Gadebørn i Odessa

UNICEF Danmarks oplysningschef, Susanne Neertoft, har været i Ukraine og besøgt nogle af havnebyen Odessas gadebørn. Læs hendes reportage fra mødet

03-11-2004 - "Min mor og far drikker og slår mig", "Mine forældre er på stoffer og er ligeglade med mig", "Min mor er død, og jeg kan ikke med den familie, som jeg har boet hos", "Jeg har ikke nogen familie, og jeg kan ikke lide at bo på børnehjem."

Når man spørger børn i Odessa i Ukraine, hvorfor de lever på gaden, får man næsten altid et af disse svar, og ser man dem i øjnene, er det enten en dyb smerte eller total apati, man møder. De færreste kender til tryghed og kærlighed. Nogle har været overladt til sig selv, fra de var helt små. De bærer på oplevelser, som intet barn burde kende til, og mange af dem har opgivet håbet om et bedre liv.

Livet på gaden med billig junk
For Odessas gadebørn er tilværelsen som regel et liv med junk, vold, sult og sygdomme. De lever af at tigge og stjæle. De har kun sig selv eller hinanden. Mange holder sammen i store grupper, der bliver en erstatning for den familie, de aldrig rigtig har haft.

De er fælles om alt. De deler sovepladser under broer, på bænkene i byens parker, og hvor de ellers kan finde lidt fred. De har sex med hinanden, sniffer lim sammen og bruger de samme sprøjter og kanyler, når de tager sig et fix.

De bruger ikke dyr heroin. Hvordan skulle en ni års knægt have råd til det? De sprøjter sig i stedet med en blanding af hostesaft, hovedpinepiller og hjemmedyrket marihuana. Et sådant fix koster kun tre kroner.

Virkningen er kort. Derfor må de tage junk hver anden time. Limen og junken dulmer sulten og smerten og gør umiddelbart hverdagen udholdelig. På sigt æder stofferne deres hjerneceller op. Ubeskyttet sex og fælles nåle får sygdommene til at florere. Stadig flere smittes med leverbetændelse, tuberkulose, syfilis og hiv.

Svær overgang til markedsøkonomi
I 1991 blev Ukraine uafhængigt og gik fra kommunisme under Sovjetunionen over til markedsøkonomi. Landet var tidligere blandt de mest succesrige af Sovjetrepublikkerne. I 1990 stod Ukraine for 22 procent af USSRs landbrugsproduktion og 16 procent af industriproduktionen.

Den pludselige overgang til markedsøkonomi resulterede i voldsom arbejdsløshed samtidig med, at næsten hele det sociale sikkerhedsnet forsvandt.

For en stor del af Ukraines befolkning betød det begyndelsen til en social nedtur, som ikke er vendt trods ny økonomisk vækst i landet. Ligesom de andre lande i hele Østeuropa og Centralasien har Ukraine nemlig siden haft økonomisk fremgang, men som det også fremgår af en helt ny rapport fra UNICEFs børneforskningscenter i Firenze, Innocenti Centret, har den økonomiske vækst ikke gavnet de fattige. De er stadig låst fast i fattigdom og i kølvandet af den er fulgt vold, prostitution, alkoholmisbrug, junk og hiv/aids.

Som det ofte sker, når familier ryger ud i en krise, er det kommet til at gå hårdest ud over børnene. Deraf de mange gadebørn.

Mere end 3.000 gadebørn i Odessa
Det anslås, at havne- og industribyen Odessa med sine godt en million indbyggere har 15.000 hjemløse, heraf ca. 3.000 børn. Ingen kender dog det virkelige antal gadebørn. Det er sandsynligvis større. Mange er ikke registrerede. De er der, men eksisterer officielt ikke. Det skyldes blandt andet, at byen med sin beliggenhed ved Sortehavet er central for illegal import af kvinder og børn til prostitution.

Antallet af gadebørn varierer også fra dag til dag. Nogle børn veksler mellem at bo på gaden og hos familien, andre mellem at bo på gaden og på børnehjem. Nogle bor på gaden med deres familier og andre holder til hos og får hjælp af en af de private græsrodsbevægelser, ngo’er, der er kommet til i Ukraine i løbet af de senere år. En af dem er organisationen "The Way Home" – "Vejen hjem", der blev etableret i Odessa i 1996.

Gadebørn rådgives og støttes
"Vejen hjem", hvis hovedkvarter har til huse i en lille nedslidt bygning i en baggård i Sofiyevskaya Street nr. 10, hjælper godt 6.000 hjemløse voksne og ca. 700 gadebørn. Organisationen samarbejder tæt med de offentlige myndigheder så som politiet, hospitalerne og socialforvaltningerne. Socialarbejdere og frivillige, der er tilknyttet ngo’en, er trænet i at arbejde med gadebørn med støtte fra UNICEF, FNs børnefond.

I Sofiyevskaya Street nr. 10 arbejder en psykolog, en jurist, flere socialarbejdere og en masse frivillige. De hjemløse tilbydes psykologisk og juridisk hjælp. De får oplysning om, hvordan de kan beskytte sig mod smitsomme sygdomme og rådgivning om f.eks. at leve med hiv/aids. Det foregår i stueetagen og på gårdspladsen foran huset, mens 1. salen giver midlertidigt husly for ti gadebørn, en ung hjemløs kvinde med et lille barn og en retarderet mand.

