Årsberetning 2019

Højdepunkter fra indsatsen for verdens børn

Stor tak fra alle verdens børn

UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Først og fremmest hjælper vi de mest udsatte børn, men ikke kun dem. UNICEF arbejder for alle verdens børn. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen er afhængig af frivillige bidrag.

2019 har været et fantastisk år for UNICEF Danmark, hvor vi har indsamlet et rekordbeløb fra vores donorer. Stor tak til vores Verdensforældre og alle dem, der støtter med vigtige enkeltdononationer og ikke mindst vores store fonds- og virksomhedspartnerskaber. Uden jer kan vi ikke hver eneste dag hjælpe børn i hele verden til en værdig tilværelse og en lysere fremtid.

Karen Hækkerup,
Generalsekretær

UNICEF Danmark indsamlede et rekordhøjt beløb til arbejdet for børn

UNICEF Danmark indsamlede i alt 232 millioner kroner og opnåede et resultat på 174,5 millioner kroner i 2019. Det er det højeste indsamlede beløb og det bedste resultat i organisationens historie.

I de seneste fem år er 78 procent af UNICEF Danmarks indsamlede midler gået til arbejdet for børn. Og 3,2 procent er brugt på administration.

Download årsrapporten for 2019

Vil du vide mere om UNICEF Danmarks årsresultat?

Download årsrapporten for 2019

Hvad går pengene til, når du støtter UNICEF?
Det kan du se mere om i denne video, hvor vi også fortæller, hvordan vi prioriterer hjælpen til verdens udsatte børn, og hvordan vi fordeler hjælpen på tværs af regioner.

Det skete i 2019 – events og kampagner

2019 var endnu et begivenhedsrigt år for UNICEF i Danmark. Vi markerede Børnenes Dag, som blev ekstra festlig i anledning af Børnekonventionens 30 års fødselsdag. Vi lancerede også UNICEF Mandelgaven i supermarkeder landet over, afholdte den årlige UNICEF Cup og fortsatte vores succesfulde Fredagsslik-kampagne.

Mads og Monopolet tager scenen i FN-Byens lounge

Børnenes Dag 2019

I anledning af Børnekonventionens fødselsdag 20. november inviterede UNICEF Danmark for femte år i træk til Børnenes Dag i FN Byen. Op mod 450 gæster fra forskellige organisationer, virksomheder, foreninger, fonde og politiske partier var med til at gøre dagen både stemningsfuld og meningsfuld med masser af oplæg, input og debatter. I år var temaet Børns rettigheder – Børnekonventionen Live.

Læs og se mere fra dagen

I juni bad vi traditionen tro danskerne om at give deres fredagsslik til børn, der sulter. I samarbejde med seks radiostationer og vores partnere DSB og Lions Katastrofehjælp indsamlede vi, hvad der svarer til én dags behandling til 260.000 underernærede børn.

2019 blev året, hvor danskerne for alvor tog UNICEF Mandelgaven til sig. Vores partnerskab med Dagrofas supermarkeds-kæder MENY, Spar og Min Købmand sørgede for, at danskerne kunne købe mandelgaven i hele landet helt indtil jul.

I september samlede vi for sjette gang i træk en perlerække af kendisser og fodbold-veteraner til UNICEF-cup for at indsamle penge til mere end 500.000 stivkrampe-vacciner til udsatte børn verden over. Aarhus Stadion lagde grønsvær til for første gang.

Børnekonventionen 30 år

I 2019 satte vi særligt fokus på børns rettigheder i anledning af Børnekonventionens 30 års fødselsdag. Og vi så for alvor, at børnene nu kræver at få deres rettigheder overholdt og deres stemmer hørt. Samtidig var vi glade for at få en fantastisk opbakning fra en række dygtige, professionelle og kendte mennesker, der brugte den platform og de evner, de har, til at hjælpe verdens børn.
Læs mere

Vi styrker børns rettigheder i Grønland

I starten af 2019 åbnede vi et UNICEF kontor i Grønland, og senere på året blev det første børneråd etableret i Østgrønland.

Læs mere om UNICEFs arbejde i Grønland

260 elever fra 42 skoler over hele landet mødtes torsdag d. 24. oktober i FN Byen i København til vores årlige Børnetopmøde. Alle deltagerne kom fra landets 42 UNICEF Rettighedsskoler.

Gladsaxe og Billund kommuner indledte i 2019 rejsen mod at blive certificeret af UNICEF som Børnevenlig By. Læs mere om hvordan Billund Kommune vil fremme børns rettigheder

Sofie Østergaard fortæller om sidste års højdepunkter, hvor hun var i Rwanda for at indsamle materiale til vores undervisningssite 'Unge Forandrer Verden' og arbejdede med vores nye podcast 'Klassens Time'.

