Kvinde leder efter mad på losseplads i Mogadishu.

Jan Grarup får UNICEF Prisen 2016

Fotograf, Jan Grarup, får UNICEF Prisen 2016. Prisen er netop blevet overrakt på konferencen Børnenes Dag i FN Byen i København.

Jan Grarup, født 2. december 1968, får prisen for sit arbejde for at dokumentere forholdene for nogle af verdens mest udsatte børn. Grarup har viet sit liv og bogstaveligt talt risikeret det igennem 25 år for at dokumentere de humanitære vilkår i verdens farligste brændpunkter. Han er netop vendt hjem fra Mosul i Irak og har flere gange samarbejdet med UNICEF om projekter i bl.a. Den Centralafrikanske Republik.

En vigtig pris i rækken

Jan Grarup er uddannet fotograf fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har været ansat på blandt andet Ekstra Bladet og Politiken. Han er i dag repræsenteret via LAIF agentur i Tyskland og samarbejder blandt andet med BBC, CNN, New York Times og Le Monde. Grarup har som fotograf vundet adskillige priser– og nu altså også UNICEF Prisen 2016.

”Det er for mig den største tillidserklæring, man som fotograf kan få. Jeg er meget beæret og stolt. Igennem mange år har jeg oplevet på nærmeste hold, hvordan UNICEF formår at finde ind til barnet, selvom verden omkring det brænder. Det her er for mig en af de vigtigste priser, jeg nogensinde har modtaget. Fordi den kommer fra nogen, der gør en oprigtig forskel,” siger Jan Grarup.

Den prisbelønnede danske fotograf Jan Grarup har været med UNICEF i Somalia.
Hawa-underernæring-UNICEF-Jan-Grarup-Somalia-2018
Det er for mig den største tillidserklæring, man som fotograf kan få. Jeg er meget beæret og stolt. Igennem mange år har jeg oplevet på nærmeste hold, hvordan UNICEF formår at finde ind til barnet, selvom verden omkring det brænder. Det her er for mig en af de vigtigste priser, jeg nogensinde har modtaget. Fordi den kommer fra nogen, der gør en oprigtig forskel,

Jan Grarup

Det er anden gang, UNICEF Prisen uddeles, og det er UNICEF Danmarks bestyrelse, der hvert år beslutter, hvem modtageren skal være. Prisen bliver uddelt på Børnenes Dag, som UNICEF Danmark afholder hvert år i forbindelse med Børnekonventionens fødselsdag. Første år blev prisen givet til tidligere formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen.

Jan Grarup bor i København og har fire børn.

Støt vores arbejde for børns rettigheder

Hjælp nu