Hvorfor er kulde
så farligt for børn?
Vinteren er over os. Vi pakker os selv og vores børn ind i tykke jakker, vanter, huer og halstørklæder for at holde varmen. Men har du nogensinde tænkt over, om det er afgørende for vores børns udvikling, at vi holder kulden på afstand?
Af Marie Torp Christensen
Der er kolde fingre, ører, næsetipper og fødder. Det kender vi alle, og langt de fleste af os kender også følelsen af at have glemt vanterne på vej ud ad døren.
De 5,6 millioner børn, som er flygtet fra borgerkrigen i Syrien, kender det også rigtig godt. For ligesom herhjemme, så står de overfor nogle kolde måneder, men forskellen er, at de fleste af dem går minusgrader og kulde i møde med klipklapper og bundløse telte.
I en flygtningelejr for internt fordrevne i det sydlige Syrien skovler Abu Nour sne – hvert år. Men det er ikke fortovet, han forsøger at frigive. Det er hans og familiens midlertidige hjem.
I tre år har han sammen med sin kone og otte børn boet med én bærende væg, mens resten af hjemmet er bygget op af plastik. En konstruktion, som ikke kan klare presset fra vinterens tunge sne.
”Hver eneste vinter falder teltets tag sammen om hovederne på os, fordi sneen er for tung,” fortæller Abu Nour.
Og hvis det endelig lykkes for familien at få sat lidt af sneen udenfor igen, så er deres senge og tæpper allerede blevet våde og kolde af den sne, som er smeltet.
Abu Nour er flygtet med sin kone og børn fra krigen i Syrien. Familiens skrøbelige hus bukker under, når vinterens kulde kommer.
©UNICEF/Al-Faqeer
Forfrossen på et par timer
Men det kan være svært at forholde sig til, at det kan blive virkelig koldt i lande som Syrien, Irak, Libanon og Jordan. Langt de fleste af os ser billeder af glohedt sand og blå himmel med skarp sol for vores indre øje, når snakken falder på de fire lande.
Virkeligheden er bare en helt anden i de her måneder, hvor realiteten er iskolde vinde over de bare sandsletter, hvor flygtningefamiliernes telte bliver angrebet af kraftig regn og sne.
Rouba Issa, der arbejder for UNICEF i Jordan, kender godt til forestillingerne, for hun bliver tit blevet spurgt til, hvor koldt det egentlig bliver.
”I de sidste par uger er temperaturen virkelig faldet, og det bliver rigtig koldt. Lige nu har vi eksempelvis en situation, hvor der cirka hver tiende dag er meget kraftigt uvejr, som skaber oversvømmelser, og især gør livet svært for de tusindvis af mennesker, som lever i teltlejre,” siger hun og fortæller videre om sit besøg i en teltlejr i Al Jizah syd for hovedstaden Ammam.
”Jeg besøgte kun lejren i et par timer, men jeg var allerede ved af gå til at kulde efter et par timer, selvom jeg havde to trøjer, en tyk jakke og støvler på.”
Den medicinske betegnelse for nedkøling er hypotermi, som indtræffer, når kroppen får en kernetemperatur på under 35 grader, der er to grader koldere end kroppen foretrukne temperatur på omkring 37 grader.
Og kulden er især farlig for børn af to årsager. For det første fordi deres kropsoverflade er stor i forhold til deres vægt, og for det andet fordi deres kontrolorgan for temperaturregulering og nedsat varmeproduktion er umodent.
”Jeg besøgte kun lejren i et par timer, men jeg var allerede ved af gå til at kulde efter et par timer, selvom jeg havde to trøjer, en tyk jakke og støvler på."
Rouba Issa, programmedarbejder for UNICEF i Jordan
Det kræver energi at holde varmen
Et sikkert tegn, vi alle kender på, at vi fryser, er, at tænderne klaprer, og resten af kroppen ryster af kulde. Det er en mekanisme, som kroppen sætter i gang for, at musklerne skal varme kroppen op igen. Men det er ikke uden konsekvenser for vores energi niveau.
”Når man er konstant udsat for kulde, som de her børn er, stiger kroppens stofskifte og næringsbehov. Muskelrystelser kræver glykogen, hvilket både tager lang tid at opbygge og meget energi at producere,” fortæller Benedict Kjærgaard, der er klinisk lektor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, og uddyber:
”Det er en belastning for kroppen, fordi den bruger meget energi på at holde varmen. Det gør, at børnene faktisk skal have endnu mere at spise end normalt.”
Desværre er der heller ikke en overflod af mad i tilværelsen som flygtning. Det kan Rowda fra Aleppo i Syrien skrive under på. Hun er sammen med sin alvorligt syge mand og deres børn flygtet til nabolandet Libanon, hvor familien nu bor i et telt i en flygtningelejr.
