dreng-konflikt-militær

Jan Grarup: ”Håb for helvede”

Hjem » Jan Grarup: ”Håb for helvede”

Skrevet 8. april 2019 af Susan Knorrenborg

I en global verden skaber vi hinandens katastrofer. Derfor har vi ansvar for også at skabe hinandens muligheder

Man kan godt blive overvældet, når billeder fra alverdens brændpunkter løber over skærmen. Når de cyklonramte børn i Mozambique sidder på hustagene og spejder efter deres forældre i oversvømmelserne; når støvet fra ruinerne maler rædsel i ansigterne på Syriens børn; eller når børn i Afrikas sultkatastrofer stirrer passivt ud i luften og ikke engang orker at græde.

Hvad skal man gøre ved det, når man bare er et almindelig menneske i et fredeligt hjørne af verden langt væk fra katastrofen? Kan man overhovedet gøre noget? spørger mange sig selv. Ulykkerne bliver jo ved og ved. Har vi ikke hørt om sultkatastrofer i årtier? Krigen i Syrien har varet 8 år! Så snart børnene i Mozambique er reddet ned fra hustagene, slår naturens kræfter et nyt sted i jorden, og så er det forfra.

Hvis Sisyfos var nødhjælps- eller udviklingsarbejder, var han gået ned med stress, kunne man umiddelbart tænke. Men sagen er, at han nok snarere var blevet arbejdsløs, for der findes ikke sisyfosarbejde, når vi taler om moderne nødhjælps- og udviklingsarbejde. Det ville man opdage, hvis medierne kunne holde opmærksomheden på katastrofeområderne bare en anelse længere, så vi havde den chance for at følge den udvikling, der opstår oven på ruinerne.

Jan Grarup på hans seneste tur til Somalia med UNICEF Danmark.

Jan Grarup på hans seneste tur til Somalia med UNICEF Danmark. Jan var med for at dokumentere den store forandring, landet har gennemgået de sidste 10 år, samt den store hungersnød, der fortsat plager landet.
©UNICEF Danmark/2018

Fotografen Jan Grarup er en af dem, der kan holde fokus længere end de fleste. Han har taget billeder i nogle af de værste katastrofer i nyere tid, og genbesøgt flere af dem for at finde ud af, hvordan det siden gik. Og dommen er klar:

”Det nytter at hjælpe. Hvis et land virkelig får opbakning, der rækker ud over den akutte nødhjælp, kan der ske utrolige forbedringer,” siger han og peger på, hvordan UNICEF sammen med myndighederne i Rwanda har medvirket til, at mere end 95 procent af børnene i det tidligere folkemordshærgede Rwanda bliver vaccineret mod mæslinger, hvordan man har sikret, at 98 procent af børnene begynder i skole, og hvordan man nu lægger sig i selen for, at alle bliver der, til de får en uddannelse, der kan give dem et bedre liv og sikre, at landets økonomi fortsætter sin vækst.

Og Rwanda er ikke et enestående eksempel. Det viser status på FN’s verdensmål. I de seneste 25 år er dødeligheden blandt børn under fem år mere end halveret.

Men ingen forbedring kommer af sig selv.

”Det gælder om at holde fast og insistere på, at alle børn har ret – ikke bare til at overleve – men også til at få mulighed for at skabe sig et godt liv,” siger Jan Grarup. Han peger på, at selv områder, som synes at være løbet tør for håb, kan rejse sig, hvis verdenssamfundet hjælper de lokale med at insistere på en bedre fremtid. Tag f.eks. Somalia. For bare 10 år siden lå landet hen i konflikt. I dag er situationen så stabil, at somalierne er begyndt at genopbygge alt det, krige og konflikter har jævnet med jorden. Bygninger, værdier, håb. Tidligere gik de fleste kræfter på at bekæmpe militante islamistiske grupper. I dag bruger man mange af dem på at bekæmpe sult og sørge for, at børnene kommer i skole, fortæller Jan Grarup.

Artiklen fortsættes under modulet.

Hjælp børn

Du kan hjælpe med at sikre fremgang som den børnene har set i Rwanda med en månedlig støtte.

Hver måned kan dine 190 kr. sørge for 76 pakker nøddemos, som redder livet for verdens mest udsatte børn.

”Der findes mange lande som Somalia, hvor man vandrer mod en bedre fremtid. Men skridtene er usikre. Der er behov for støtte og en hjælpende hånd, så man ikke falder, mens man øver sig på at stå selv,” siger Jan Grarup.

Selv har han valgt at være Verdensforælder hos UNICEF og dermed støtte udviklingen til en bedre fremtiden med et fast månedligt bidrag.

”Jeg er nok ikke verdens mest tålmodige menneske, men lige når det gælder arbejdet for en bedre fremtid i udviklingslandene, er jeg klar til at stramme mig an,” siger Jan Grarup. ”Udvikling kræver tålmod – til gengæld kan den for altid forandre menneskers liv til det bedre.”

Han er godt klar over, at resultaterne af udviklingsindsatsen ikke er nok til at overbevise alle tvivlere på, at de skal bidrage. Af og til støder han på folk, der sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en opgave, de har ansvar for at være med til at løfte. Jan Grarup har ikke det store tilovers for den slags spørgsmålstegn.

”Verden hænger sammen. I dag mere end nogensinde. Gennem klimaforandringer og ressourcekampe er vi med til at skabe hinandens katastrofer og tragedier. Derfor har vi ansvar for også at skabe hinandens muligheder og lykke. Det er ret enkelt: Skab håb, for helvede!”