Sisse Fisker og Mads Steffensen løfter pokalen ved UNICEF Cup

UNICEF CUP
2018

Årets UNICEF CUP

Der er lagt op til et fodboldbrag af de helt store, når blandt andre Christopher, Joey Moe og komiker Carsten Bang snører støvlerne til UNICEF Cup lørdag d. 8. september i Gentofte. Igen i år samler nogle af Danmarks største musikere, komikere og tv-værter ind til verdens udsatte børn sammen med UNICEF Danmark og Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold.

Når en lang række af landets største kendisser indtager grønsværen på Gentofte Stadion sker det med et helt særligt mål for øje. Musikerlandsholdet, Komikerlandsholdet, TV-værtlandsholdet og FCK-legenderne går nemlig på banen for at støtte den samme vigtige sag – Grønlands børn.

UNICEF og Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold byder op til kamp
I snart 10 år har Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold, som består af en flok passionerede spillere fra den østjyske by Hinnerup, arbejdet for at gøre en forskel i verden gennem fodbold. Det er nu femte år i træk, at det sker i samarbejde med FN’s børneorganisation UNICEF. Dagen vil som altid blive både festlig og sjov, men baggrunden for arrangementet er alvor. Målet er at indsamle midler til UNICEFs arbejde for at styrke børns rettigheder i Grønland. Her lever alt for mange børn en barsk tilværelse. Overskuddet fra turneringen går til at oplyse grønlandske børn om deres rettigheder og til arbejdet for, at de får det glade børneliv, som alle børn fortjener.

Stjernedrys på grønsværen
I år udfordrer Danmarks Mest Velgørende Fodboldhold hele fire stjernespækkede hold i kampen om UNICEF Cup-pokalen. Her et overblik over holdene:

– Musikerlandsholdet består bl.a. af Christopher, Joey Moe, Morten ”Faustix” og Kasper Svenstrup.
– Komikerlandsholdet består bl.a. af Carsten Bang, ”GEO”, Anders Fjelsted og Brian Lykke.
TV-værtlandsholdet består bl.a. af Mads Steffensen, Sisse Fisker, Joakim Ingversen, Thomas Gravesen og Stig Tøfting.
FCK-legenderne består bl.a. af Niclas Jensen, Daniel Jensen og Jesper Christiansen.
Ingeniørlandsholdet personer fra Dansk IngeniørService og to Gentofte-hold, som bliver samlet til lejligheden.

Gentofte – årets UNICEF By
Årets turnering afholdes i Gentofte, som i år officielt er udnævnt til UNICEF By 2018. Det betyder, at hele kommunen – børn, voksne, foreninger, netværk og virksomheder – over et helt år vil samle penge ind til UNICEFs arbejde for børn i Grønland.

Praktiske detaljer:
Sted
: Gentofte Stadion, Ved Stadion 14 A, 2820 Gentofte
Tidspunkt: Lørdag den 8. september kl. 14-17. Dørene åbnes kl. 13.
Pris: 50 kr. for voksne, børn under 12 år gratis. Al overskuddet går ubeskåret til UNICEF.
Mere info: www.fodboldtilforskel.dk