Årsberetning og rapport 2022

Årsberetning &
Årsrapport 2022

Højdepunkter fra indsatsen for verdens børn


 

Katastrofer og sammenhold

"2022 var et år, hvor behovet for UNICEFs indsats var større end nogensinde før. Aldrig har så mange børn og deres familier haft brug for vores hjælp. Klimaforandringer, konflikter og krige har resulteret i tårnhøje fødevarepriser og gjort vilkårene for millioner af børn endnu sværere, end de var i forvejen. På den dystre baggrund har det været en stor glæde at opleve, hvordan både private støtter og vores partnere i så høj grad er trådt til med opbakning og støtte. En støtte der er helt afgørende, hvis vi skal kunne løfte det store behov for hjælp."
- Jesper Lok, Bestyrelsesforperson

En stor tak fra verdens børn – tal for 2022

UNICEF Danmark indsamlede i alt 492 millioner kroner og har uddelt 420 millioner kroner i 2022.

85,3 % af UNICEF Danmarks indsamlede midler i 2022 gik til arbejdet for børn, mens 3 % blev brugt på administration.

Download årsrapporten for 2022

Vil du vide mere om UNICEF Danmarks årsresultat?

Download årsrapporten for 2022
Oversigt over UNICEFs samlede midler. Sult, katastrofe og børn.

Udvalgte begivenheder fra 2022

Vi ser tilbage på et år med krig i Europa. Knap fire millioner børn blev sendt på flugt fra krigen i Ukraine, og godt syv millioner har stadig akut brug for hjælp.

Pakistan blev ramt af massive oversvømmelser, da monsunen fik landets største flod til at løbe over sine bredder og lagde en tredjedel af landet under vand.

Også Afrikas Horn mærkede klimaforandringerne. Langvarig tørke førte til mangel på vand og mad og efterlod 1,7 millioner børn under fem år så underernærede, at de var i risiko for at dø, hvis ikke de fik hjælp.

Klimaforandringer og krig førte også til, at alt for mange børn verden over ikke kom i skole. Og globalt står vi i en læringskrise, hvor stadig flere børn ikke kommer i skole.

I Danmark og Grønland, har vi udvidet vores indsats, og vi har nu fokus på børneinddragelse og rettighedsundervisning.

Krig i Ukraine

Krigen i Ukraine har været et markant tema i 2022, også i UNICEF Danmark. Tusinder på flugt, millioner af børn i fare og familier flået fra hinanden. Nyheden om den russiske invasion mobiliserede en enestående vilje til at hjælpe. Vores partnere, bl.a. LEGO Fonden og Pandora, responderede resolut allerede fra krigens første uger med generøse donationer til indsatsen for Ukraines nødstedte familier. Det samme gjorde mange tusinde privatpersoner. I alt modtog vi ikke mindre end 70.000 donationer til vores arbejde i Ukraine.

 

Klimakrisen

Krisen er en kæmpe trussel for verdens børn – især de fattigste og dem i de mest udsatte positioner. UNICEF Danmark, har i 2022 stået sammen om globale indsatser, der er rettet mod klimakrisens akutte, katastrofale konsekvenser, som for eksempel oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn.

Læs mere klimakrisen

Udvalgte aktiviteter med fokus på klimakrisen

Jan Grarup i Madagaskar

Den prisvindende fotograf Jan Grarup dokumenterer klimakrisen i Madagaskar. Han har tidligere besøgt Uganda, Libanon, Haiti og Sydsudan med UNICEFs blå logo på ryggen.
Læs mere om turen til Madagaskar

Børnenes Kampdag & klimaet

Den 20. november 2022 markerede vi Børnekonventionens fødselsdag som Børnenes Kampdag. Anledningen satte fokus på de børn, som er truede af klimakrisen.
Læs mere om Børnenes Kampdag

Fint besøg i Grønland

I august besøgte H.K.H. Kronprinsessen UNICEF Danmarks kontor i Grønland. Under besøget var der bl.a. fokus på psykisk mistrivsel & klimaforandringer.
Læs mere om besøget

 

Susanne Dahl som ny generalsekretær

Susanne Dahl blev den 1. april 2022 udnævnt til generalsekretær for UNICEF Danmark. Den nye generalsekretær er fundet i egne rækker, da hun siden 2018 har været en del af den øverste ledelse i UNICEF Danmark som direktør for partnerskaber og programmer.

Som generalsekretær står Susanne Dahl i spidsen for UNICEF Danmarks arbejde både ude i verden og herhjemme. Globalt er det indsatser særligt med fokus på uddannelse, klima og katastrofer, og herhjemme indsatser med fokus på børns rettigheder og vilkår i Danmark og Grønland.

Susanne Dahl er 47 år og har tidligere arbejdet for blandt andet Bikubenfonden og Egmont Fonden. Hun har desuden en international mastergrad i ledelse og innovation. Susanne Dahl afløser tidligere generalsekretær Karen Hækkerup.


Aktiviteter i Danmark & Grønland

Udbredelse af rettighedsskoler

I 2022 blev tre nye Rettighedsskoler certificeret af UNICEF Danmark. En certificering som Rettighedsskole er bevis for, at skolen tager arbejdet med børns rettigheder alvorligt og indtænker FN’s Børnekonvention i undervisningen.
Læs mere om Rettighedsskoler

UNICEF Danmark x FestiVélo

1.-2. juli var der cykelfest i Fælledparken i København i anledning af Tour De France under navnet FestiVélo. Sammen med UNICEF Supply Division, gav vi folk mulighed for at opleve forsyninger, som UNICEF sender afsted og lære om, hvordan vi gør en forskel.
Læs om FestiVélo

UNICEF Prisen 2022

Hvert år uddeler UNICEF Danmarks bestyrelse UNICEF Prisen til en person, en organisation eller en virksomhed, der har ydet en ekstraordinær indsats for børn i Danmark eller internationalt. I 2022 løb Grønlands Børnerettighedsinstitution MIO med sejren.
Læs mere her

Det virker som om, at verden bliver mødt af stadig flere og voldsommere kriser – og at behovene bliver større. Men det må ikke få os til at opgive håbet. For vi kan gøre en forskel.
Susanne Dahl, Generalsekretær i UNICEF Danmark

Læs om årets resultat og alle vores aktiviteter i 2022

Download rapport