Sådan taler du med dine børn
om angrebet i Sri Lanka

Udgivet d. 23/4/2019

1. Skån dit barn, så længe du kan

Små børn i førskolealderen har ikke brug for at høre om andre børn, der dør eller bliver ramt af katastrofer. Børn bør først høre om krig, terror, naturkatastrofer, fattigdom og sult, når det er uundgåeligt at skærme dem for det, hvilket typisk er, når de begynder at gå i skole. Her begynder børnene at kunne læse selv og hører måske om verdens gru gennem klassekammeraterne. Børn skal blive klogere på verden i små portioner og ikke være bange eller se frygt alle vegne. Det skal vi som voksne hjælpe dem med.

2. Vær obs på tv, radio og de sociale medier

I dag bliver børn bombarderet med billeder og historier fra mange kanaler. Nyhedsudsendelserne kører døgnet rundt, og de sociale medier er en evig kilde til historierne om, hvad der sker ude i den store verden. Voldsomme nyheder skræmmer og påvirker børn. Det gælder særligt efter en alvorlig hændelse som i Sri Lanka, der fylder medierne og er på forsider mange steder. Børn forstår ikke helt, hvad det er, de ser – og det kan få fantasien til at løbe løbsk. Små børn i førskolealderen bør derfor ikke se nyheder, og større børn bør kun se dem sammen med en voksen, som kan hjælpe dem med at fortolke indtrykkene. I kan også f.eks. se Ultra Nyt på DR.dk sammen, som er nyheder rettet mod lidt større børn.

3. Sig til dit barn, at det er godt at tale med en voksen

Det er vigtigt at lade børn forstå, at de skal opsøge en voksen eller komme til jer forældre – også selv om de er kommet til at besøge sider på nettet eller se ting, som de ved, I forældre ikke kan lide, at de ser. Det er ikke godt at gå alene med det, hvis man er nervøs eller bekymret.

4. Lyt, og prøv ikke at ignorere eller fortie situationen

Som forælder til større børn bør du engang imellem sætte dig ned sammen med dit barn og tale om de ting, børnene ser eller hører på tv, radio eller sociale medier.

5. Lyt til barnets konkrete bekymring

Voksne gætter ofte forkert, når de skyder sig ind på, hvad barnet er bange for – start med at spørge åbent om, hvad barnet er bekymret over. Forsøg ikke at ignorere dit barns spørgsmål eller fortie situationen. Det vil blot sætte gang i barnets fantasi, og bekymringerne vil vokse sig større. Svar på dit barns spørgsmål, så godt du kan.

6. Fortæl ikke mere end nødvendigt – og giv korte, klare svar

Der er ingen grund til at udpensle dramatiske begivenheder eller overdrive mængden af information. Når du svarer på dit barns spørgsmål, skal du overveje, hvad og hvor meget du vil fortælle. Fortæl så enkelt som muligt om det, der er sket uden at fylde ekstra fakta på. Ingen børn har f.eks. brug for at vide hvor mange børn, der bliver ramt. Dit barn har ret til information – men det har også ret til at blive beskyttet.

7. Tal om, hvor lille sandsynligheden er for, at noget tilsvarende sker for dem 

Grundlæggende er det godt at berolige børn med, at vi bor i et trygt land. Hvis der er tale om katastrofer som jordskælv, tsunamier og orkaner, så fortæl dit barn, at det ikke kommer til at ske i Danmark. Der kan selvfølgelig også være ting, der rent hypotetisk kan ske i Danmark. For større børn kan I tale om sandsynligheden for, at det sker, er meget lille. Evt. med et eksempel på noget, der er meget usandsynligt. Man skal ikke lyve, men heller ikke bekymre dit barn unødigt om, at der f.eks. kan komme krig eller angreb i Danmark. Man kan sige ”Jeg tror i hvert fald ikke, det kommer til at ske.”

8. Giv håb

Fortæl dit barn, at der er voksne, der gør alt, hvad de kan for at hjælpe de børn, som har oplevet angrebene. At voksne beskytter børnene så godt de kan og sørger for, at de bliver hjulpet på hospitaler, hjemme hos deres familier eller hos andre voksne. Mange børn siger også, at de får det bedre af selv at gøre noget – f.eks. ved, at de selv eller familien bidrager til nødhjælpsarbejde med penge, hvis det kan hjælpe børn i nød.

Kilde: UNICEF Danmark, Børn- og ungechef Anne Mette Friis