Mediekonkurrence sætter fokus
unges ret til at ytre sig

Hjem » Mediekonkurrence sætter fokus på unges ret til at ytre sig

‘Vi har ordet – unge har også ret’

Sådan lyder overskriften i Mediekonkurrence for skoler 2020, som netop har åbnet for tilmelding.

Mediekonkurrencen har i år et formål, der kun er blevet mere relevant i en tid, hvor coronakrisen bringer børns rettigheder i fare verden over. Gennem Mediekonkurrencen 2020 skal elever i 6.-10. klasses kendskab til FN’s Børnekonvention og FN’s Verdensmål nemlig øges.

”Jeg kunne ikke forestille mig et bedre år end 2020, til at sætte fokus på lige netop børns rettigheder. Det kommer der til at være brug for mere end nogensinde før. Børn har ret til at ytre sig, de har ret til at blive beskyttet og til at få alle muligheder for et godt liv,” siger Generalsekretær i UNICEF, Karen Hækkerup.

SKAL DIN KLASSE VÆRE MED?

Tilmelding til mediekonkurrencen

HVAD HANDLER DET OM?

Gå til elevsite
Børn har ret til at ytre sig, de har ret til at blive beskyttet og til at få alle muligheder for et godt liv.
Karen Hækkerup, Generalsekretær i UNICEF Danmark

I konkurrencen skal børnene formidle, debattere, og kommunikere historier om forhold, der berører dem selv og andre børn – i Danmark og globalt. Resultatet af konkurrencen bliver elevernes egen udgave af Politiken, Jyllands-Posten eller Ekstra Bladet. Avisen udarbejdes i JP/Politikens Hus’ online avisværktøj, Newsdesk. Når den er færdig, trykkes den i 500 eksemplarer, som eleverne kan omdele i lokalsamfundet.

”Eleverne skal relatere emnet til deres eget liv og overveje, hvad rettigheder egentligt er. Vi håber, eleverne vil perspektivere det abstrakte indhold til deres egen hverdag – selv om virkeligheden for børns rettigheder flere steder i verden er væsentligt anderledes end børns rettigheder i Danmark. Vi glæder os til at se elevernes publikationer, siger Louise Abildgaard Grøn, ansvarshavende chefredaktør og direktør for Børneavisen og Skole (JP/Politikens Hus).

Når Mediekonkurrencen løber af stablen, vil elever og lærere blive hjulpet på vej med online-værktøjer, elevsite, hotline og undervisningsmateriale. Det hele afsluttes med en event, hvor vinderklasserne kåres.

Se mere og tilmeld klassen på newsdesk.dk.

Mediekonkurrencen er et samarbejde mellem UNICEF Danmark og JP/Politikens Hus, støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje, Politikens Hjælpefond, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis Hansens Fond og UNICEF Danmark.

Fakta om emnet

FN’s Børnekonvention sikrer:

  • Alle børns grundlæggende rettigheder. F.eks. mad, sundhed og et sted at bo.
  • Alle børns ret til at udvikles. F.eks. skolegang, fritid og information.
  • Alle børns ret at blive beskyttet. F.eks. mod krig, vold, misbrug og udnyttelse.
  • Alle børns ret at have medbestemmelse. Bl.a. indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

 

Fakta om mediekonkurrencen

  • Årets tema: Vi har ordet – Unge har også ret
  • Forløber i ugerne 38-46 i efteråret 2020: Læreren bestemmer selv, hvordan de placerer timerne
  • Alle 6.-10. klasser kan være med i konkurrencen, og det er gratis
  • Hver klasse laver deres egen avis og modtager efterfølgende 500 eksemplarer af avisen trykt på rigtigt avispapir
  • Mediekonkurrencen retter sig mod dansk, samfundsfag, historie, geografi, engelsk og religion
  • Den trykte avis produceres i ’Newsdesk’ – JP/Politikens Hus’ didaktiske avisværktøj til skoleelever
  • Vinderne kåres og præmieres i forskellige kategorier og aldersgrupper
  • Vinderne vinder 5000 kr. til klassekassen og bliver hyldet til et stort event i Pressen i JP/Politikens Hus
  • Mediekonkurrencen er støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje, Politikens Hjælpefond, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis Hansens Fond og UNICEF Danmark.
  • Tilmelding på newsdesk.dk