Sådan taler du med børn
om klimaforandringerne
UNICEF giver her med gode råd til den svære snak
Klimaforandringerne er blevet forsidestof i medierne, og emnet er rykket højt op på den politiske dagsorden – både herhjemme og internationalt. Derfor er der også flere og flere børn og unge, som hører brudstykker af dommedagsprofetier og løsningsmodeller. Ifølge en undersøgelse, som UNICEF har foretaget blandt Europas børn og unge i foråret, er 41,2 procent af dem bange for klimaforandringerne.
UNICEF Danmarks Børne- og ungechef Anne-Mette Friis giver syv gode råd: ‘Sådan taler du med børn om klimaforandringerne’ uden at puste til frygt, men i stedet tage deres bekymringer alvorligt og give dem mulighed for at være med til at tage nogle beslutninger, så de oplever, at de selv gør en forskel.
Helt overordnet er det vigtigt, at du taler med barnet på dets præmisser og tager spørgsmål og bekymringer alvorligt: Jo mere du taler med dit barn, det mindre angst oplever barnet.
1. Skån dit barn, så længe hun ikke selv spørger til det
Små børn, der er i førskolealderen, har ikke brug for at høre om andre børn, der er ramt af alvorlige klimaforandringer, katastrofer, sulter eller ikke har noget hjem. De bør først lære om verdens grusomheder, når det ikke længere er muligt at skærme dem for det, hvilket typisk er, når de begynder i skole. Her begynder børnene at kunne læse selv og hører måske om verdens gru gennem klassekammeraterne. Børn skal blive klogere på verden i små bidder og ikke være bange eller se frygt alle vegne. Det skal vi som voksne hjælpe dem med.
2. Vær opmærksom på, hvad dit barn ser på internettet, sociale medier, tv og hører i radioen
Børn bliver bombarderet med billeder og historier fra mange kilder, om det er, når de leder efter tegnefilm på YouTube, følger veninderne på Instagram eller kommer forbi en nyhedsudsendelse, der er tændt for i stuen.
De voldsomme billeder og nyheder, som historier om klimaforandringer nogle gange indeholder, kan være svære for børn at forstå, og det kan få deres fantasi til at løbe løbsk og starte forskellige skrækscenarier.
Derfor bør små børn i førskolealderen ikke se nyheder, og større børn bør kun se dem sammen med en voksen, som kan hjælpe dem med at fortolke det, de ser. I kan også f.eks. se Ultra Nyt på DR.dk sammen, som er nyheder rettet mod lidt større børn.
3. Snak med dit barn om, at det er godt at tale med en voksen
Det er vigtigt, at børnene forstår, at de skal opsøge en voksen eller komme til jer forældre – også selv om de er kommet til at besøge sider på nettet eller se ting, som de ved, I forældre ikke kan lide, at de ser. Det er ikke godt, at de går alene med spørgsmål og ny viden, hvis man er nervøs eller bekymret.
4. Lyt, og prøv ikke at ignorere eller fortie situationen
Som forælder til større børn bør du engang imellem sætte dig ned sammen med dit barn og tale om de ting, børnene ser eller hører på tv, radio eller sociale medier.
5. Tag dit barns spørgsmål og bekymringer alvorligt
Kommer dit barn til dig med bekymringer og spørgsmål omkring klimaforandringerne, må du ikke slå dem hen med, at det ikke bekymrer dig, eller ikke er vigtigt. Det vil ikke fjerne deres bekymringer, men derimod gøre, at de holder det endnu mere til sig selv, og i mange tilfælde vil bekymringerne vokse sig endnu større.
Spørger dit barn om noget, som du ikke kan svare på, så skal du være ærlig og fortælle, at du vil undersøge det. Har du et større barn, kan I sætte jer sammen ved computeren og lede efter svaret på internettet. På den måde, ved du selv, hvad I klikker på efter svaret. Og dit barn føler sig mødt og lærer, at der er svar at hente.
6. Lyt til, hvad dit barn allerede ved – og fortæl ikke mere end nødvendigt
Når du taler med dit barn, er det vigtigt, at du svarer på spørgsmål i stedet for at skabe flere spørgsmål. Lyt til, hvad de spørger om, det er ofte en god indikator for, hvor meget de allerede ved. Der er ingen grund til at udpensle dramatiske begivenheder eller overdrive mængden af information. Når du svarer på spørgsmålene, skal du overveje, hvad og hvor meget du vil fortælle. Fortæl så enkelt, konkret og nøgternt som muligt uden at fylde ekstra fakta på. De behøver ikke vide, hvor mange der er i fare for at miste deres hjem, at politikerne ikke kan blive enige, og at isen i Grønland smelter, hvis de ikke allerede ved det. Dit barn har ret til information – men det har også ret til at blive beskyttet.
7. Giv håb
Det er vigtigt, at dit barn ser de lyse sider også, derfor skal et vide, at man hver dag arbejder for at mindske klimaforandringerne og hjælpe børn, der er berørt af dem.
Mange børn siger også, at de får det bedre af at gøre noget selv, derfor kan du sammen med dit barn tale om og sætte gang i initiativer i familien, som er godt for klimaet. Det kunne være, at I laver mad sammen en dag om ugen, hvor I ikke spiser kød, I går ture og samler skrald, donerer penge til en organisation, som arbejder med at hjælpe børn, der er ramt af klimaforandringerne, eller at I sammen beslutter at tage toget næste gang, I skal på ferie.