Stærke partnerskaber med Verdensmål i fokus

Med Verdensmålene som omdrejningspunkt indgik UNICEF Danmark i 2019 en  række nye partnerskaber med fonde og virksomheder. Og flere af vores eksisterende partnere valgte at øge deres engagement.

Stjernearkitekten Bjarke Ingels fra BIG – Bjarke Ingels Group deltog i VL Døgnet, og han er begejstret for Verdensmålene: “Du kan bruge udviklingsmålene til at sørge for, at din kerneforretning gør en positiv forskel i verden,” siger han blandt andet i denne video. 

VL Døgnet i FN Byen

Verdensmålene var i høj grad i fokus i 2019. UNICEF Danmark var medvært for VL Døgnet, hvor vi i maj måned havde besøg af over 600 virksomhedsledere i FN Byen. Hele dagen summede det af liv og masser af gode samtaler om bæredygtighed og udvikling.

Se reportage, billedgalleri og flere video-interviews fra VL Døgnet

Innovation og samarbejde til glæde for verdens mest udsatte børn – også i 2019

2019 blev året, hvor vi i samarbejde med lokale samarbejdspartnere bl.a. kunne åbne verdens første fabrik, der omdanner plastikaffald til mursten og levere vacciner til børn i verdens mest svært tilgængelige områder – ved brug af droner.

Innovativ diagnostik redder liv

Da Nuriet (3 år) var baby, blev hun alvorligt syg og indlagt på regionshospitalets afdeling for underernæring. Da hun ankom, hostede hun og havde svært ved at trække vejret – hendes liv var i fare. Lægerne foretog derfor hiv-test på både Nuriet og hendes mor, Kabite. Begge var hiv-positive, men heldigvis fik de resultaterne samme dag og kunne komme hurtigt i gang med behandlingen.

Læs Nuriets historie

I 2019 åbnede UNICEF verdens første fabrik, der omdanner plastikaffald til mursten. På to år vil fabrikken producere mursten til 500 klasselokaler, så 25.000 børn kan komme i skole.

2019 blev også året hvor Joy, en kun 1 måned gammel pige blev vaccineret takket være en drone støttet af UNICEF, som landede på den afsidesliggende ø Erromango, hvor hun bor med sin mor.

UNICEFs tabletbaserede læringprojekt, som bl.a. inkluderer ’gamification’ uddannelsesapps blev introduceret i burundiske flygtningelejre. Børnene lærer bl.a. om ligestilling, inklusion og anti-mobning.

Hvert fjerde barn er påvirket af konflikt eller katastrofe

2019 blev endnu et udfordrende år for verdens børn med et rekordhøjt antal børn, der er påvirket af krige, konflikter eller naturkatastrofer. Ved udgangen af året gjorde UNICEF status i den årlige rapport over den humanitære indsats og konkluderede, at 59 millioner børn i 64 lande skal have hjælp af UNICEF i 2020.
Læs mere

Det er sunde og raske børn som Tecla her, Rikke kæmper for i Tanzania. © UNICEF/UNI197919/Schermbrucker

Årets bedste nyhed!

Årets bedste nyhed kom i september, hvor nye tal fra UNICEF viste endnu et fald i børnedødeligheden blandt verdens. Siden år 2000 er antallet af dødsfald blandt børn og unge under 15 år næsten halveret.

Læs mere om faldet i børnedødeligheden
vietnametiske etniske minoritetsbørn får undervisning på Hempel Fond støttet skole

Mød nogle af de børn, UNICEF har hjulpet

Alle børn har ret til at være sunde, raske og trygge, og dét har vi kæmpet for på deres vegne – hver dag, hele året.

Mød nogle af børnene herunder.

Endelig varm!

Smilet var ikke til at tørre af 12-årige Ghada, der netop havde fået en dejlig varm rød vinterjakke takket være UNICEFS e-voucher program. Indtil den 22. januar havde Ghada måtte gå ud i tyndt sommertøj, til trods for at vinteren i Syrien både bød på frostgrader og vedvarende regn i 2019. Men nu var det endelig slut! ”Jeg har gået i skole iført sommertøj,” fortalte Ghada, der allerede havde været syg flere gange i løbet af vinteren og derfor ikke kunne komme i skole.

Læs Ghadas historie

Bouba blev adskilt fra sin familie, da den militante Boko Haram-gruppe angreb hans hjem. Nu hyrder han kvæg for sin adoptivfamilie, men i sin fritid deltager han i et UNICEF-støttet radioskoleprogram.

Da Charity og hendes tre børn flygtede fra volden i Sydsudan, blev hun hver dag konfronteret med et forfærdeligt dilemma: at give sine børn beskidt vand eller lade dem dø af tørst. Indtil UNICEF borede en brønd.

Anar og Nandin er endelig startet i skole! Takket være UNICEFs mobile ”ger” (nomadisk telt) børnehaveklasser, som giver børn i Mongoliets fattigste, mest fjerntliggende samfund adgang til livsvigtig uddannelse.