Sådan så det ud, da Nakuusas børneråd fremlagde deres anbefalinger i Kommuneqarfik Sermersooqs byrådssal.

Grønlands børn til politikerne:Sæt fokus på børns sundhed og trivsel

NAKUUSAs børneråd har fokus på FN's Verdensmål 3

Grønlands børn afleverer fire anbefalinger

NAKUUSAs rågivende organ, Børnerådet, overrakte tirsdag den 19. marts en resolution til Naalakkersuisut (Grønlands regering), borgmestrene og Inatsisartut (parlamentet) og fagfolk.

Resolutionen er fire konkrete anbefalinger til, hvordan politikerne kan forbedre børn og unges vilkår i Grønland. Omdrejningspunktet var FN’s Verednsmål 3: Sundhed og trivsel.

Børerådet nævnte også, at man i grønlandsk politik bruger for meget taletid på lufthavnsprojekter og for lidt på børnetiltag. Det fortæller UNICEF Danmarks programchef i Grønland, Sara Olsvig. Hun tilføjer, at børnene med deres indledende tale virkelig fik politikerne op af stolene.

Børnerådets anbefalinger lyder:

  1. Samfundet skal gøre noget seriøst ved mobning – dette gælder også på arbejdspladser, særligt hvis arbejdet handler om børn
  2. Der skal sikres væresteder for børn, som går ude om natten
  3. Der skal skabes gode og rene sportsfaciliteter i alle byer og bygder
  4. Der skal være natteravne i alle byer på hele kysten

Resolutionen blev vedtaget af ved en konference i Ilulissat i slutningen af januar, hvor 35 børn i alderen 13-18 år diskuterede spørgsmålet: Hvad er et sundt og godt liv?

Sådan så det ud, da Nakuusas børneråd fremlagde deres anbefalinger i Kommuneqarfik Sermersooqs byrådssal.

Lokale medier var også mødt op for at dække mødet i Kommuneqarfik Sermersooqs byrådssal.

Det var et flot arrangement, og børnene var ekstremt engagerede.
UNICEF Danmarks programchef i Grønland, Sara Olsvig

Ifølge borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen, indeholder den endelige resolution gode emner, som hun godt kan arbejde videre med i sin kommune:

– Vi kan bruge noget af det, de fremlagde. Det er det, der vedrører aktiviteter for børn, og så det med at tage sig af børnene, når for eksempel forældrene drikker, eller når de har ondt i livet, sagde hun ifølge KNR.

Hun roste også de børn, som har arbejdet med anbefalingerne. Det samme gjorde borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

– Jeg vil gerne snakke meget mere med dem. Jeg synes, at de er fantastiske, sagde hun.

Najaaraq Møller er projektleder i Nakuusa og er glad for, at unge godt ved, at sundhed og trivsel handler om mere end bare sport og sygdomme.

– Det viser, at børn og unge er meget bevidste om, hvad de har brug for, for at få en god hverdag, men det er også et wake-up call til voksne om, at der faktisk er noget at hente, hvis man lytter til børn og unge. De voksne skal være bedre til lytte efter, hvad de unge har brug for i deres hverdag, for de går rundt med tanker og følelser, som de voksne ikke lægger mærke til, siger hun ifølge KNR.

Lørdag den 23. marts fremlagde Børnerådet også deres resolution for Grønlands Erhverv, som havde generalforsamling.

Kilder: KNR, Sermitsiaq, AG, UNICEF Danmark

I salen var både politikere og fagfolk mødt op for at lytte til Børnerådet.

Salen var fyldt med både politikere og fagfolk, da Nakuusas børneråd fremlagde deres anbefalinger.

Jeg vil gerne snakke meget mere med børnene. Jeg synes, at de er fantastiske!
borgmester Asii Chemnitz Narup
Grønlandske børn

Hjælp unicef med at beskytte børn mod smitsomme sygdomme og børnesygdomme

STØT NU