Vi hjælper børn i skole

Hjem » Alle børn skal lære og uddanne sig » Vi hjælper børn i skole

Uddannelse

Alle børn har ret til en uddannelse. I dag kommer flere børn i skole end nogensinde. Uddannelse giver det enkelte barn en lysere fremtid og er det mest effektive middel til at bekæmpe fattigdom.

 

Uddannelse bryder fattigdomscirklen

Uddannelse er et centralt fokusområde for UNICEF. Børn, der får en uddannelse, har langt bedre chancer for at få et arbejde og klare sig i livet. De bidrager i højere grad til samfundet økonomisk, socialt og politisk. Deres egne børn klarer sig også bedre, da de har bedre forudsætninger for at tage sig af dem og holde dem sunde og raske.

UNICEF uddanner lærere og leverer skolematerialer. Vi bygger, renoverer og støtter skoler og oplyser forældre og regeringer om vigtigheden af, at børn får en uddannelse. Samtidig bruger vi skolerne til at oplyse børnene om for eksempel god hygiejne, konflikthåndtering, rettigheder og prævention.

Elever foran en skole i Elfenbenskysten. UNICEF støtter Uddannelsesministeriet i Elfenbenskysten med at opbygge nye skoler og uddanne skolelærere.

Elever foran en skole i Elfenbenskysten. UNICEF støtter Uddannelsesministeriet i Elfenbenskysten med at opbygge nye skoler og uddanne skolelærere.
© UNICEF/2018/DEJONGH

14-årige Faozea Mahmout står i sit klasseværelse i Chad.
Det er vigtigt for mig at gå i skole, så jeg en dag kan blive lærer.

Faozea Mahmout, 14 år, Chad.

UNICEF vil have alle børn i skole

Flere børn end nogensinde kommer i skole, men det er en stor udfordring at fastholde børnene i skolen. Mange går der kun i kort tid, især piger. Flere timers transporttid til skole og pligter derhjemme er ofte årsag til, at børnene dropper ud. Samtidig forhindrer konflikter omkring 27 millioner børn i at komme i skole, fordi skolerne for eksempel er ødelagte.

Børn skal i skole, og undervisningen skal være af så høj kvalitet, at børnene lærer noget og har lyst til at møde ind hver dag. Vi arbejder også for, at skolerne har kønsopdelte toiletter, adgang til rent vand, og at det ikke koster familierne noget at sende deres børn i skole.

Hvad kan du gøre?

UNICEF vil have alle børn i skole, for vi ved, at uddannelse er vejen ud af fattigdom. Ved at støtte UNICEF giver du flere børn muligheden for at komme i skole og skabe sig en lysere fremtid.

9-årige Sabina er til undervisning på et UNICEF-læringscenter i en flygtningelejr for Rohingya-flygtninge i Bangladesh. UNICEF arbejder for at få alle børn i skole, også børn der lever i konflikt- og katastrofesituationer.

9-årige Sabina er til undervisning på et UNICEF-læringscenter i en flygtningelejr for Rohingya-flygtninge i Bangladesh. UNICEF arbejder for at få alle børn i skole, også børn der lever i konflikt- og katastrofesituationer.
© UNICEF/2017/Sujan

Hjælp UNICEF med at give børn en god skolegang

Støt nu