Bob Katzenelson Knud Romer

Knud Romer om Børnerettighederne:

Så længe den liste findes, har vi fejlet

Skrevet 18. november 2019 af Emilie Jensen

For 30 år siden vedtog FN Børnekonventionen. Børn var i forvejen omfattet af menneskerettighederne men havde behov for deres egne. Forfatter og debattør Knud Romer kalder det en falliterklæring, at der er behov for nedskrevne punkter. De burde være en selvfølge.

”Det er tragisk, at man skal skrive 30 punkter om børns basale rettigheder. Det betyder jo, at vores samfund ikke lever op til sine forpligtelser over for børn. Så længe den liste findes, har vi fejlet. Den burde ikke være nødvendig,” siger Knud Romer.

Børns vilkår anno 2019 kan i hans øjne ikke generaliseres, men er derimod afhængigt af, hvor man bliver født:

”Dit vindue ud til verden afhænger af den skorsten, du bliver smidt ned igennem. Er det hos en arbejderfamilie i Nakskov eller hos en akademikerfamilie i Rungsted? Din virkelighed, selvforståelse og dine muligheder afhænger af dine betingelser.”

”I nogle familier er mad en skive lyst brød med margarine og beskeden om, at ”Hvis det ikke kommer op igen, har det nok ikke gjort skade.” Det er så det, man lærer at lave til sine egne børn. Din horisont er kun ligeså bred eller smal, som den, du får med hjemmefra.”

Bob Katzenelson tegner Brinkmann

Læs interviewet, hvor psykologiprofessor, Svend Brinkmann fortæller, hvad han mener, kendetegner børnesynet anno 2019.

Megainstitutioner og New Public Management

Ifølge Knud Romer er børns vilkår og måden, hvorpå vi ser, opdrager, underviser og uddanner børn i 2019, defineret af produktions- og arbejdsmarkedet:

”Det er statsstyret optimering af mennesker som ressourcer. Børn er institutionaliseret hele deres liv. De bliver født på et hospital og hurtigt kommer i vuggestue, så forældrene kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og være produktive.”

Knud Romer sammenligner driften af institutioner med New Public Management, hvor børn er styret af effektivitet og læringsmål, som pædagogerne dokumenterer for at bevise børns fremskridt.

”I børnehaven bliver børn indskolet og skal lære matematik og dansk. Deres tid må ikke gå til spilde, den skal udnyttes. Børn er en ressource. Vuggestuer, børnehaver og skoler drives som virksomheder. Også i skolen skal børns tid udnyttes. Hvorfor gå i skole fem timer om dagen, når man kan gå i skole otte timer og få mere ud af børnene? Det eneste, man får ud af dem, er, at de ikke kan indtage mere, når de når til onsdag, og det frikvarter, der engang var frit, er nu styret leg.”

Han kalder skolelivet en evig tvangsmæssig gentagelse uden motorisk udladning eller nogen sanselig omgang med omverden – kun intellektuel omgang med virkeligheden i form af tal og bogstaver.

”Stå op kl. 6, børst tænder, soigner dig, gå den lige vej til skole, sæt dig ned, hold din kæft, sid stille i otte timer. Dag efter dag. Uge efter uge. År efter år. Efter 12 år er du så adfærdsreguleret, at du gør det af dig selv resten af dit liv.”

”Allerede i 6. klasse skal du vide, hvad du vil være. Som 12-årig! Man har jo ikke den fjerneste ide. Og alt skal gå hurtigt, så du kan komme ud på arbejdsmarkedet. Det er målet med dit liv. At præstere. Det er fuldstændigt sort.”

Nej, verden er ikke din østers!

Et af de fænomener, som ifølge Knud Romer påvirker børn i dag, er influenter.

”De har alt og ved alt. Hvis vores børn forventer det samme, men samtidig lever i et præstationssamfund, hvor de konstant skal optimere deres muligheder for at begå sig i konkurrencesamfundet – så har de altså sit at se til,” konstaterer han.

”I dag forventer børn Núnoo-tasker, lala Berlin-tørklæder, Macbook Air og en iPhone. De vil også til Dubai, for der har en fra klassen været. De forventer at kunne blive alt og kunne få alt – og de har adgang til alt.”

Det, børn har brug for fra deres forældre, er ifølge Knud Romer flere nej’er.

”Der er en hensyntagen, diagnosticering og curlig, som er grænseløs. Ordet ’nej’ er forsvundet. Nej, du skal ikke til Dubai. Nej, du skal ikke have en iPhone, du kan sidde og glo på. Nej, du bliver ikke bestyrelsesformand i Carlsbergfonden. Verden er ikke din østers!”

”Alle ønsker jo det bedste for deres barn, men det er enormt komplekst. For på den ene side vil de have alt og kunne blive til alt, samtidig er de indlejret i et forløb, som er ren præstation med henblik på optimering af ressourcer og karrierefremme.”

Et godt børneliv er i Knud Romers øjne et liv, der er udgrænset og isoleret i forhold til tid og præstationer. Selv forhindrede han sine børn i at lære klokken så længe som muligt.
”Tænk, ikke at have nogen forestilling om tid, det er jo fantastisk! De bliver hurtig nok underlagt det kæmpe samfundsur, som synkroniserer dem ned til millisekunder; kom til tiden, overhold tiden, brug tiden. Pludselig er den store pengeseddel, de bliver født med, bare småpenge, som glider gennem deres hænder.”

”Man skal lade børn være i fred. Lad dem leve i en fantasiverden,” slutter han.

FN vedtog Børnekonventionen ved en generalforsamling den 20. november 1989.

I 2019 fylder Børnekonventionen 30 år. Det er et særligt år for verdens børn og for UNICEF, som globalt bruger anledningen til at give børnene en stemme og fremskynde handlinger, der kan opfylde børns rettigheder. Læs mere her.

Hjælp UNICEF med at arbejde for børns rettigheder

Støt nu