Fokus på rettigheder
styrker både børn og skole

Skrevet 08. okt 2017 af Anne-Mette Friis

I weekenden udtrykte Mikael Jalving (MJ) i et indlæg i Jyllandsposten sin overraskelse og skepsis over, at hans datter i skolen var blevet udsat for at tale om rettigheder. Han langer samtidig ud efter UNICEFs Rettighedsskoler – en rettighedsbaseret måde at være skole på, som en række danske skoler landet over i dag arbejder ud fra. MJ skriver, at rettigheder i dag er en form for falske simili, ”et smykke til offentlig beskuelse og beundring”, og han kommer med den anbefaling, at ”rettighederne er ord, ikke ting. Ordene er intet uden tingene. Man skal vide ting. Man skal forstå. Skolen skal dyrke og styrke den basale, bagvedliggende viden”.

Jeg kan følge MJ så langt, at det at tale om børns rettigheder godt kan blive overfladisk eller ligefrem kan misforstås. UNICEF er som FN’s børnefond både sat i verden for at hjælpe udsatte børn og for at fremme FN’s Børnekonvention, rammen for børns rettigheder. I vores arbejde møder vi ind imellem den opfattelse, at viden om børnerettigheder nærmest kan være skadelig; ”for så tror børnene bare, at de kan bestemme alt selv”. Men rettigheder har aldrig handlet om at give børn lov til hvad som helst:  Rettigheder handler ikke om at blive forkælet, eller om at undvige pligter, men om at have et godt liv som barn. Rettigheder handler om børns ret til at blive hørt i sager, der vedkommer dem, om retten til ikke at blive udsat for diskrimination på grund af køn eller etnicitet og om retten til at give udtryk for sin mening, uanset om den er populær eller ej.

På UNICEF Rettighedsskoler bliver Børnekonventionen en slags ny grundlov, en rettesnor for hele miljøet omkring skolen. Børn lærer om deres egne og hinandens rettigheder, og de er selv med til at udpege indsatsområder, og mulige løsninger, på skolen.

Rettigheder er på UNICEF Rettighedsskoler derfor alt andet end bare ord. For ord er nemlig ikke nok, som MJ også fastslår. Når danske skoler vælger at blive UNICEF Rettighedsskoler, så handler de, og de bruger Børnekonventionen konkret i deres arbejde. Ikke som en fernis, men som det modsatte – som handling. Og det er ikke skadeligt, som MJ frygter, tværtimod: Vi ved, at når man arbejder intensivt med børnerettigheder i skolen, så ændrer trivslen sig, og eleverne bliver gladere. Kendskab til, og forståelse for, børns rettigheder er basal, grundlæggende viden, som vi som voksne og som samfund har et ansvar for at give videre til vores børn. Kun 7 procent af danske børn mener, at de ved meget om børns rettigheder – og det er ikke nok. I skolen skal vi forberede børnene til at være aktive deltagere i et demokratisk samfund med deres egne holdninger.

At forstå og arbejde med Børnekonventionen er ikke ideologisk. Det er en del af skolens læringsmål hvis anvendelse er et overordnet princip i folkeskolen. Derudover er det et redskab til at udvikle børn som medborgere i et demokrati, hvilket er en del af folkeskolens formål.

”Man skal vide ting. Og man skal forstå. Skolerne skal dyrke og styrke den basale, bagvedliggende viden”. De værktøjer, som lærere, forældre, skoleledere og børn får gennem UNICEF Rettighedsskoler kan bidrage til netop det.