Børnenes historier
Stasik på 13 år har boet hos "Vejen hjem" i nogle dage:
"Min mor drikker og slår mig. Derfor løb jeg hjemmefra," fortæller han og ser på en med et alvorligt blik. På spørgsmålet om han tror, at han vil tage tilbage til sin mor, trækker han bare på skulderen.

Anton på 14 år er forældreløs. Han har boet skiftevis på gaden og hos sin storebror, som han har det svært med. Derfor bor han nu hos "Vejen hjem". Ruslan på 16 år har været ude for en ulykke, og har derfor hele hovedet bundet ind i gazebind. Han har levet på gaden stort set lige så længe, som han kan huske tilbage. Et andet barn, som han mødte på gaden, anbefalede ham "Vejen hjem". Kolja på 11 år er stukket af fra et børnehjem. Han vil ikke tilbage. Derfor bor han nu hos "Vejen Hjem". Alle har de deres historier.

9 år – og syg af syfilis og aids
De få børn, der er plads til i asylet, er bedre stillet end dem, der må sove på gaden. Personalet på "Vejen Hjem" måtte for nylig få en ni-årig dreng med syfilis og aids indlagt på hospitalet. Han tilhørte en gruppe på ca. 25 gadebørn, og de frygter nu, hvad der er højst sandsynligt, at hele gruppen er smittet.

"Vi prøver at få børnene til at forstå, at de ikke skal bruge de samme kanyler, og at det er farligt at dyrke ubeskyttet sex, men det er jo børn. Hvis man fortæller et barn, at det skal huske at børste tænder, betyder det ikke nødvendigvis, at det gør det," siger lederen af "Vejen Hjem", Sergey Kostin.

Gratis togbillet til gadebørn, der vil hjem
"Vejen Hjem" prøver at nå børnene på gaden med opsøgende arbejde og genforene dem om muligt med deres familier. Organisationen har indgået en særlig aftale med Odessa Banegård, der udsteder gratis togbilletter til de få børn, det lykkes at sende hjem til deres familier. Nogle har langt hjem, f.eks. er flere blevet sendt tilbage til Rusland. Det er nemlig sådan, at over halvdelen af gadebørnene i Odessa kommer fra andre dele af Ukraine eller fra udlandet.

"Vi ville gerne kunne hjælpe flere. Vi ville også gerne kunne huse flere her, men det kan vi ikke. Derfor er vi ved at bygge til. Det vanskeliggør situationen og giver os nye udfordringer, at stadig flere gadebørn holder sammen i store grupper," siger Sergey Kostin.

Ngo udsteder id-papirer
Mange af klienterne er ikke kun hjemløse. De har heller ikke nogle papirer på, at de eksisterer. Hos "Vejen Hjem" kan de få hjælp til at blive registreret. Det er helt afgørende for, at de kan få adgang til offentlige serviceydelser som f.eks. at komme i skole, få lægebehandling eller blive indlagt på hospital. Mærkeligt nok er det lille registreringskort udstedt af ngo’en stort set lige så meget værd som et officielt id-kort. Det giver også de voksne adgang til at stemme. Selv politiet henviser de hjemløse til "Vejen Hjem" for at blive registreret. 

"Vejen Hjem" driver også et andet drop-in-center for hjemløse i Odessa. Det ligger i Mechnikova Street. Her kan alle hjemløse komme og få førstehjælp, et måltid mad, noget tøj og anden form for hjælp til det mest nødvendige. Desuden arrangerer ngo’en lidt aktiviteter for børnene. Om sommeren kommer der ikke så mange børn. Om vinteren, når det bliver koldt, kommer der en masse.

Asylet aktiverer børnene
Siden 2001 har "Vejen Hjem" også udgivet sin egen avis "The Way Home". Avisen er skrevet og distribueret af hjemløse i Odessa og dækker emner, der omhandler dem og har deres interesse. August-udgaven omtalte f.eks. stolt, at Odessas hold blev nummer to i "Det europæiske fodboldmesterskab for hjemløse". Odessas hold deltog i mesterskabet takket være "Vejen Hjem". Overskuddet fra salget af avisen går til de hjemløse.

Hver sommer arrangeres en slags lejrskole for gadebørn, hvor børnene kan deltage i sport og leg og lære alt det, som børn i almindelige familier lærer, som f.eks. vigtigheden af ordentlig hygiejne og hvordan man begår sig blandt andre mennesker.

Den lille ngo har meget at være stolt af. Alligevel siger en af de ansatte, Raisa Krayva:
"Vi gør, hvad vi kan, og hvis vi ikke gjorde noget, fik disse gadebørn ingen hjælp, men det her er langt fra nok. Vi hjælper dem her og nu, men vi ville jo gerne give dem en fremtid. Mange af børnene er droppet ud af skolen. Derfor håber vi, at vi på et tidspunkt også vil kunne tilbyde dem særlige undervisningsprogrammer for gadebørn."   

Få af gadebørnene har fremtidsdrømme
Fremtiden. Ja, den har ingen af børnene, der bor på "Vejen Hjem"-asylet, på nær Stasik, gjort sig tanker om. Det er i hvert fald kun ham, der svarer på spørgsmålet om, hvor de ser sig selv om nogle år. Han håber en dag at blive kok. Beboerne på 1. salen hos "Vejen Hjem" må selv stå for madlavningen, så her har Stasik under alle omstændigheder mulighed for at øve sig.