 45 millioner, og antallet af flygtninge i verden vokser fortsat støt.

Rekordmange flygtninge

Ikke siden anden verdenskrig har der været så mange flygtninge på verdensplan, som der er nu. Det skyldes ikke mindst den seneste krise i Syrien, som har drevet millioner af børn og familier på flugt. Konflikter er generelt den dominerende årsag til, at folk flygter. I 2015 kom halvdelen af alle flygtningebørn fra kun to lande – Syrien og Afghanistan. Udover Syrien og Afghanistan kommer de fleste af verdens flygtninge fra Somalia, Irak, Sydsudan og Sudan.

For 158 kroner

kan du give en overlevelsespakke til to børn

Doner varme tæpper, vandrensningstabletter, beskyttende vacciner og to myggenet

Næsten halvdelen af flygtningene er under 18 år

Som altid er det børnene, der er de mest sårbare.  Næsten halvdelen af alle flygtninge er børn under 18 år, som ofte er stærkt påvirkede både fysisk og psykisk. Nogle er blevet separeret fra deres familier under flugten og er ankommet alene til flygtningelejrene. Dobbelt så mange børn er flygtninge i dag som i 2005. Andre lider under de oplevelser, de har haft i deres hjemland, som kan give dem alvorlige traumer, hvis de ikke får psykologhjælp. Samtidig er børn de mest udsatte, når det gælder dårlige hygiejniske forhold, mangel på mad og drikke og sygdomme som diarré, der hurtigt kan sprede sig i tætpakkede lejre.

Ikke en katastrofe eller konflikt er ens, men ofte er det de samme behov, børnene har, når de ankommer til en flygtningelejr. De har brug for rent vand, mad, tæpper, tøj, skolegang, psykologhjælp, sundhedshjælp og hjælp til at blive genforenet med familien. UNICEF samarbejder med en lang række partnere for at imødekomme disse behov.

4 årige Boniface Wani og hans søster

4-årige Boniface Wani (højre) og hans søster går til undervisning på et center for børns udvikling i Bibidi flygtningelejren i Yumbedistriktet i Uganda. Det UNICEF-støttede center understøtter små børns udvikling i et børnevenligt rum og sikrer læring i trygge rammer.

Hjælp UNICEF med at beskytte børn på flugt

Støt nu