”Jeg ville så gerne købe varmt tøj, men maden kommer altid først,” fortæller Rowda, som dagligt skal vælge mellem, hvilken af de to livsnødvendige elementer, hun vil tilbyde sine børn.
Dén udfordring som Rowda står overfor, står forældrene til mere end tre millioner syriske flygtningebørn også med.
I nabolandet Jordan er det også svært at skaffe varmt tøj til børnene. Rouba Issa har besøgt teltlejre, hvor de fleste af børnene går med tynde sweatre og enten i bare tæer eller klipklapper.
”Næsten alle de børn, jeg mødte, havde løbende næser, var forkølede og havde problemer med vejrtrækningen.”
Rowdas seks-årige datter Aya ved om nogen, hvad kulde er. Hun fryser flere måneder om året.
©UNICEF Danmark/Brahem
Det er koldt at gå igennem sneen med bare tæer. Thuraya passer på sin søster Rima på tre år og bærer hende igennem sneen, så hun ikke bliver syg af kulde.
©UNICEF/Romenzi
12-årige Hilala varmer sig sammen med sin 1-årige lillebror Hasan. De bor i en flygtningelejr i Libanon, der om vinteren rammes af kulde, sne og tung regn.
©UNICEF/Halldorsson
De to søstre Yasmine og Qatr Al-Nada er nu beskyttet mod kulde. De prøver deres nye vintertøj, som familien har fået mulighed for at købe med hjælp fra UNICEF.
©UNICEF/Zainah
En kold krop får hjernen til at gå kold
Ligesom Abu Nour kæmper med sne-våde madrasser, gør det samme sig gældende for den lille familie i teltet i Libanon.
”Teltet bliver oversvømmet hele tiden. Sidst skete det tidligt om morgenen, hvor vi og børnene stadig sov. Så vi måtte hurtigt tage alle tingene i favnen og stille os op,” fortæller Rowda og fortsætter:
”Der var vand og mudder over det hele, og børnene blev bange. Bagefter måtte vi vaske alt mudderet væk fra vores tæpper og det tøj, vi havde på.”
Den konstante kuldepåvirkning påvirker ikke kun kroppen fysisk, også hjernen sætter langsomt ud, ved det, der kaldes mild hypotermi, som er når kroppens kernetemperatur, er mellem 32 og 35 grader.
Personen vil blive stille og indadvendt, hukommelsen svigter, orienteringen forsvinder, og ofte vil de holde op med at svare, når de bliver spurgt om noget.
At kulden gør noget ved børnenes mentale tilstand og energiniveau, kan Rouba Issa godt genkende fra sine besøg hos børnene i teltlejren i Jordan.
”Det var helt tydeligt, at der var sket noget med børnene bare på den måned, der er gået siden mit sidste besøg,” fortæller hun på en Whats App forbindelse fra Jordan.
”Normalt løber de rundt over det hele og leger. Men kulden gør, at de kryber sammen i de få telte, hvor der er et varmeapparat. Jeg kan helt tydeligt se på dem, at det kolde vejr tager på deres kræfter, og humøret er et helt andet, end det plejer at være.”
En farlig cocktail
Men det er ikke kun kulden, som udfordrer de børn, der er på flugt og har efterladt, alt hvad de ejer og kender.
”De her børn er udsat for det, jeg vil kalde en farlig cocktail, som består af næringsmangel, fordi de ikke får nok at spise, dårlig påklædning, som ikke kan beskytte dem ordentligt, bakterier fra eksempelvis vandet og sidst men ikke mindst kulden,” vurderer Benedict Kjærgaard og understreger, at de forskellige faktorer, som påvirker de syriske flygtningebørn, er en ond spiral, hvor de forskellige udfordringer forværrer hinanden.
”Deres modstandskraft overfor selv helt små infektionssygdomme er påvirket af, at de ikke har et velfungerende immunforsvar at stå imod med.”
Ifølge den kliniske lektor og overlæge er det afgørende for de syriske flygtningebørn, at de får noget at slå tilbage på vinteren med.
”Det vigtigste er, at børnene får nok at spise og noget varmt tøj, så de har noget at stå imod med både på kroppen og på energiniveauet.”
Matchende briller og vintertøj har gjort fem-årige Mousas vinter meget bedre. Ikke nok med, at hans vintertøj, holder ham varm på trods af kulde, så synes han også, det er sejt, at de matcher hans briller.
©UNICEF
Der er både sne på teltene og bjergene, når temperaturerne falder til under frysepunktet i flygtningelejren i Bekaa Valley i Libanon, hvor 5.000 familier lever.
©UNICEF/Halldorsson
I Syrien har 5 millioner børn brug for nødhjælp. UNICEF støtter dem i vintermånederne med varmt tøj, mens indsatsen med at sikre mad, rent drikkevand og uddannelse foregår året rundt.
©UNICEF/Sparks