H&M OG UNICEF SAMARBEJDER ENDNU ENGANG OM VIGTIGHEDEN AF LEG

Sammen med UNICEF ønsker H&M at skabe opmærksomhed på vigtigheden af leg hos børn gennem et simpelt spørgsmål: ”Skal vi lege?”. 

Alle børn har ret til at lege. Det gælder alle verdens børn, også de mest udsatte børn rundt om i verden. Men hvorfor er leg så vigtigt et element i børns hverdag? Fordi legen er med til at stimulere børns hjerner og styrke deres tidlige udvikling. De første leveår har en enorm betydning for barnets fremtid. Det lille barn har brug for kærlighed, mad og leg for at kunne udvikle de færdigheder, som det skal bruge for at klare sig gennem livet. Men i verdens fattigste lande får næsten 43 procent af børn under 5 år ikke den ernæring, omsorg og stimulering gennem leg, som de har brug for. Vi befinder os i år i en særlig udfordrende tid, grundet den ekstraordinære situation Ccovid-19 har skabt. Derfor er det særlig vigtigt at sætte fokus på vigtigheden af leg, da både børn og voksne går igennem en svær tid verden over.  

H&M og UNICEF har gennem flere år samarbejdet, både globalt men også lokalt i Danmark, for børns levevilkår og rettigheder. H&M Danmark donerer derfor 100.000 DKK til UNICEF’s arbejde med børns trivsel og udvikling gennem leg. Donationen sker i forbindelse med H&M’s Kids Halloween-kampagne, hvor der bliver sat fokus på fantasifulde lege gennem en kollektion fyldt med sjove kostumer, (u)hyggelige print og finurlige accessories.  

Kollektionen er tilgængelig i H&Mbutikker og på hm.com